Makro til CANON EOS 1000D

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Proplayer — 26. december 2009, 13:40

howdy as! jeg søger et makro objektiv til et canon eos 1000d så jeg kan skyde nogle lækre billeder i baljen. nogen der har forslag? jeg har kigget på dette: http://shop.usa.canon.com/webapp/wcs/stores/servlet/product_10051_10051_171593_-1 men det er mange penge at smide efter det hvis nu jeg ikke bliver tilfreds..

Svend Erik — 26. december 2009, 16:13

Jeg har et Canon 100 mm f 2,8, og er tilfreds med det men Tamron laver et 90 mm der også er ok. der findes et Sigma på 105 mm også men ingen erfaring. Det fåes også i 150mm og 180 mm.
Der er et brugt 60 mm til salg her http://www.fotostart.dk/index.php?p=900&v=20&ksb=5632
Hvordan der er ved jeg ikke

Proplayer — 26. december 2009, 23:44

2# tak for dit svar 🙂 kan du evt poste et par billeder og et link til hvor jeg kan købe sådan en bandit?

jeg har skrevet til ham fyren der har noget til slag. tak

Villads — 27. december 2009, 01:14

Den her bruger jeg Nicolai.
Du har set mine billeder og den har en autofocus hurtig nok til at fange en guppy.

På dit kamera vil den ha' en brændvidde på 96mm.

http://www.photoshop.dk/pi/Canon_EF_S_60_f_2_8_Macro_USM_375_274.aspx

Villads — 27. december 2009, 01:19

Hov! Nu så jeg den annonce fra #2 - køb den hurtigt - de kommer ikke så tit til salg.

Proplayer — 27. december 2009, 14:35

5# hvis prisen er i orden så køber jeg det af ham 🙂

Proplayer — 27. december 2009, 19:22

jeg har snakket med ham men helt ærligt så synes jeg det er for dyrt for et brugt objektiv...

Svend Erik — 27. december 2009, 20:13

#7
Det er ca prisen brugt, det koster ca 3000 kr som nyt så 60-65% af nyprisen er det svært at komme under.

Men 2000 kr er da mange penge at sætte i et brugt objektiv.
Sagde manden der har købt flere brugte der koster mere *rødmer*

Villads — 27. december 2009, 22:33

Jeg synes også prisen er ok.
Også taget i betragtning så få af dem der er,og jeg har selv kun gode erfaringer med brugte objektiver.De er ikke så nemme at ødelægge.
I gamle dage havde jeg ikke råd til andet.

Proplayer — 27. december 2009, 23:32

jeg synes det er for dyrt at betale 2/3 dele af nyprisen.

Svend Erik — 28. december 2009, 09:11

Det er jo dit valg så ok med det.
Det objektiv du selv sætter link til er vel også ok. og til en mindre pris. Men du skal lige lægge told, moms og ca. 150 kr (postvæsenet for at håndtere told/moms) til da det ikke bliver sendt fra et EU land.
Du kan selvfølgelig være heldig at det ikke bliver tjekket.

Proplayer — 28. december 2009, 11:37

jeg har budt ham 1500 for objektivet og han er selv nede på 1750.

Proplayer — 28. december 2009, 18:09

http://www.willoughbys.com/Canon-EFS-60mm-f2.8-Macro-USM/M/B0007WK8KS.htm

Svend Erik — 28. december 2009, 21:39

Det sidste link er ok, men husk stadig told, moms og håndtering så ender man stadig omkring 3000 kr.
Og Canon har ikke world wide garanti, så dit objektiv kan risikere at skulle til USA for at blive lavet

Proplayer — 28. december 2009, 23:29

14# hvor finder jeg priser på de ting du omtaler?? for når jeg går til betaling koster det ikke mere end de 449$

Svend Erik — 29. december 2009, 08:54

Det kommer når det bliver sendt med posten, så åbner posten din pakke, det koster vist 150 kr. når man så ser der er varer for mere end, jeg tror det er 80 kr, så kommer told og moms ind over, med eventuel betaling af det.
Hvis man selv har det med fra USA eller andet sted uden for EU hvis man bliver stoppet i tolden så er det samme procedure.

