Sand fra stranden

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

andersen7 — 26. januar 2010, 13:17

Er der nogen der har prøvet med alm sand fra stranden til cichilder. Tror det ville være rigtig flot med de forskellige små muslinger og lign.

/Benjamin

Bruger #592592 — 26. januar 2010, 13:22

Hej jeg har prøvet at tage strand sand med hjem men det er næsten umuligt at vaske rent. da det er så fint at det bliver ved med at blive uklart i vandet.så jeg har prøvet uden held.

AndersGS — 26. januar 2010, 13:27

Det er alt for finkornet, så det pakker og rådner. Desuden ser det også helt forkert ud med det grå sand.. Men det er selvfølgelig smag og behag.

andersen7 — 26. januar 2010, 13:36

Okay tak for det. Henter bare noget akvariesand. Kender i noget flot cichildesand. må ikke være helt hvidt(er prøvet:) og ikke helt sort

jery — 26. januar 2010, 13:41

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Cichlider' til 'Akvariesiden.dk - Dekoration' af jery

Kludder — 26. januar 2010, 13:44

Jeg har tidligere haft strandsand hos mine discus..
Det blev vasket godt og grundig under meget meget varmt vand..
Jeg har ikke haft problemer med det, Godt nok var der en smule salt i, men det betød intet for mine tidligere discus

jery — 26. januar 2010, 13:47

#5: problemet med strandsand er nok snarere, at det har et meget stort indhold af knuste skaller.

KasperK/Lolland — 28. januar 2010, 22:16

[citat]Okay tak for det. Henter bare noget akvariesand. Kender i noget flot cichildesand. må ikke være helt hvidt(er prøvet:) og ikke helt sort[/citat]

Almindelig sandblæse sand har en nogenlunde "afdæmpet" farve og koster ikke nogen bondegård! Kan fås i de fleste byggemarkeder!

birkesholm — 28. januar 2010, 22:41

hej det er ikke for at spille politmand men ved i godt at det er ulovligt at tage sand fra stranden:) jeg havde selv tænkt at gøre det*rødmer* der var en der sage til mig at det må man ikke også gik jeg på nettet for at finde ud om det var sandt;) prøv at læse det her fra dr1

Strand plages af sandtyveri
14. jun. 2009 13.32 Indland
Sandet forsvinder fra strandene i Sønderborg. Og det er ikke kun kraftige vindstød og højvande i farvandene omkring Als, der stjæler sandet.

Mennesker har også en finger - eller traktor - med i spillet.

- Vi har fået flere henvendelser fra borgere, der har set folk hente strandsand med store traktorer og vogne. Men selvom mange måske ikke ved det, er det faktisk ulovligt, siger Tine Lysdahl Tofft fra Naturgruppen i Sønderborg Kommune.

Terrænændring
Naturbeskyttelseslovens regler om klitfredning og strandbeskyttelse forbyder nemlig, at man må fjerne sand uden tilladelse, fordi der er i såfald er tale om terrænændringer.

Og for at få lov til tage af sandet, skal man have tilladelse til at indvinde råstoffer af kommunen.

- Og den tilladelse er meget svær at få, fordi blandt andet Kystdirektoratet skal høres, og de siger oftest nej, fortæller hun og tror, det i mange tilfælde er uvidenhed, der er årsag til sandtyveriet.

- Derfor vil vi gerne informere om reglerne, så vi kan forebygge, at det fortsætter, siger Tine Lysdahl Tofft, der gætter på, at sandet bliver brugt til alt fra børnenes sandkasser i private hjem til gulvstøbning af stalden hos landmændene.

I et barns lomme
I By- og Landskabsstyrelsen, der er med til at forvalte loven, advarer fuldmægtig Lissi Mørch også imod at fjerne store mængder sand fra stranden.

- Sand er ikke til fri afhentning på de danske strande, og det kan i værste fald føre til fygninger, der laver huller og flår klitterne ned, siger hun.

Børn kan dog godt slippe af sted med at tage lidt sand med hjem i lommerne, forsikrer både styrelse og kommune.



så vi må have fat i nogle børn he he he 😀 hvis vi vil have strandsand

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/14/133014.htm

NES2300 — 28. januar 2010, 22:42

Der findes mange strande med grovere grus, og også en del ferskvandssøer med groft sand/grus. Dette har som regel en meget afrundet og behagelig overflade - perfekt til cichlider og andre fisk men også til planternes rødder. Strandsandet indeholder som nævnt i et af de andre indlæg en stor andel af skaller, som giver vandet en høj hårdhed, men det kan jo afsyres med f.eks. saltsyre før det bliver brugt i akvariet.

SogneprQsten — 29. januar 2010, 05:31

Flod sand fra chichlide centeret, er super lækkert.

ellers købes strandsand som nævnt billigt i byggemarkeder 🙂

Villads — 29. januar 2010, 08:35

Naturligvis skal man ikke hente sand med traktorer eller trillebør, men at hente sand,ral eller sten til et akvarium en gang eller to i livet ødelægger ikke vores natur. Henter man sand eller ral der hvor det ligger i læ af høfder bliver de små huller hurtigt fyldt op igen, men i det hele tage vil det man henter lige nær eller i vandkanten ikke efterlade synlige spor efter næste højvande. Men husk nu at begræns jer. Man kan slippe af sted med meget når man er beskeden og man kan hurtigt komme i problemer hvis man bliver grådig. Loven er jo netop lavet for at forhindre de skruppelløse i at ødelægge naturen.
Står du på toppen af en klit og graver et stort hul i marehalmen, så har du måske lavet et hul der vokser ved fygning og det kan udvikle sig sig til store ødelæggelser.

Det helt fine sand kan godt være flot at se på synes jeg. Da jeg selv prøvede i min barndom brugte jeg det i mit 120 l selskabsakv. med især amazonsværdplanter og vallisneria. Efter nogen tid blev sandet sort omkring planterne og jeg skyndte mig at tage sandet op og lægge om med grovere ral.(jeg kunne ikke bare købe dyrt akvariebundlag da jeg var barn, men familien var tit ved stranden)
Siden hører jeg at mange planter står i sort mudder i naturen så der er noget at tænke over.

Hvis du kun bruger et tyndt lag på ca. to - tre cm er det begrænset hvor meget det kan pakke. Især hvis du har fisk der graver. Der hvor der alligevel kommer lidt sort kan du lige køre hånden igennem før det bliver for slemt.

birkesholm — 29. januar 2010, 11:06

man kunne jo også spørge den lokale vognmand eller køre til en af de mange grusgrave og spørge om man kunne tage en spand eller to til sit akvarium. De har grus, sand, småsten og en masse andet. Jeg er sikker på at man kan få det gratis hvis man spørge pænt;) på nordfyn er det ikke noget problem at få lidt til sidt akvarium:)😛

hd1340fb — 2. april 2010, 18:39

Råda Sand... koster ikke nogen herregård, og kan købes i de fleste akvarie-butikker.

Lars C. — 2. april 2010, 18:47

At hente en bærepose sand fra stranden ville jeg absolut ikke betænke mig på.

Folk der kommer med en trailer og graver op, det er forbudt og skal give en bøde, forståeligt. Men en plastikpose med hjem... no way jeg ville føle det som tyveri.

Men det er jo klart reglen også omfatter det, ellers lod folk jo bare traileren stå på parkeringen og hentede det i poser 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.