spørgsmål til forberedelse af akvariet inden fiskene flytter ind

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

slørhalen — 4. december 2009, 23:52

Hejsa med jer! :-)

Jeg har enkelte spørgsmål til opstarten af et akvarium, og ja - mange af svarene er at finde i andre relaterede tråde, dog synes jeg at en del er svarene er meget subjektive og derfor forsøger jeg at få rene linjer via min egen tråd! 🙂 here we go:

1. Jeg har i mange tråde læst om noget bestemt "snask" som man gerne skal have i sin pumpe for at der er mere effektiv bakteriedannelse i ens akvarie. Man kan eventuelt for dette snask fra en anden akvarieholders pumpe? Er det et must? og hvor får jeg det famøse snask fra hvis jeg ikke kender en akvarieholder i miles omkreds?
2. Der er mange forskellige svar til hvornår fiskene egentlig må komme i akvariet, nogen siger 1 dag, andre siger en måned - hvad er mest optimalt?
3. Jeg kan også forstå på visse tråde at neonfisk (måske også andre stimefisk?) først må komme i vandet efter 1 måned, er det korrekt?
4. jeg har gjort mange overvejelser af hvilke fisk jeg skal have og jeg har overvejet:

1. dværgsugemalle
10. zebrafisk (røde og sorte), eller 10 neonfisk
2. Scalaer (hvide)
2. slørhaler
2. sort molly

- altså i alt 17 - er det antal passende eller er det for mange? jeg har et akvarie på 54L

5. Jeg har læst at Scalaere kan blive for store til et 54L akvarirum er det korrekt? eller kan det godt lade sig gøre at have dem?
6. Kan det lade sig gøre at have slørhaler sammen med stimefisk, bliver de aggresive?

7. Pumpe, algeskraber, lystofrør, termostat, termometer, fiskenet, grus, sten, trærod, planter, foder, aquabon (hældes i vandet for at gøre det fiskevenligt)... er der Noget jeg mangler?




Håber på nogen gode svar! :-)

kram fra Therése

stonny — 5. december 2009, 00:11

Hej Therése
Velkommen til.

1. Filtersnask er ikke er must. At tilsætte snasket fremskynder dannelsen af de nyttige bakteriekulturer. Hvis du ikke har filtersnask skal bakteriekulturerne nok komme alligevel, det tager blot lidt længere tid. Hæld en ganske lille smule foder i vandet hver dag, det giver "foder" tli bakterierne.
2. En rutineret kan komme fisk i med samme, forbi man lærer at aflæse fiskene velbefindende og tegn for begyndende forgiftning. For en uøvet er det bedre at vente et par uger.
3. Neon er sarte over for et nystartet akvarium. Mange (inkl. undertegnede) har i tidens løb hældt neon i for hurtigt og oplevet mange dødsfald. Neon bør kun kommes i et modnet akvarium, hvor den til gengæld er en fin og holdbar fisk. Jeg ville vente mindst to måneder, inden jeg kommer neon i.
4. Scalare og slørhaler er under ingen omstændigheder egnede fisk til et 54 l - de bliver alt for store. Scalare kan blive 30 cm høje, hvilket er lige så højt som dit akvarium. Slørhaler bliver nemt 30-40 cm i længden. De øvrige fisk, du nævner, er fine til et 54 l. Hvis du fravælger scalare og slørhaler havner antallet af fisk på tretten, som vil være egnet til 54 da, det er små fisk. MEn så er det også fyldt op. Husk kun få fisk i ad gangen (3-4 stk.) ellers kan de vandrensende bakteriekulturer ikke nå at formere sig hurtigt nok, med forgifting til følge.

I din profil skriver du, at termostaten på dit varmelegeme driller. Det er ikke usædvanligt at termostaten viser forkert. Hvis det er et Eheim/Jäger varmelgeme, kan termostaten kalibreres, så den viser korrekt (hvordan er anført i brugsanvisningen). Er det et at de øvrige mærker gøres følgende:
Ønsket vandtemperatur: 25 grader
Termostaten sættes på 25 grader.
Det viser sig efter et døgns tid, at vandet reelt er 27 grader.
Termostaten sættes på 23 grader og efter et døgns tid, vil vandet være 25 grader.

Fungusar — 5. december 2009, 00:16

1. snasket kommer ad sig selv efter en måneds tid. du kan købe noget at putte i hos din fiske man eller du kan få noget snask fra en du kender da har et vel kørende akvarie.
2. Min en uge.
3. Ja neon fisk ikke før en måned eller dør de.
4. Drop scalaer og slørhaler så ser det godt ud.
5. Ja.
6. Slørhale er en kodvandsfisk og så bliver de mega store.
7. Nej ikke sådan lige.

omega2oo5 — 5. december 2009, 00:20

Hej, følger du Steens råd som ovenfor skal det nok blive en god start 🙂

Men du skal nok overveje en anden malle end Dværgsugemaller (otocinlus affinis), det er nemlig en lille flokfisk som man gerne skulle have nogle flere af. Et godt alternativ er Pitbull Pleco (Parotocinclus jumbo) som sagtens kan gå ene i et akvarium uden at lide under det. Den bliver samme størrelse cirka og er en meget spændende lille fisk.

