Forskellige opstarts-spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hoejrup — 9. november 2009, 11:21

Hej med jer,

Så blev det min tur til at få et akvarie. Jeg har valgt at starte ud med et lille 54 L.

Jeg har et par spørgsmål til inden jeg begynder at komme indhold i akvariet, som jeg håber I kan hjælpe mig med:

1. Vil det være ok med en pumpe der ville være beregnet til et 60-130 L akvarie? Har I evt et forslag til en go' pumpe/filter?
2. Hvor længe skal der gå inden jeg kan komme fiskene i? Jeg har læst lidt hist og her, og der er en del forskellige holdninger til det. Er der evt præparater der kan fremskynde tiden?
3. Hvor tit og hvor meget vand skal man skifte? Jeg har læst at ca 25% vand skiftes én gang pr uge.
4. Hvor tit (hvis overhovedet) og hvordan skal man rengøre gruset i akvariet?
5. Er der fisk / snegle eller lign. der hjælper til med at holde bunden af akvariet rent? Og er der fisk man ikke kan have sammen med en snegl fx?
6. Andre gode forslag ? 🙂


Thomas

jery — 9. november 2009, 11:26

Her er i hvert fald lidt læsestof:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27

frugtmos — 9. november 2009, 11:48

Evt prøv at søge i debatten, for der er rigtig mange tråde om netop de ting du spørger om, 🙂 Held og lykke med dit nye akvarie 🙂

c sørensen — 9. november 2009, 11:56

1. Hvis du køber et 54L startsæt, er der indendig pumpe med i sættet samt varmelegme mm. Spørger du, fordi du i forvejen har en pumpe?

2. 14 dage er bedst, men i hvert fald en uge. Filterbakterier, der tilsættes i pilleform i filteret i pumpen samt aqua life og tetra aqua easy balance er med til at modne vandet/fjerne nitrit og nitrat.

3. Mellem 1/4 og 1/3 skiftes om ugen. Tilsæt evt. de 2 ovennævnte vandplejemidler (særligt i starten). Har du mistanke om, vandet ikke er for godt, så skift vand en ekstra gang. Sæt hurtigvoksende planter i akvariet - evt. i starten til balancen er på plads. De optager det overskydende nærring i vandet.

4. Ikke noget, du behøver at gøre særlig tit. Med års mellemrum. Hvilket bundlag vil du have i?

5. Snegle er med til at holde bund og andet indhold fri for fodderrester og alger - har selv mysteriesnegl og zebrasnegl - de er flotte og effektive. Ellers er der en lille flok pansermaller til bunden, som renser op for fodderrester. Og evt. en ancistrus til at tage alger. I et 54L er der vist ikke nogen fisk, du ikke kan have sammen med snegle. Du kan ikke have smerling i 54L, de bliver for store - og de spiser snegle. Men husk, når du køber planter, at tjekke dem rigtig godt og skylle dem, inden du putter dem i akvariet - for uønskede snegle!!!! Ellers kan de blive en plage.

6. Husk planter er med til at forbedre vandkvaliteten og giver skjul for mange fisk. Sæt din lys-tid til 9½-10 timer. Sætter du anbias eller javabregner (langsomtvoksende), så skal de sættes på en rod eller sten. Stænglen må ikke plantes i grus/sand.
Putter du sand i akvariet så skyl godt inden for partikler. Sæt temperaturen til 25 grader. Sæt ikke slørhaler i, de er koldtvandfisk og bliver for store. Kig på fiskene, når du køber, at de ser sunde ud, med gode farver, ingen sammenklappede finner, ingen gispen i vandoverfladen, ikke ligge på bunden og ryste. Ingen sår eller underlige pletter eller ting, der stikker ud fra kroppen. De skal svømme rundt og se friske ud (ancistrus svømmer ikke så meget men sidder fast på en rudde eller andet og suger).

Hvad har du tænkt dig af fisk?

Håber der var lidt, du kan bruge. Der kan jo være flere meninger om samme ting, men du får dine egne erfaringer hen ad vejen.