Jeg har ikke selv prøvet, men har læst en del om emnet på fotostart.dk og man kan være heldig at ens pakke ikke bliver åbnet.

Villads — 29. december 2009, 10:22

Jeg tror det beløb er hævet til omkring 3000 kr ligesom det beløb man må indføre varer for.
Hæng mig ikke op på det.

For nogle år siden fik jeg pakker fra USA og de kostede 120.-kr at få åbnet hos UPS og så blev der lagt 25% på
nogle af tingene.

Det er bestemt værd at få helt tjek på før en handel.

Køb nu bare det brugte der. 😉

Svend Erik — 29. december 2009, 11:00

Link til told/skat
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=300092&vId=201486&i=5#i300092

Villads — 29. december 2009, 13:23

Ja 🙁

FinnB — 12. januar 2010, 14:54

Hvis du ikke har købt noget endnu,har bilka i denne uge et sigma 70-300 mm f/4,0-5,6 dg macro til 1149 kr

Villads — 12. januar 2010, 15:35

Ja,jeg så den også og tænkte på om den er god.
Her er specs. på den.
http://www.sigmaphoto.com/lenses/lenses_all_details.asp?id=3346&navigator=3

Den kan kun gå op til 1:2 ved 300mm 0g 1:4 ved 7omm.
Det er hvis jeg forstår det rigtigt kun en halv og en fjerdedel af naturlig størrelse,hvor rigtig makro er 1:1.

Jo større fisk man vil fotografere jo mindre vil dette betyde.

FinnB — 12. januar 2010, 16:07

Villads:
Jeg ikke forstand på det,så bare prisen.*rødmer*

Villads — 12. januar 2010, 16:20

Ja og prisen er næsten for god til at være sand. Man får næsten alt for meget for pengene.
Spørgsmålet er hvor de har sparet for få den så langt ned.
Det er ikke et bilka slagtilbud men den alm. pris vi ser her.

http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?q=sigma&pid=253725

KimJ — 12. januar 2010, 17:20

Det omtalte objektiv har heller ikke det bedste ry *skeptisk*

Den gode nyhed er, at Sigma også laver et andet objektiv, som på papiret har nøjagtog de samme specs, bortset fra at der er anvendt apokromatiske linseelementer (deraf APO tilføjelsen til navnet). Det er lidt dyrere, men til gengæld meget bedre!

Link: http://www.sigmaphoto.com/lenses/lenses_all_details.asp?id=3345&navigator=3

Den opmærksomme læser vil sikkert have bemærket, at det bedste af dem, har en rød ring om objektivet 😉 Det skulle være til at huske for Canon brugere...

Mr.Frog — 12. januar 2010, 17:34

#24
Sådan et objektiv har jeg, og det er super godt og samtidig billigt.
Det er ikke beregnet til akvariefoto. Det er et telezoom objektiv.

Proplayer — 12. januar 2010, 20:24

jeg har ikke købt noget endnu. jeg forsøger at få et familiemedlem til at snige et med hjem fra USA i stedet til september.

Mr.Frog — 12. januar 2010, 21:00

#26
Så er du jo ude i god tid må man sige.
Der kan jo nemt komme et slagtilbud på et macro objektiv i DK i mellemtiden.

Svend Erik — 12. januar 2010, 21:06

#26
Hvis det skal være fra USA så er der ca 20-25% at spare. Men du skal huske at der kun er world wide garanti på deres dyre L objektiver. Intet andet heller ikke kamerahuse.
På deres hjemmeside står der intet om L objektiver, så det er noget jeg har læst på 3. hånd.
Det andet er fra Canon's danske hjemmeside.

