Hvordan kan det være så svært?

Først lidt brok: nu har man bestilt honningguramihunner hos ens fiskemand og så kan han ikke skaffe dem (bestilte dem for over en månede siden) og nu er den "gamle" honningguramihan død, og derer nu kun hans søn tilbage - jeg er sikker på det er mangel på kvindeselskab der har dræbt min lille flotte han.

Nå ellers, så går det faktisk på, hvor svært er det egentlig at finde honningguramihunner? Er det mig der har været uheldig eller er denne bare sværere at finde i de danske akvariebutikker? Jeg vil sige når man ser dem i handlen kan jeg lidt godt forstå det, for synes de alle sammen ligner hunner i farverne (hvilket nok skyldes stress) men så er der jo rygfinnen. Er det mig dere r galt på den?

Honningguramien er absolut én af de fisk, som er blevet godt og grundigt "skamredet" i forhold til sit oprindelige udseende. Hos mange af de fremavlede farvevarianter er den ellers så tydelige kønsforskel udvasket, men så kan man som du selv skriver, se det på rygfinnens afslutning, som er spids hos hannerne. Jeg synes nu ikke det er så sjældent at finde dem i akvarieforretningerne, men det er vel typisk, at står man og mangler noget meget, er det der ikke lige, når man skal bruge det ;-(.

Har lige købt 5 stk VF honningguramier (vist nok 1.4) fine små fisk 🙂 Glæder mig til at kunne sætte dem i leg om nogle måneder. Lige nu skal de bare forkæles lidt med godt foder 🙂

Det er vist bare mig der har været uheldig, synes det er sådan en lille flot fisk og jeg har haft held med at de har leget nogle gange (når der er en af hvert køn selvfølgelig)😀 Jeg må vist bare finde mig en anden fiskemand - så skal jeg desværre bare rimelig langt væk men sådan er det bare 🙁