Så lykkedes det at få dværggurami til at yngle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KeAn — 26. januar 2010, 21:17

Ville lige dele vores begejstring med jer her på siden. Efter af have haft 3 dværggurami (1.2) gående i vores 128L sammen med bla. guppy og platy i over et halvt år, uden at de har forsøgt at yngle, besluttede vi at prøve noget nyt. Vi havde et lille tomt akvarie stående og det blev startet op, fyldt med flydeplanter inden fiskene blev flyttet. Efter bare 1½ døgn var vores han godt igang med at bygge skumrede og få dage efter observerede vi en masse æg spredt rundt i planterne.

Endnu et par dage senere var akvariet så fyld med en masse skønne, men meget små fisk. Vores gurami er flyttet tilbage til vores 128L, mens flere af de små er flyttet over i en lille plastboks med iltsten og få flydeplanter. De fodres med Liquifry 1, så nu venter vi bare på de vokser.

Vil tro vi har fået omkring 30 unger flyttet over i plastkassen, men hvor mange er normalt for sådan et kuld? Så vidt vi ved er det første gang de har ynglet. Er der andet vi kan gøre for at give de små de bedste betingelser?

flyvefisk — 27. januar 2010, 09:51

Dværgguramien får normalt 2-300 unger. Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor i har flyttet dem fra yngleakvariet til den lille plastbox? helt små unger er følsomme overfor flytning, og derfor sætter man normalt forældrene i et specielt yngleakvarium, som I også har gjort, men når legen er overstået, flyttes forældrene, og ungerne bør forblive i akvariet, hvor legen har fundet sted.

Pas på med for meget bevægelse i vandet (ikke for meget brus på luften), sørg for at der er en høj luftfugtighed over vandoverfladen og meget kondensvand på undersiden af dækglasset. Det sidstnævnte sikrer, at temperaturen af luften over vandoverfladen er i nærheden af vandtemperaturen. Det forhindrer at ungerne bliver syge og dør, når de begynder at gå til overfladen for at tage luft der.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.