Bundlag.....igen igen!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 18. november 2009, 14:06

Halløjsa!

Jeg ved at den her har været oppe mange gange i gamle så vel som nyere tråde.
Men jeg er stadig lidt uklar på området så her kommer den igen 🙂

Flere steder anbefales der at man kun suger overfladen fri for lort da dybere "sugning" roder op i bundlaget og skader ens gode bakteriekultur.
Men jeg har bemærket at mit akvarievand er begyndt at lugte en lille smule, men da jeg har kun lav ammonium og ingen nitrit så
kan det jo være gaslommer i bundlaget (jeg har sand 1-4 mm diameter) pga. pakket sand, så jeg ville gerne vende min bundlag lidt af og til.

Hvor meget "må" man rode rundt i sit bundlag uden at det får negative konsekvenser?
Må man feks tage det hele en gang om ugen eller kun lidt ad gangen?
Skader det feks. bakteriekulturen hvis man river sit bundlag med en lille plastik rive?
Er der nogle gyldne regler ang. bundlag eller er det bare et holdningsspørgsmål ligesom diskussionen om koldt eller temp. vand??

Mvh 🙂
Jesper

jery — 18. november 2009, 14:11

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Dekoration' af jery

jery — 18. november 2009, 14:12

Har flyttet kategori til "Dekoration" - men det kunne lige så godt være "Vandpleje og kemi".
Jesper, jeg tror, du rammer hovedet på sømmet i dit sidste afsnit.
Jeg har altid renset godt i bund (af og til 1 gang om ugen), hvor der har ligget meget skidt - hvad enten det er grus eller sand - og har aldrig oplevet nogle problemer.

Jesper Green — 18. november 2009, 14:41

Ok tak jery, suger du dybt (4-5 cm) ned i bundlaget når du gør rent?
Så sandet hæves op i slamklokken?

Bruger #687873 — 18. november 2009, 15:18

Jeg hører så til dem, der sjældent slamsuger - heller ikke overfladen... selvfølgelig ryger der jo lidt med ved vandskiftet. Meget heldigt har jeg så ikke lys sandbund, men en mere "brugervenlig" farvet bund (rød-brun). Ingen problemer i det. Det jeg kunne forestille mig, du skal være en smule opmærksom på, hvis du suger og renser bunden meget, er at der ikke kommer slam op i vandet hver gang - tænker det kan sætte skub i en algeopblomstring?

Ullits — 18. november 2009, 15:53

Der sker intet ved at du suger i bund hvis du ikke har noget bundlagsgødning, har du det skal du i det mindste afholde dig fra at suge for langt ned, da det vil suge leret med op...
en sugning i bund påvirker ikke bakterierne som sådan, de skal nok komme efter det...
men hvis du har ammonium i bunden, hvilket godt kan dannes af alle de processer der florerer rundt dernede, så kan der ske det hvis dit akvarievand er over 7 i Ph værdi at det ændrer sig fra ammonium til ammoniak, og så kan de pludselig blive døden for dine fisk...
Har du en pH under 7 så vil der ikke kunne dannes ammoniak og den evt. ammonium du vil få ud i vandet, det vil dine planter formentlig optage...
Men hvis du går i gang med sådan en process, så ville jeg tage en smule ad gangen med en pause på en dag imellem indtil du har været det hele igennem, dermed er risikoen minimeret en hel del...

jery — 18. november 2009, 16:34

#4: ja - helt i bund.
#5: jeg har maller, der skider som flodheste, så det kræver lidt rengøring.

Ullits — 18. november 2009, 16:36

Har du tænkt på at anskaffe et udmugningsanlæg, sommetider fås de billigt når bønderne overgår til løs-drift.. 😎

jery — 18. november 2009, 16:37

#8: jeg kan da bare låne et af naboen...

Ullits — 18. november 2009, 16:39

Det var måske også en løsning og så fylder det jo ikke op konstant heller.. så det er nok vejen...😉

Mr.Frog — 18. november 2009, 16:41

#1
Jeg ville bruge tårnsnegle i akvariet. De vender bundlaget lidt efter lidt og så undgår du, at der dannes gaslommer/svovlbrinte.
Hvis du ikke vil have tårnsnegle i. Så skal du rense dybt i bundlaget ind i mellem. Du kunne feks suge i dybten på 25-50% af bundlaget, alt efter hvor stort dit akvarie er.

jery — 18. november 2009, 16:44

#11: de ækle krapyl har jeg også været så uheldig at få (med planter, som skulle hurtigt i akvariet og derfor ikke kom i karantæne). Det kan godt være, at de er gode bundlagsvendere, men de er altså også lige så gode til at plane mit ellers smukt skrånende bundlag ud.

Ullits — 18. november 2009, 16:45

tårnsnegle er nu ingen garanti mod svovlbrinte.....

Ullits — 18. november 2009, 16:46

ja, de kan være ret irriterende lige nøjagtig på det område.. en flad bund i løbet af et par dage...

Bruger #687873 — 18. november 2009, 17:35

#7 Ja - maller og slørhaler er nogle grissebasser!

Nu skal tårnsnegle ikke stå alene med skylden for en flad bund - coryer er også ganske effektive til lige dét 🙂

Ullits — 18. november 2009, 17:45

Ikke hvis man kun har tårnsnegle Kirsten 😉 undskyld jeg er vist lidt i drillehjørnet idag...😎

Bruger #687873 — 18. november 2009, 17:46

Det er da svært, så frisk du er idag, Jørn! Nu har jeg heldigvis begge dele - med vilje 😉

Jesper Green — 18. november 2009, 19:44

[citat]#1
Jeg ville bruge tårnsnegle i akvariet. De vender bundlaget lidt efter lidt og så undgår du, at der dannes gaslommer/svovlbrinte.
Hvis du ikke vil have tårnsnegle i. Så skal du rense dybt i bundlaget ind i mellem. Du kunne feks suge i dybten på 25-50% af bundlaget, alt efter hvor stort dit akvarie er.[/citat]

Er det en type snegl som er til at styre?
Jeg vil helst ikke ha nogle som der formerer sig helt vandvittigt og overtager baljen 😀
De må heller ikke være for små, så æder mine slørhaler dem.
Jeg opdagede en lille snegl en dag, sikkert fra nogle æg der har siddet på planter eller lign. før jeg fik hænderne ned efter den så åd min store slørhale sneglen.

Pierre — 18. november 2009, 20:26

Her er Tårnsneglene
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Melanoides_tuberculata
Havde dem inden jeg lagde akvariet om og hvis man ikke overfodre er de ikke noget problem, sådan da !
Som beskrevet kan de plane bundlaget ud hvis der er for mange af dem, jeg har bundlagsgødning nu, så de er nok ikke så praktiske at have mere.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.