Vejledning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Coco — 27. januar 2010, 16:45

Jeg har set et akvarium på 25L. til 1000 kr.som jeg længe har gået og overvejet at invisterer i. Jeg er 100 % nybegynder på området. Og ud fra alt det jeg har læst på siden virker det som noget meget større og indviklet end man regner med? (Er ærlig talt blevet en smule skræmt efter alle de debatter jeg har læst, om det er noget jeg vil kunne finde ud af? *rødmer* ) Da jeg ikke har plads til et større akvarium på mit lille værelse synes jeg at det akvarium var meget passende, men ud fra det jeg læser er det vist aaaalt for lille til at holde fisk? 🙁 eller er det muligt at holde nogle få fisk i det? Mit ønske er ikke et kæmpe akvarium med en masse fisk, bare et lille simpelt med nogle få fisk i (ca. 5 - 8 stk.) Er dette muligt med det akvarium på 25L? Jeg vil ikke ud at invisterer en masse penge i noget som vil være spild af penge.*uhh*

Mange tak på forhånd 😛

Coco — 27. januar 2010, 16:53

P.s. akvariet jeg tænker på hedder fluval edge. Har søgt på google billeder 🙂

lotp — 27. januar 2010, 16:57

Der er vist desværre ikke nogen fisk du kan ha i et 25 liters.
Men for at få info om saltvand, er det en god idé at søge på begyndersiderne her og på saltvandsforum.dk, her vil også være gode artikler om opstart, udstyr osv.
Mvh Lotte

Coco — 27. januar 2010, 17:26

Forvirrende.. Jeg har søgt på andre debatter, og der snakker de om nogle fisk der evt. kan være i? Eller misforstår jeg da jeg intet aner om det *rødmer* Og over i dyrehandlen jeg så akvariet, der havde de fisk i.. *uhh*
Det skal så også siges at jeg ikke har tænkt mig at have planter i? Jeg kigger rundt omkring men synes alt det snak om teknik, akvarium og fisk er forvirrende når jeg ikke kender til det 🙁

lotp — 27. januar 2010, 19:42

Ja, det er forvirrende. Og der er tusind forskellige meninger, et hav af måder at køre akvariet på og man kan købe sig fattig i udstyr. Men måden at blive mindre forvirret og finde ud af hvordan dit akvarie skal køre bedst muligt, er at læse alt hvad du kan finde. Læs diverse forums og gå på biblioteket og find bøger.
Du kan ikke nødvendigvis regne med hvad forhandlere fortæller dig, og det at de har haft fisk i et 25 liters gør det ikke nødvendigvis til en god idé. De har jo fx også store kirurger og kejsere til at gå i bittesmå udstillingsakvarier, men de er der jo kun midlertidig, indtil de sælges.
Det kræver stort forarbejde, tålmodighed og at man sætter sig godt ind i tingene at ha et saltvandsakvarie. Og husk at mange af fiskene bliver meget store og mange arter kan blive 30+ år og de fortjener et godt liv.
Nu ved jeg jo ikke hvilke debatter det er du har læst hvor de snakker om fisk til et 25 liters. Det er da muligt at der findes nogle som kan, men eller vil en enkelt reje eller krabbe nok være det bedste at putte i et så lille akvarie.

Men derudover er et så lille akvarie svært at holde kørende. Normalt siger man jo større jo bedre. Har bla læst et sted at hvis en flue lander i et så lille akvarie og drukner, forurener den vandet så meget at alt i akvariet risikerer at dø. Det er måske nok lidt overdrevet, men i et lille akvarie skal der ikke så meget til før det hele "vælter".

Man har egentlig ikke planter i et saltvandsakvarie, men hvis det er korallerne du mener, så er de ikke nær så pladskrævende som fisk. Derimod er de fleste af dem meget afhængige af den rette belysning.