Proplayer — 12. januar 2010, 21:28

27# hastværk er lastværk 😀

28# jeg regner da heller ikke med at smadre det *uhh* og

[citat]de penge ligger lige så godt i min lomme.
[/citat]
😀

nordbakken — 12. januar 2010, 22:52

Har lige et godt spørgsmål!
Jeg var forleden dag, inde i en fotoforretning her i Horsens,
og spurgte på en Canon EF-S 60 f/2.8 Macro USM ( var nysgerrig med prisen )
forhandleren fandt frem til en 2,5 model, jeg spurgte til den anden igen, men fik det svar, at det var denne macro han kunne skaffe, og ikke den anden, prisen var så ok, den kostede "kun" 2600 kr
men så lyder mit spørgsmål, hvad er det for en han snakker om,for jeg kan ikke finden den på Canons hjemmeside??
er der nogen der ved noget om en 2,5 model?

Hoejrup — 12. januar 2010, 23:00

Jeg har aldrig hørt om en 2,5 model - jeg tvivler stærkt på at den findes.

Køb Canons 50mm 1,4 USM - den tager super skarpe billeder!

Hoejrup — 12. januar 2010, 23:05

Der findes forresten flere gode internetbutikker der sælger fra England, hvor man så slipper for told og moms-udgiften ved at købe fra USA (eller andre steder udenfor EU).

eksempel: www.simplyelectronics.net. Jeg har ikke selv købt fra den pågældende side, men jeg har en kammerat der har købt derfra flere gange. Ellers findes der adskellige andre!

nordbakken — 12. januar 2010, 23:16

#31 Jeg kan ikke finden nogen der hedder 1,4 usm, måske fordi det så ikke er EF-S?
og nej jeg har heller aldrig selv hørt om en 2,5, men derimod den som Villads har som er 2,8,
og den ved jeg er hammer god 🙂
og med hensyn til at købe i udlandet, så tror jeg ikke der er så meget at spare,
tænker på hvis det nu går i stykker, så skal det sendes derover, og jeg tvivler på at de betaler porto?
så tror hurtig at besparelsen kan forsvinde, samt at den tid der går inden du får den igen, nok også er temmelig meget længer end i DK?

Hoejrup — 12. januar 2010, 23:22

50mm 1,4 er et EF objektiv, og ikke et EF-S. Men så kan du også montere det på et full-frame canon hvis du måtte være så heldig at få fat i sådan et på et tidspunkt.

Der er en hel del at spare! Specielt på de lidt dyrere produkter! Mht reparation så skal man selv stå for det eller sende det retur for egen regning. Det er dog et uhørt lavt antal linser der går i stykker efter min erfaring, så personligt har jeg intet problem med at købe i udlandet! Ellers kan man jo altid købe en L-linse så burde man være sikret. 😛

nordbakken — 12. januar 2010, 23:30

#34 Takker for hjælpen.
Jeg tror forøvrigt, jeg har fundet ud af hvad det var for en han snakkede om?
da du skrev EF og at det ikke var en EF-S kigge jeg igen på canons side og fandt denne her
http://www.photoshop.dk/pi/Canon_EF_50_f_2_5_Macro_63_272.aspx
er næsten sikker på det må være den han har snakket om

Villads — 12. januar 2010, 23:33

Der findes en Canon EF 50mm f/2.5 Macro men den går kun ned til 1:2 så den kan ikke anbefales.

http://www.simplyelectronics.net/mainproduct.php?pid=632&sd=specs

Villads — 12. januar 2010, 23:35

Endda lidt billigere end på den engelske side Allan. 🙂

Proplayer — 12. januar 2010, 23:57

jeg tror det bliver det objektiv jeg linker til i 13# det er lissom det eneste der virker overbevisende nok til akvariebrug...

