Ca og Kh for høje. Hvorfor?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lotp — 2. november 2009, 22:39

Hej.
Har lige tjekket vandværdier. Gør det hver uge hvorefter jeg tilsætter div. sporestoffer.. De sidste 14 dage har jeg ikke målt Kh da jeg var løbet tør, men den plejer at ligge stabilt på 9, så jeg har ikke været så bekymret. Vores Ca plejer at ligge på 420, men i sidste uge var den på 500. Jeg tilsatte derfor ikke calcium i sidste uge. Undrede mig dog over hvorfor den var forhøjet... I dag var den så ligeledes 500 og vores Kh på 12,8. Det forstår jeg ikke. Troede at hvis Ca var høj, ville Kh være lav og omvendt...

Tog testene to gange for at være sikker, men kunne også se at der var noget galt på vores to nye stenkoraller. En fungia vi har haft i 3 uger som har stået rigtigt flot, men som i dag ikke har haft polypperne fremme, samt en lps (kan ikke huske dens navn) vi fik for 5 dage siden som ser mere og mere bleg ud.

Jeg har foretaget et stort vandsskifte og regner med at fortsætte med det de næste par dage og forhåbentlig få værdierne på plads. Jeg undrer mig bare over hvorfor de pludselig var så høje. De andre værdier er som de plejer.

Mvh Lotte

Stockholm Saltvand — 3. november 2009, 10:07

Hvad siger MG og PH?

Om MG er gået ned er det helt naturligt at Ca går op, og går Ca for meget i taget går det ud over KH og PH.

Langt de fleste koraller og fisk er ikke super følsomm for Ca, derimod er PH vigtig.

jjj27 — 3. november 2009, 13:52

kan det passe dit setup er til salg på sf

lotp — 3. november 2009, 16:55

De andre værdier er som de plejer, så mg er ikke faldet og ph ligger stabilt på 8,2.... Fatter det ikke.
#3 jeps. Vi lukker det ned. Men regner med at starte et nyt op om noget tid. Vi skal igang med at renovere huset i løbet af et års tid, så vil vi ha et akvarie i væggen. Har talt om hvad vi egentlig skulle stille op med vores nuværende under renoveringen, og set i lyset af de omkostniger vi har haft i forbindelse med paraistangreb og nu to dyre koraller som er ved at sygne hen, smider vi håndklædet i ringen for denne gang. De to pågældende stenkoraller er ikke på salgslisten, men akvariet og resten af indholdet er i fin stand.

AndersGS — 3. november 2009, 18:37

#4 Pyyyyyyyyyyyha.. Troede lige! Fedt projekt, ønsker jer held og lykke med ombygningen og ISÆR det nye akvarie 😀

Har du lige købt nyt testsæt? eller er det det samme Kh- tester du har brugt hele tiden?

(hvad mærke er det osv (alle dine testsæt))

lotp — 3. november 2009, 21:28

Ja, planen var jo at det var det nuværende der skulle i væggen engang, men efter grundige overvejelser har vi besluttet at det nok er bedst at starte det nye op helt fra bunden når vi engang er klar. Lige nu er vi også løbet surt i det...

Kh testen er ny. Kan ikke lige huske navnet på den gamle, men den nye er salifert. Har overvejet om det gamle testsæt måske var misvisende... Og måske var der noget galt med de to nye stenkoraller allerede da vi fik dem... Det er ikke til at vide. Vi har fået tilbud fra en prof vedr. en evt. fejlsøgning på akvariet, men vi gider ikke ofre flere penge på det. Desuden ser de andre koraller ud til at ha det fint...

Resten af vores testsæt er red sea og salifert. Ca testen er også forholdsvis ny. De to første gange jeg brugte den viste den 420, men de sidste to gange har den pludselig vist 500. Troede måske jeg havde overdoseret. Både tilsat calcium og fornylig også begyndt at tilsætte salifert coralfood. Tænkte det måske var problemet og tilsatte derfor ikke noget i sidste uge, men testen siger så stadig 500.

AndersGS — 4. november 2009, 16:47

Hmm, altså salifert's KH vil jeg ikke turde stole på. Jeg var med til en test hvor der blev taget 3 x KH test, med 3 forskellige Salifert KH testsæt, den ene viste 6,5 den anden 8 og den sidste 11,3 dKH...

Det resultat taler næsten for sig selv. Elos laver nogle gode KH testsæt.

rimini — 10. november 2009, 15:28

Hej,

Jeg er ret positivt sikker på at det er fordi du har tilsat både calcium separat og så sammen med Coral food fra Salifert, som jo netop indeholder ret meget calcium. Derfor er dine værdier sikkert blevet for høje. 500 er dog ikke super kritisk, et vandskift på 20% burde kunne rette op på det., så du kommer ned under de 480. 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.