Lidt læsning om fisken 🙂
http://akvariefisk.dk/species/show/?Name=Parotocinclus_jumbo

10nnitus — 5. december 2009, 00:31

For at starte godt op
Gruset: Skyld (tager tid) gruset godt og grundig igennem til vandet er krystaltklart.
Rødder: Vaskes/koges/skolles renses med en neglebørste for løse paktikler.
Sten: som overnævnte.
Akvariet:Vaskes med udvendig grundrens (farvehandleren) skyldes godt og grundig med rent vand gerne et par gange, pus og poler ruderne stilles oven på en flamingoplade 5-10mm. Vattes på langs,kryds og tværs med 1/3 vand opfyldt.
Pumpen: rengøres derefter kommer der fra indløb > keramiske sten >aktiv kul > grov filtersvamp (blå) > fint filtervat (hvidt) > udløb
kør med dette en uges tid, derefter tager du kullene op og kommer siniteret glas hvor kullene var i, grov svamp renses og lægges i påny, nyt filtervat (hvidt skiftes en gang ugeligt)
Tilsæt akvarieopstart kultur fås hos akvarieforhandleren
Planter: kommes i ved 1/3 opfyldt (nemmest at sætte planterne)
Kulturen der er så vigtig for at akvariet kører godt er først i fuld vilgør efter 3 mdr. tid
Fiskene: Glem dem den første mdr. gå i forskellige butikker kig og spørg, lav en plan efter hvilken fisk du kunne tænke dig, kan ændre sig mange gange
vælg fisk til hver zone - Bund - mellem - Top
Forslag: Fisk fuldvoksne vælg ikke over 6 cm i forhold til dit akvarie størelse
tommelfingerregel1liter vand pr. cm fuldvoksen fisk
træk bundlaget, rødder, sten, planter fra så er du måske nede på omkring 4o-45 liter vand
Lyset: hvis du har 2 rør så farvekoderne 827 og 865 er dette en god sammensætning for planterne og fiskene
Når du så har fået akvariet op at køre kan du smide dit tv ud
Husk det er forarbejdet der gør det
God fornøgelse fremover
Scalaer, slørhaler,sort molly glem dem de bliver for store
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27
http://www.neonfisken.dk/index.asp?ArtId=13488&ActiveMenu=14734

slørhalen — 5. december 2009, 00:41

Hej og tusind tak for de fine svar, dejligt at der kommer så hurtig respons! 🙂

Til Stonny: Hele mit akvariesæt er en lille gave fra min kæreste. han brugte det selv for 5 år siden og jeg tror ganske simpelt at varmelegmet ikke virker mere. Der er muligvis en løs forbindelse ved strømføringen, for enten så er der et orange lys i hvor der står "on" og ellers viser det intet. og jeg er ikke teknisk nok til at fikse det så jeg fiser ned til dyrehandleren i morgen og anskaffer mig et nyt for jeg har simpelthen ikke tillid til det jeg har. MEN hvis der er nogen der har fif til hvordan det fikses så sig endelig frem! 😀

endnu en gang tak for svarene folks, det var meget brugbart! 😮)

jery — 5. december 2009, 00:45

#6: lad være med at rode med det gamle varmelegeme; et nyt er ikke ret dyrt.

Fungusar — 5. december 2009, 00:47

#6 100Kr ca og så er det ikke nødvendigt, stuetemp. plejer at være nok.

stonny — 5. december 2009, 08:24

#6 Jeg tror dit varmelegeme virker fint. Det orange lys er nemlig kun tændt i de perioder, hvor varmelegemet varmer - i den den resterende tid er lyset slukket. I løbet af døgnet vil du derfor se, at lampen skiftevis lyser og er slukket. Jeg skal nok undlade at nævne noget om kvinder og teknik. 😉😀

Jan Persson — 5. december 2009, 08:46

Som #8 skriver - drop varmelegeme. Det er ikke nødvendigt hvis dit akvarium står i et normalt opvarmet rum. Mit 63 liter står i stuen og holder en temperatur på ikke under 27 grader blot ved opvarmning fra armaturet (2 x 15W rør).

basseger — 5. december 2009, 09:20

#10 damn du må have en varm stuetemperatur så det er jo nærmest en tropesommer.. min erfaring er er 23 måske 24 grader ved alm stue temp..

jeg ville købe noget bakterie starter til filtret og vente i hvertfald 14 dage med at komme de første fisk i.. jeg satte neon i mit akvarie for nyligt efter en uge selvom jeg havde lidt nitrit i akvariet lever alle fisk i bedste velgående også neon bare man holder øje med sit nitrit som næsten sikkert kommer og skifter vand derefter...

og ja slørhaler og scalare høre slet ikke hjemme i det akvarie som andre siger..