Hoejrup — 13. januar 2010, 13:37

Tjah hvis du skal undgå for lang lukketid så er 2,8 nok på vippen. Jeg har personligt haft glæde af 2,0, og 1,8 og helt ned til 1,4 i den sammenhæng... Ellers risikerer du nemt at fisken bevæger sig i lukketiden, med mindre du bruger et avanceret blitz-setup. Men det er jo meget et "religions-spørgsmål", for dybdeskarpheden er jo også en faktor når vi taler så lav blænde.

Villads — 13. januar 2010, 14:43

Det har overhovdedet ikke noget med religion at gøre, men er et faktum at uden blitz er det meget begrænset hvad man kan lave af gode billeder i akvarier.
Derfor er det uden betydning om blænden er 1,4 - 2,8 eller 5,6.

De gode billeder tages alligevel ved blænde 11 og op - nå ja,sådan cirka.

Hoejrup — 13. januar 2010, 15:54

Ja ok det er din holding - om det så er et "faktum" ved jeg nu ikke 🙂

Igen - det kommer an på hvad vil have af dybdeskarphed. Hvis man godt vil have at alting er i fokus så er blænde 8+ og blitz vejen frem. Men kan man godt li' at sit motiv er i fokus og resten mere eller mindre sløret så kan man jo med fordel skyde uden blitz ved lav blænde.

Så må den enkelte fotograf jo vurdere hvad der er "faktum" for ham/hende. 😉

nordbakken — 13. januar 2010, 16:10

Med hensyn til hvor god den 2.8 EF-S objektiv, som Villads snakker om, kan i jo selv bedømme i denne tråd 🙂
http://www.danskguppyklub.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=100&func=view&catid=5&id=5439

Villads — 13. januar 2010, 16:33

#41 Faktum er at selv med blænde 11 og op skal man være vaks for at fange en hurtigt fisk i focus og der er masser af plads til uskarphed udenom.
Store langsomme eller stillestående fisk som man kan tage fra lidt længere afstand vil være meget lettere.
Det er også et faktum at hver gang jeg har bedt om eksempler på det du siger får jeg uskarpe billeder at se.
Der er dygtige fotografer med godt udstyr her på AS som kan tage gode pivskarpe billeder uden blitz,men det er ikke mange.

Har du nogen pivskarpe skud du vil vise frem?

Svend Erik — 13. januar 2010, 17:39

På et canon 400d eller tilsvarende vil man have med (alle med 18-24mm sensor)
60mm optik og 40 cm til modellen
med f 2,0 ca 2,8 mm dybdeskarphed
med f 11 ca 1,5 cm dybdeskarphed
Og det er ca 50% på hver side af focuspunkt
Det er ifølge en DOFberegner

Så hvis man vil have en lille fisk helt skarp, der ikke står vinkelret på optikken så kan man ikke bruge 2,0.

Når der tages macrobilleder i naturen med dette udstyr så regner man med f 16, så mon ikke det er ca det samme i akvariet.

Villads — 13. januar 2010, 17:55

Det lyder rigtigt Svend Erik.

Jeg fandt lige dette billed frem som viser det ret godt.


Det er lagt op i 2536x1456 så åben det i et nyt faneblad så du rigtig kan se alle detaljer.

f8 1/1oo sek. ISO 200

Det kunne ha' været et hamrende godt guppybilled hvis hunnen havde været skarp helt ud på munden.
Det kunne være opnået med en mindre blænde.
Billeder som dette kan ikke laves uden blitz,og det er et faktum. Endnu da.

Hvad er DOF ved f16 og f 22 på 20 cm afstand?
Kan du lægge et link til den DOF beregner?

Svend Erik — 13. januar 2010, 18:15

Næ, jeg har ingen link, men hvis du har mobil der kan afvikle java så har jeg et lille program der kan lægges på tlf.
Kan hentes et eller sted på nettet. det hedder DOFcalc, jeg har det liggende så det kunne sendes.
20 cm og f16 så har du ca 4,5 mm til rådighed
20 cm og f22 så har du ca 6,4 mm til rådighed.