Men læs læs læs.
Mvh Lotte

nellemann — 27. januar 2010, 20:10

hun snakker slet ikke saltvand #5

men jo kan godt have http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Heterandria_formosa i dit lille akvarie

lotp — 27. januar 2010, 20:14

Øhhh. Det er postet på saltvandssiden...

nellemann — 27. januar 2010, 20:19

nej står jo godt nok akvariesiden.dk

men det er jo den fejl der bliver brokket over hele tiden men dsv intet sket endnu

lotp — 27. januar 2010, 20:27

Ok. Det havde jeg ikke lige set:D
Hun reagerede da ikke på #3 "Saltvand" + "saltvandsforum", så hun havde nok heller ikke selv opdaget det:D

AndersGS — 27. januar 2010, 20:33

Indlægget er flyttet fra 'Saltvandssiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' af AndersGS

nellemann — 27. januar 2010, 20:45

nej lod jeg godt mærke til 😛

Lillebror — 27. januar 2010, 20:49

For 1000kr kan du sagtens finde noget bedre end 25 liter 🙂 og 25 liter er altså bare ikke stort nok til fisk.. muligvis en enkelt kampfisk han og så slut men selv det er næsten for lille.

Mvh Thomas

Jesper Green — 27. januar 2010, 21:09

#1 - Jeg kan anbefale Red Cherry Shrimp.
De kan godt gå i 25 liter og er ret underholdende 🙂

http://www.planetinverts.com/Red%20Cherry%20Shrimp.html

Mvh
Jesper

Coco — 28. januar 2010, 17:00

I snakker om et eller andet med saltvandsiden osv.. Jeg er HELT nybegynder og aner ikke hvad forskellen er på det forskellige.. Men det rigtigt nok at der er en hav af meninger om hvordan et akvarium skal fungerer..
Jeg søger ikke noget seriøst.. Jeg har set denne Fluval edge akvarium (Kig evt. på google billeder 🙂 ) i en dyrhandler og blev helt vild med den. Inden da ville jeg ha to tre fisk i en bowle.. Men det er der også mange meninger om, nogle dyrhandler siger at det ikke gør noget, mens man læser på nettet at det er dyrmishandling og det jeg slet ikke ude på! 🙁 Jeg elsker dyr og vil give dem et godt liv, for de vælger ikke selv at blive passet af os.
Jeg kunne godt tænke mig det Fluval akvarium da jeg synes det er utrolig pænt, samt at det vil passe i mit LILLE værelse hvor jeg desværre ikke har plads til noget stort. Jeg har ikke tænkt mig at ha planter i akvariet. Vil have det som jeg så det i dyrhandleren med flotte sten og en lille frø som pynt 🙂
- Heterandria formosa er meget ala de fisk jeg godt kunne tænke mig, der er også en som minder om dem bar hvor der også er en rødlig farve i. Som sagt nybegynder ved desværre ikke hvad de hedder *rødmer* (Jeg ville ikke have store fisk eller fisk som bliver store. som sagt Heterandria formosa virker meget som noget af det jeg er ude efter.) Hvor mange af dem vil man ku have i et 25L akvarium?

Men igen, jeg gider ikke gå ud og bruge penge på det, hvis det ikke holder i længden og vil være dyrmishandling.

Og jeg ved godt at jeg skal læse og læse. Men det er utorlig forvirrende når man ikke har styr på det forskellige. Og at der er så mange forskellige meninger. Måske skulle jeg helt droppe det. Ærgeligt da jeg er helt vild med det Fluval edge akvarium. 🙁

azteclies — 28. januar 2010, 17:11

1000 kr for 25 l...jeg har set adskillge starter sets, på 53 l + det meste tilbehør, til under en tusse 🙂 disse 53 liter fylder ikke meget. Ang fisk hvad med endlers guppy? de bliver ikke så storer.

Coco — 29. januar 2010, 17:50

endlers guppy ahh jeg er 99 % sikker på at det var den dyrhandleren havde i akvariet! 😀
Jo har hørt det med man kan få billigere osv. men jeg er helt vild med det 3D akvarie. Men kan de endlers guppy leve i en 25L. evt. hvor mange og nogle råd med på vejen? Altså kun kun kun hvis de kan leve i en 25L. ellers er det ligemeget er ikke ude på dyreplageri.. 😉

Dyrmose — 29. januar 2010, 18:25

Heterandria formosa skulle kunne gå i 25 l du kan finde en beskrivelse af den her http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Heterandria_formosa

Mvh Brian

Sølz — 29. januar 2010, 18:58

Hej Coco,
Når man starter med at læse denne tråd bliver man lidt forvirret over al den saltvandsnak. Nå,men det er nu afklaret.
Både Endlers Guppy og måske især Heterandria Formosa kan du sagtens have i et sådant Fluval Edge akvarium - sådan en 8-10 stk., som helt automatisk bliver til flere, da de yngler godt.
Hvis du har lyst/råd til at ville betale for dette akvarium ,så synes jeg, at du skal gøre det. DOG vil jeg anbefale dig at undersøge markdet for netop dette akvarium, da jeg har set nogle enorme prisforskelle på det i de forskellige akvarieforretninger.