Jan Persson — 5. december 2009, 09:28

#11 - næh, min stue temperatur er omkring 20-21 grader (ved det præcist, da eneste varmekilde er en luftvarmepumpe med indbygget termostat 😉) - men lysstofrør afgiver altså en hel del varme, prøv bare at mærke på dem efter en times brug *santa*

Fungusar — 5. december 2009, 09:32

Jeg har 20-21c i stuen men minne akvarier er altid 27c+ så jeg kæmper faktisk med at holde temperaturen nede.

Bruger #936237 — 5. december 2009, 09:36

[citat] Det orange lys er nemlig kun tændt i de perioder, hvor varmelegemet varmer - i den den resterende tid er lyset slukket. I løbet af døgnet vil du derfor se, at lampen skiftevis lyser og er slukket. Jeg skal nok undlade at nævne noget om kvinder og teknik. 😉😀[/citat]

Det er pudsigt, mit blinklys har det på samme måde, pludselig lyser det, og så lyser det ikke, og sådan går det i en uendelighed! 😀

Anyway, hvid scalarerne droppes er der rigeligt plads til flere oto-maller som er hyggelige fætre der vimser rundt i flok og sutter alger af blade, så køb for en hund af dem, om det så er 4 eller 5 i din butik.

Normalt siger man helst 2 uger for at få fisk i. Kan du anvende noget eksisterende akvarievand til at væde filter og overføre bakteriekultur som Jumpstart?

Husk at købe prøvesticks og teste vandet ugentligt i starten i f.eks. 3 måneder.

slørhalen — 5. december 2009, 15:01

#9 : haha - fantastisk. jeg havde egentlig samme teori om at det slukkede så snart temperaturen var som den skulle være 😀 Men da jeg jeg ikke havde nogen brugsanvisning turde jeg simpelhen ikke at satse på det brugte! 😀 Så nu har jeg to velfungerende varmelegemer.. Fantastisk ! :p

lige et spørgsmål mere i øvrigt.

Jeg har fået fortalt at sten fra havet sagtens kan anvendes i en ferskvandsakvarie når blot stenene skrubbes grundigt og vaskes i kogende vand - Korrekt?🙂

/Therése

omega2oo5 — 5. december 2009, 15:18

#15 Bare det ikke er krigt/kalk sten så er det fint at bruge strand sten til den fiskesammensætning der er snak om 🙂 Derudover skal du være opmærksom på at der ikke er synligt "glimmer"/metal i de sten du bruger, det kan nemlig afgive ikke så fordelagtige stoffer til vandet 🙂

slørhalen — 5. december 2009, 16:36

og hvad kendetegner kridt- og kalksten udover at de er hvide? 😀
Jeg har nemlig fundet 2 hvide, runde sten jeg gerne vil have i 🙂

Jeg har i øvrigt købt et stykke træ nede i fiskehandlen, men det flyder. kan jeg gøre et eller andet for at det stopper med det? 😀

stonny — 5. december 2009, 17:03

#15 Du behøver ikke koge stenene.

#17 Dryp lidt syre (f.eks. eddikesyre eller afkalker til kaffemaskinen, som kan købes billigt i enhvert supermarked) på stenene. Hvis det syder, er der kalk i stenene.

Roden kan enten lægges i overfladen, så synker den af sig selv efter nogle dage. Du kan også tynge den ned ved at lægge en sten på den, indtil den bliver ved bunden.

Mr.Frog — 5. december 2009, 21:50

#1
7. 2 spande kun til akvariebrug, 1 slange/støvsuger til vandskift.
Det er for tidligt, at sætte neonfisk i, allerede efter 1 måned. Vent 3 måneder med dem.

slørhalen — 5. december 2009, 23:33

#19: spande - tjek.. Slange/støvsuger - kommer i løbet af ugen.


jeg har endnu et spørgsmål!

Min Vallisneria spirallis har nogen "hår" (ligner spindelvæv) yderst på nogen af sine blade, er det normalt? Jeg købte den i går og husker ikke at hårene var på der. Eller der det måske en del af den langsommelige bakteriedannelsesproces? 🙂

Er det et godt eller et skidt tegn? Jeg har prøvet at google det, men kan ikke finde noget herom.

- Hvor jeg dog glæder mig til den dag hvor jeg ikke behøver at stille så simple spørgsmål ! 😀

Jesper Green — 7. december 2009, 11:16

Det er sikkert alger 🙂
Dem kan du læse mere om på www.ullits.org

Jea — 7. december 2009, 12:37

jeg har selc brugt sten fra havet.... hentede dem... hælte kogt vand over dem og lod dem stå i det kogende vand... det gentog jeg 2 gange skurrede dem med et helt ny køkkensvamp og så en tur mere med kogende vand og så skulle stenene lige køle ned så lagde jeg dem i akvariet og det gik helt fint... min mor og pap søster har gjort det samme med deres... så det kan man sagtens...

Jea — 7. december 2009, 12:38

jeg har forresten samme varmelegme... det lyser når det varmer, men eller er den orange lampe slukket...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.