Jeg ved ikke hvad de hedder til andet end Canon, men der er så vidt mig ingen objektiver med zoom der er "ægte" makro.
Hvis de skal være "ægte" skal der stå efter makro 1:1. Det er 1 cm model der bliver til 1cm på sensoren

Villads — 13. januar 2010, 18:54

Nå OK - jeg kører med en primitiv tlf som næppe kan afvikle java.

KimJ — 13. januar 2010, 20:32

Der er en DOF beregner her:

http://www.dofmaster.com/dofjs.html

Der er skam lavet en macro-zoom, bare ikke af Canon: http://www.photographyreview.com/mfr/nikon/35mm-zoom/PRD_83540_3128crx.aspx.

Før man går helt op i limningen over 1:1 forholdet, skal man måske overveje hvad man bruger billederne til. Sensoren på et DSLR er omtrent på størrelse med et frimærke, og når billedet bliver vist på en almindelig skærm, er det altså typisk forstørret 20-30 gange på hver led. Det betyder at selv forstørrelser på 1:4, som de fleste objektiver kan præstere, stadig fremtræder som gode forstørrelser. Man jo også, med de opløsninger nye kamera har, med fordel gå lidt væk, og så beskære billedet efterfølgende. Det giver en større dybdeskarphed i det samme billedudsnit.
M.h.t. valg af blænde, er der ulemper ved både for stor og for lille blænde; Er den for stor, bliver dybdeskarpheden lille og de fleste (læs alle) objektiver tegner skarpest, hvis de bliver blændet 1-3 trin ned. Er blænden for lille, optræder der et problem som først for alvor er kommet frem i takt med at opløsningen (MP-tallet) er kommet op omkring 10 og over, nemlig diffraktion. Diffraktion er lysets brydning omkring blændelamellernes kant, og er der således altid, men jo mindre hullet i blænden gøres (højere blændetal), jo større del af lyset vil være diffrakteret, og dette kan ses som en mere eller mindre synlig tåge over hele billedet. Derfor er der god mening i at undgå de helt små blændeåbninger, hvis man kan.

#0 skriver jo ikke rigtig noget om hvad "lækre billeder i baljen" dækker over, men for de fleste, ikke mindst cichlide entusiaster, dækker det typisk over motiver som faktisk ikke kræver det store af hverken kamera eller objektiv.

Villads — 13. januar 2010, 21:00

Kan du sige mere præcist, eller bare sådan cirka, ved hvilken blænde diffraktion vil blive et problem ved mit og Nicolais kameraer.

EOS 1000D og EOS 400D

De to kamreraer er vist næsten ens.

Proplayer — 13. januar 2010, 21:52

49# nææ! mit er nyest! 😛

Villads — 13. januar 2010, 22:19

Jaha men mit er dyrest. 😛
Så vidt jeg kan se er dit en skrabet udgave af mit. Øvbøv. 😎
Det betyder vist ikke noget i forhold til akvariefoto. 🙂

nordbakken — 13. januar 2010, 22:23

#50-51 Hvis i skal slås herinde så gå lige udenfor*LOOL* 😀:D

KimJ — 13. januar 2010, 23:21

#49
Det er ikke muligt at sige præcist hvornår diffraktion når et niveau hvor det er generende, da det selvfølgeligt er individuelt hvad man vil acceptere, og der er sikkert nogle motiver som viser det tydeligere end andre.

