Små fisk til "strømmende bæk"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #136780 — 9. november 2009, 17:15

Hej - som overskriften gerne skulle antyde, så søger jeg efter en mindre fisk til mit nystartede "strømmende-bæk"-akvarium. Akvariet er kun 33 liter, men måler 76b*24d*18h, og jeg har placeret en filtermåtte med pumpe (hydor pico 200 - fuldt blus, 270L/T) i den ene ende og udstrømmeren i den anden ende (elektriker rør). Der er især strøm på i den ene ende - ja, der hvor udstrømmeren er.

Havde en enkelt platy-unge tilbage i mit andet akvarium, og den har jeg prøvet at smide i - den kæmper en del når den kommer over et par centimeter over bunden i strøm-enden, men ser ikke så generet ud i filter-enden.

Mine to spørgsmål:

1) Så nu kunne jeg godt tænke mig at høre om der findes en fisk der kan lide rimelig strøm, og som der kan nogle et par eller nogle stykker af i de 33 liter (vel nok kun 25 liter hvis bund og dekorationer fraregnes)?

2) Dem jeg egentligt havde kig på var nogle af de små rasbora'er (dværg, galaxy, mikro), men der står, at de bedst kan lide svag strøm. Har jeg mere end det?

Som skrevet andre steder så ville det være smart hvis man kunne søge mere præcist i artsbeskrivelserne (som på tropica.dk).

Alexander — 9. november 2009, 17:37

De her bliver vist ikke vildt store..

1) Yunnanilus cruciatus (kan fås i neonfisken)
2) Beaufortia leveretti (Alm. Finnesuger)

jacob — 9. november 2009, 17:58

Hvad med nogle Danio ?

Bruger #136780 — 9. november 2009, 19:43

Jo, Danio margaritatus (Galaxy Rasbora) - middel strømstyrke, lille og ser ret flot ud! Den må jeg ud og se om jeg kan se i levende live i Aalborg.

Tak for forslagene!

omega2oo5 — 9. november 2009, 19:47

#4 Jeg så dem i Plantorama (ude ved Biltema) i Torsdags, de havde ihvertfald en fin lille flok på det tidspunkt 🙂

Bruger #136780 — 9. november 2009, 19:50

Ok, super! Der må jeg ud i morgen! Er det ikke noget med at de har noget rabat i hverdagene? Eller er det Pet Hollywood?

koustrup01 — 9. november 2009, 19:52

så nogen galaxy i plantorama egå i søndags:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.