Flamingoplader og sandbund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dreas — 9. januar 2010, 13:29

Mit nuværende akvarium var et, som jeg fik foræret af en, som sidst har brugt det som Mbuna-tank. Der er altså cichlidesand i, som bundlag.
Jeg har hørt en masse om, at man skal have flamingoplader under bundlaget, når man har et fint et af slagsen - og det er der da også (de fleste steder) i mit.
Da jeg kigger i bunden, kan jeg se, at der ligger en masse sand mellem pladerne og glasset, hvilket ser således ud:


Så vidt jeg husker, skal pladerne være der for, at de store sten ikke skal falde ned og smadre glasset når fiskene graver. Men jeg mener også at have hørt noget om, at de skal være der, for at sandstenene ikke skal ligge og presse på glasset, i hvilket tilfælde jeg vist har et problem.
Pt. kører akvariet som selskabsakvarie, men jeg går med tanker om, at ombygge det til et Mbuna igen.

Hvilken rolle spiller de flamingoplader helt nøjagtigt i akvariet? Skal de "kysse" bundglasset uden at få hård (sand) i munden, eller skal de bare sikre, at de store sten ikke falder helt ned? For så skal jeg lige have ordnet hele bunden, når jeg alligevel skal bygge om.

Bruger #136780 — 9. januar 2010, 13:47

Jeg har også sand under mine flamingoplader - kan vist ikke undgåes, pånær hvis du limer det fast. Som jeg har forstået det, så er problemet hvis der ligger en lille sandkorn under en stor sten (uden flamingo) - det er der vist folk der har oplevet går galt. Så jeg tror ikke det er noget problem med sand under flamingoen. Det bliver jo bare presset op i flamingoen, den er jo blødest.

Men tror ikke flamingoen hjælper meget hvis en stor sten falder ned på det... Store sten ville jeg ligge i, så de støtter på flamingoen og ikke kan falde nogen steder.

Hvad er en stor sten?

Dreas — 9. januar 2010, 15:08

Tak for svar.
En stor sten i den her forstand, er enhver dekorations-sten. Dvs. ikke selve bundlaget.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.