Læs evt. her: http://www.cambridgeincolour.com/tutorials/diffraction-photography.htm

Det der ligger fast, er imidlertid at et højere blændetal forværrer situationen, og at jo mindre hver enkelt fotocelle på sensoren er, jo mere følsomt er kameraet på dette punkt. Det nævnte eksempel i artiklen, Canon EOS 20, som åbenbart viser begyndende tegn på fænomenet ved f:11, er på 8 MP, så Jeres kamera på 10 MP er faktisk mere følsomme. I praksis skal der jo nok noget mere til, før man for alvor lægger mærke til det, men når man oven i dette, også ved at de fleste objektiver tegner allerbedst fra 5.6 til 11, synes det at være oplagt at benytte disse værdier, hvis det er praktisk muligt.

Villads — 13. januar 2010, 23:29

Tak skal du ha' Kim.
Det er noget jeg vil have i tankerne fremover.

Proplayer — 14. januar 2010, 00:28

[citat]Jaha men mit er dyrest. 😛 [/citat]

godt 😛 så er det sgu da i det mindste ikke mig der blev snøret 😀 mit cam kan ALLE de ting jeg kan komme i tanke om jeg nogensinde vil få brug for... indtil videre prøver jeg at fatte hvad jeg skal indstille på for at tage et billede af en væg! altså uden at bruge børneindstillingerne 😛
hvad kan EOS 400D mere end EOS 1000D??


mit bedste skud:



DET GAAS! 😀

Villads — 14. januar 2010, 00:57

Jeg kan kun huske en ting og det er antallet af focuspunkter eller lysmålingpunkter eller hvad det nu hedder. Mit har naturligvis flere end dit. 😀

Det har bare ikke betydning ved akvariefoto hvor vi kan nøjes med det i centrum.
Husk og lær at slå de andre punkter fra.

Ved automatisk foto af familie,husdyr,småbørn og landskaber og hvad ellers du fiser rundt og klikker på vil mit være bedre end dit,men pyt,du er alligevel ikke dygtig nok til at udnytte det. 😎 😉

Husk! Det handler ikke om hvad du kan komme i tanke om nu,men om hvad du kommer i tanke om når du er blevet bedre. 😎 *santa*

Mr.Frog — 14. januar 2010, 01:33

#49
EOS1000 har liveview, det har et EOS400 ikke. Dvs man kan ikke tage billeder i frøperspektiv helt nede fra jorden.

nordbakken — 14. januar 2010, 11:45

#57 det kan man da godt! man kan bare ligge sig ned på gulvet? 😉

Mr.Frog — 14. januar 2010, 12:19

#58
Ja, men ikke rart udendørs i pløre eller andet smuds.

Villads — 14. januar 2010, 18:18

Selvfølgelig kan man lægge sig ned.
Det har man altid gjort.

Liveview er nok mest kendt,eller faktisk ikke kendt,for at være den funktion der giver flest rystede billeder.
Det er en næsten ubrugelig funktion som kun burde være tilladt for professionelle,som i øvrigt ikke har brug for den da de godt ved hvor de peger hen med deres kamera. 😎 😀

Mr.Frog — 14. januar 2010, 18:41

#60
Jeg har aldrig set en fotograf skyde billeder fra hoften som en cowboy.

Villads — 14. januar 2010, 18:56

Naturligvis ikke.Der går man på knæ.
Se pressefotografer på tv når de enten går på knæ eller holder kameraet op over hovedet.
De går ikke på knæ af hensyn til dem bagved,men fordi billeder af mennesker bliver bedre fra den højde.

Mr.Frog — 14. januar 2010, 19:05

Proplayer — 14. januar 2010, 21:10

man kunne vel osse bare bruge sådan en vinkelsøgerting?

Villads — 14. januar 2010, 21:43

Det kunne man i gamle dage få til mit Nikon F men om vi kan få det til de nye her ved jeg ikke.

Selve pentaprismet kunne tages af så man kunne skifte søgerglasset/matskiven ud.De kunne så fås med kors eller cirkler eller gitter og andet sjov.Man kunne også få forskellige prismer,men jeg husker ikke fidusen.
Man kunne også få en tragt til at se matskiven fra oven.
Det var glade dage. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.