Hvis du fastholder, at du ikke vil have planter i akvariet, så skal du være ualmindelig opmærksom på vandværdierne - især i begyndelsen, men også løbende fremover. Du skal også være opmærksom på, at dine fisk (også Endlers og Formosaerne) vvil sætte stor pris på planter
Nu har du jo ikke skrevet i din profil, hvor du bor, men er det i Hovedstadsområdet,såkunne du besøge Neonfisken i Brønshøj (http://www.neonfisken.dk/) - de har noge små rødder med mos bundet på - er demonstreret i et Fluval Edge-udstillingsakvarium i butikken. Det ser godt ud.

KBJ — 1. februar 2010, 16:07

Hej Coco

Jeg har selv et Fluval edge og det er et rigtig flot akvarie. Men som du selv har fundet ud af så er der ikke mange fisk der kan være
i det og der er heller ikke meget af vælge imellem. Jeg tror godt du kan ha en kampfisk evt.
En anden ting du skal være klar over er at pumpen/filteret larmer lidt så hvis det skal stå ved siden af sengen så kan det godt være du bliver træt af det 😀
Som der er skrevet herinde er det et dyrt akvarie og man kan få meget andet for de penge, men hvis du ligesom jeg synes det
er pengene værd ja så er det jo vores valg:)
Jeg har haft mit en månedstid nu og er glad for det. Jeg har så et større akvarie ved siden af så jeg bruger mit til yngel. jeg har
selv købt trærødder med mos på samt nogle flydeplanter og det går fint.

Men spørg endelig hvis du vil vide noget 🙂

Coco — 3. februar 2010, 02:47

Tusind tak for alle jeres svar.. De sidste svar har hjulpet mig en del 🙂
Både Endlers Guppy og Heterandria Formosa er fisk som jeg kunne overveje. Endnu engang tak for jeres forslag 🙂
Hvis den larmer meget så vil den nok irriterer mig en del.. Og larmen er vel hele tiden? Det ikke sådan at man kan slukke for filtret når man eksempelvis skal sove? (Altså har ikke styr på det, så det sikkert noget åndsvagt jeg spørger om, så får i da et grin..)
Jeg kan godt se at det er et dyrt akvarium, så det træls at man går hen og blir vild med det ;(
Men nu hvor jeg ved at der kan være de fisk i som jeg godt kunne tænke mig, ja så kan jeg jo altid investerer i det senere hen.. Jeg tror det kræver mere at have fisk end jeg lige havde regnet med. og jeg vil kun det bedste for fiskene, så skal lige være sikker på det noget for mig inden jeg går ud og invisterer i det 🙂

KBJ. Jeg har læst i andre tråde at lyset ikke er kraftigt nok til at have planter, passer dette? Skulle jeg nu købe det og hvis de fisk jeg vil have er glade for planter er dette det mindste jeg kan give dem.. Så en plante i hvert hjørne elr noget kunne jeg nok finde ud af 😛
Er det noget med at den er svær at rengøre? Og at der samler sig "skum bobler" foroven i akvariet, og at fiskene ikke kan finde hullet i toppen når de skal op til kanten og have lidt luft?
Ja jeg har læst en del rundt omkring, så nu hvor du har et må jeg jo udnytte chancen og spørge 😛
Så må du jo fortælle mig ulemperne ved akvariet, også må jeg gøre op med hvilken del der vejer mest hvis man kan sige det sådan.. 😀
Har du evt. et billede af dit akvarium så jeg kan se hvordan det er indrettet? Og hvilke fisk har du? 🙂

jery — 3. februar 2010, 08:47

#20: de små fisk, foreslået i denne tråd, skal have planter for at trives ordentligt. Du kan sagtens få planter, som ikke er ret lyskrævende, evt. smide en håndfuld Hornblad i - de behøver ikke at blive plantet, men trives fint som flydeplante. Java- eller anden mos vil også kunne bruges.
Fiskene skal ikke op og have luft.
Filteret må ikke slukkes om natten.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.