Held og lykke - og husk, ikke alle forhandlere er lige gode til at fortælle, hvilke fisk der egner sig til 54L, og hvem der kan gå sammen.

omega2oo5 — 9. november 2009, 11:57

Et rigtig godt råd at have med på vejen, er at have tålmodighed 🙂

Både her i opstarten, men også når du engang skal til at have fisk. Læs først herinde om diverse fisk, så kan man tage ud i butikkerne og kigge lidt på hvad de har i udstillings akvarierne. Husk ligeledes at forhandleren ikke altid ved bedst, nogle tjener hellere penge på din uvidenhed end at rådgive dig korrekt 🙂

Hoejrup — 9. november 2009, 12:10

Hej med jer,

Tak til c sørensen for nogle gode svar og tak for linket til artiklen, som jeg er ved at tykke mig igennem.

1. mht pumpe så spørger jeg fordi jeg har et gammelt 54 L stående på loftet, men uden pumpe. På sigt havde jeg overvejet måske at anskaffe mig et større akvarie, hvis jeg synes det er spændende. Derfor overvejede jeg at anskaffe mig en lidt større pumpe fra start, som måske kunne fungere til et lidt større akvarie også.

2. Tak for input mht tilsætningsstoffer til at "modne" akvariet!

4. Jeg havde overvejet noget ikke alt for grovkornet grus (ikke sand).

5. Tak - super svar! Jeg havde faktisk overvejet smerling, fordi jeg synes de er dejligt aktive. Det tager vel noget tid for dem at blive så store at de ikke kan være i akvariet eller?

Ellers var jeg ikke nået så langt mht valg af fisk. Jeg skal vel have den klassiske lille flok neon, men derudover ved jeg ikke rigtig endnu.

🙂

c sørensen — 9. november 2009, 12:40

1. Du må næsten kigge i forretningerne. Nogle pumper kan reguleres meget op og ned i styrke. Et 54L skal nok ikke køre med en styrke, der svarer til 80L - så bliver fiskene i hvertfald rundtossede! Og vandet skvulper over! Men hvis du kan finde en, der kan reguleres ned til omkring de 54L, så er det jo nok ok. Der findes flere slags pumper - og priser. Eheim har jeg kun været glad for. Men prøv at kigge i forretninger og læs på pakken - slå evt. op på nettet. MEN MEN hvis du alligevel vil have større på et tidspunkt, så bare vent...... så skal du alligevel bruge det 54L til yngleakvarie. Bare lige så du ved det, så yngler akvarierne næsten stærkere, end fiskene....!!! 😛

5. De bliver hurtigt store. Men det er jo op til dig. Du skal bare være opmærksom på, at de på et tidspunkt bliver for store. Og nogle smerlinger kan være svære at fange, fordi de har en "kniv" på hver side af hovedet. Men ellers er de fredelige men livlige (de fleste i hverfald). Jeg har selv 2 vejrål i mit 112L. De er nu 12 cm. Så de er der efterhånden på lånt tid, suk. 🙁 For de er ret sjove og charmerende, selvom de sviner meget. Men bliver de større, så må de ud. Sådan er det. Men de er håndtamme, og ufatteligt nysgerrige!! Men de egner sig altså ikke til et 54L. Jeg ville nok hellere vælge pansermaller - corydoras paleatus, de er søde, sjove og flotte. Og så er de sejlivet. Og smerling er meget aktiv, neon er meget rolig, det er ikke den bedste kombination i 54L. Vent til du har et større. Neon og måske en kampfisk han og et par hunner + en lille flok corydoras i bunden, en snegl, så bliver det er flot akvarie.

Jan Persson — 9. november 2009, 12:50

Asiatisk biotop:

1 han, 2 hunner dværggurami eller honning gurami.
10 stk. rasboa, kileplet, hengeli eller mosquito
2 stk. kuhliål - eller 6 stk. amano rejer
2-3 flotte snegle.

Sydamerikansk biotop

1 par dværgcichlider (sommerfugl eller kakadue)
10 stk. alm. neon eller amanda tetra
3-4 stk. dværgsugemaller

c sørensen — 9. november 2009, 12:56

# gode forslag, sydamerikansk ville jeg nok vælge et par apistogramme (f.eks. kakadue, viejita, nijsseni, aggazissi) end sommerfugle. De er lidt mere sarte. men rejer og også sjove.

Ellers er der guppyer og pansermaller/rejer

Men det er jo også, om du vil holde en biotop, eller bare sætte sammen, hvad du gerne vil have

Hoejrup — 9. november 2009, 12:59

Hej

hehe tak for input ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.