Dværg Gurami til lillebror

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

omega2oo5 — 4. november 2009, 20:09

Hej

Jeg har lige solgt min bror mit 54L begyndersæt med Eheim pumpe osv. Vi satte det så op i weekenden, med grov sand sand som bund, en god stor rod og diverse planter. Planterne er jo desværre stadig lidt små, men de vokser forhåbentlig til over den næste tid. Vi har plantet en håndfuld Javabregner, lidt Vallisneria natans og nogle som vi er ret sikre på er Hygrophila difformis. Så det er jo lette planter som gerne skulle gro godt.

Min bror har så forelsket sig i Dværg Guramier (Colisa lalia) og det kan jeg godt forstå. Men da det er lidt sparsomt med oplysninger i artsbeskrivelsen ville vi begge gerne høre om der er noget man skal tage højde for?

Ligeledes, har folk erfaring for om man kan se på hannerne i butikkerne om de er "ekstra" agressive? Bare så vi kan undgå en ubehagelig han 🙂

Mange steder bliver fiskene solgt som "par" for en fast pris, er det strengt nødvendigt at skaffe 2 hunner per han eller kan man se tiden an om hannen er efter hunnen?

Et tillægsspørgsmål. Hvilke fisk er gode at holde sammen med Dværg Gurami, gerne noget med en spændende adfærd og flotte farver. Brormand er desværre ikke så meget til ungefødende, som jeg ellers selv jo er helt vild med.

Påforhånd tak!

flyvefisk — 4. november 2009, 20:58

At dværgguramier skulle være agressive er efter min mening en myte uden hold i virkeligheden. Alle labyrintfisk som bygger skumrede kan være agressive, når de vogter rede med æg, og nogle kan ligeledes være lidt "tændte" under selve redebygningen. Hvis fiskene udviser tegn på agression udenfor dette tidsrum, er der noget ved forholdene, som ikke er i orden.

Da labyrintfiskene er afhængige af at komme til overfladen efter luft flere gange i timen, har de en indgroet forsigtighed i forhold til at nærme sig overfladen, for der lurer nogle farer, som er af større betydning for fisk, som skal op så ofte. Derfor virker planteskjul i overfladen beroligende på dem. Valisneria, som du nævner, er indkøbt, er rigtig fine. De dækker dels en del af overfladen, men fiskene holder også af at opholde sig imellem bladenes lodrette del i vandet. Diverse flydeplanter er også fine til dværgene.

Jeg har selv kun naturformer af labyrintfisk, men har ved et par lejligheder hørt, at de blå kunne være lidt mere "krasse", jeg skal ikke sige, om det er rigtigt. En hun og en han burde være ok.

omega2oo5 — 4. november 2009, 21:08

Det er sku god respons det der, takker. Jeg har nævnt over for brormand at vi skal ud og kigge efter lidt flydeplanter, jeg har nogle men de kan hurtigt blive en plage.

Det lyder også godt at vi kan nøjes med et par, det giver trodsalt lidt plads til lidt andre fisk også 🙂

F Andersen — 4. november 2009, 21:38

Med hensyn til ungfødende tandkarper så undgå dem sammen med guramier, da de ofte er meget drillesyge overfor rolige fisk som guramier. Var lige i avifauna i dag hvor en flok perleguramier af pæn størelse, gik sammen med yngel af sort molly. Disse små bæster farede rundt efter guramierne og nippede i dem hvilket gjorde guramierne enormt stresset.

omega2oo5 — 4. november 2009, 22:50

#4 Okat, det er altid godt at vide. Jeg har nemlig hovedsagelig ungefødende 🙂

Hvad passer ellers godt sammen med disse rolige fisk, gerne fra samme verdenshjørne ... dog ikke nødvendigvis samme biotop 🙂

toevez — 5. november 2009, 17:14

Muligvis kuhli ål, de er fredelige, og lever kun langs bunden. derfor vil de to ikke kommer i vejen for hinanden, selvom guramierne har gang i deres rede...

lasse6000 — 5. november 2009, 17:32

jeg har1 dværg gurami han gående i mit selvskabs akvarium der er 1 blå gurami, 2 platty, 2 guppy, 1 sort tetra, 1 kampfisk og så en sugemalle. og de går der uden problemer dig kan dværg guraminen godt være lidt aggresiv overfor den anden gurami.

omega2oo5 — 5. november 2009, 22:28

#6 Ja det ville absolut være et godt valg, vi har nemlig etableret et par gode huler i akvariet så de kan også komme væk. Det er selvfølgelig op til brormand hvad han vil have i, men tror da nogle søde små kuhliål ville passe godt.

p4350 — 10. november 2009, 08:11

som en anden anbefaler i en anden tråd, så denne her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Boraras_brigittae - den er da super flot...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.