Trichogaster trichopterus og dens opførsel

Den Blå gurami og dens underarter er mig en evig gåde når det kommer til diverse artsbeskrivelser af den.
Den bliver konsekvent fremstillet, på nettet, i akvariebøger og ja, selv herinde, som en fredelig fisk, der sagtens kan gå sammen med andre fisk. "Det er kun hannerne der er territoriale overfor artsfæller" er som regel den sukkerovertrukne beskrivelse.

Men realiteten er en helt anden..
Jeg har holdt denne gurami adskillige gange, og jeg har aldrig oplevet den som en fredelig fisk. Evig og altid har de - både hanner og hunner - jagtet de andre fisk i akvarierne, og efter min erfaring er de eneste fisk den ikke rører de mindre karpelaks (Neon osv.), danioer, maller og cichlider der ikke er for små - cichliderne kun fordi de er guramierne overlegne (for de ville gerne jage dem, hvis de kunne). Jeg bliver harm når jeg hører forhandlere sælge dem til nybegyndere som selskabsfisk, for det mener jeg bestemt ikke de er.

Jeg er godt klar over, at de enkelte individer er forskellige af sind, men i mine øjne hører det til sjældenhederne hos denne art, for jeg tror simpelthen ikke på, at jeg har været så uheldig, at have holdt 8 forskellige fisk af samme art over forskellige omgange, som allesammen har været "det sorte får".

En bruger herinde har tidligere skrevet hvad jeg vil kalde den korrekte beskrivelse af arten:

[citat]Gulgurami, Blå Gurami, Cosby Gurami, Toplettet Gurami tilhører alle samme art og er blot forskellige farvevarianter af Trichogaster trichopterus.
Fælles for disse guramier er at de er guramiernes gadedrenge. De er bissede, laver ballade og er efter alle andre akvariebeboere hele tiden.

Alle dyrhandlere har åbenbart fundet ud af at det er en fisk man sælger til begyndere. Det er der en vis visdom i. Fiskene er nemlig ret nemme at holde, også for begyndere. Problemet er bare at de i længden ikke rigtig kan gå sammen med andet. Det glemmer dyrhandlerne at fortælle. For at være lidt god ved dem kan vi sige at det skyldes uvidenhed. At sælge guldguramier som selskabsfisk mod bedre vidende er både uansvarligt og uetisk.

Grunden til at dyrhandlerne er så forhippet på at sælge disse guramier er at de er billige i indkøb, stort set ikke til at slå ihjel hverken i butikken eller ude hos kunden og dermed er alle glade. Dyrhandleren bliver ekstra glad for han får fremover lov til at sælge i stribevis af fisk som erstatning for alle de fisk guldguramierne stresser ihjel.
[/citat]

Desværre har jeg kun set den beskrivelse fra private akvarister - aldrig i en offentlig beskrivelse, hvilket undrer mig gevaldigt da jeg ikke forstår denne letsindige håndtering af arten. For jeg synes faktisk det er en flot fisk, som er værd at anskaffe sig - hvis den altså bare ville hidse sig ned.

Jeg er siker på, at der sidder andre derude, der har haft samme tanker som jeg. Ligeledes er der nok også nogle, som er så heldige at kunne være uenige med mig, i mine betragtninger af denne fisk. I så fald, lad mig endelig høre fra jer: Hvilke vilkår har jeres fredelige gurami? Og vigtigst af alt: hvilke fisk går den sammen med?

Der må være en forklaring på forvirringen omkring denne art. Er der mon en eller anden der sidder og holder på den store hemmelighed, som kan gøre disse fisk selskabelige? - For så skal jeg personligt ile ud og anskaffe mig dem så snart butikkerne åbner igen.

Jeg vil give dig ret, derhen at indenfor Trichogaster gruppen, er denne art "gadedrengen". Jeg holder den sammen med de tre øvrige Trichogaster arter, og når der er uro, er det altid den blå han, der fører an, hunnen opfører sig normalt. Ind imellem, men absolut ikke altid, tager han en runde, hvor han jager med de øvrige fisk. Han har aldrig gjort dem skade, men er trods det kilde til uro i akvariet. Jeg kan dog oplyse, at jeg har haft én art gående sammen med ham, som han nærmest overså: Macropodus opercularis. Han kan jage rundt med alt levende, men kommer han i nærheden af makropodehannen, er det som om han pludselig bliver blind. Jeg har aldrig observeret at makropoderne har været efter ham, men måske virker makropodernes overlegne ro som tilstrækkeligt til at han ikke har lyst til at lære dem nærmere at kende. Du efterlyser en forklaringen på "forvirringen" omkring denne art, og måske kan det i nogen grad skyldes, at nogen af dem, som har holdt den, er kommet af med dem inden de blev kønsmodne, hvor de for alvor viser deres sande jeg. Et tilstrækkeligt stort akvarium med rigelig plantevækst, er det bedste man kan gøre imod tendensen.