Algemysterie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kvn — 2. november 2009, 18:49

Jeg har haft akvarie i mere end 30 år, og har aldrig set noget lignende. jeg har en hinde af noget algeligende på vandoverfladen i mit 375L akvarie, når man sætter en hånden ned i hinden bliver den let grøn, derfor tror jeg det er alger, men har ikke set noget ligende før. I sidste uge gav jeg akvariet en kur med Easycarbo, det tog stort set den smule alger der var på planter i akvariet men havde ingen effekt på hinden, jeg har fjernet den mekanisk ved vandskifte af ovefladevand, men der går kun få dage før der er lige så meget igen. Fiskene i akvariet er ikke påvirket af fænomenet. Så kære akvarienørder, hjælp ønskes. Der er lige vedhæftet et par billeder, så i kan se hvad jeg snakker om. 2 billeder nedefra og 1 oppefra.

Villads — 2. november 2009, 19:03

Det ligner den proteinhinde jeg får i mine små akvarier når jeg tager alle guppyer op.

Det kommer formodentlig af kraftig fodring.
Mine filtre er meget effektive,men åbenbart ikke helt nok.
Når jeg har nyfødte og helt små unger i mine 25 l så renser jeg hinden af med avispapir og når ungerne bliver 2 - 3 uger gamle er de store nok til at æde den,og så har jeg igen klar overflade.Man ser jo tit guppyer,især hunner,stå og patte i overfladen og det gør de fordi der er noget at hente selv når overfladen er fin og klar.

Du kan ansætte nogen guppyer,platyer eller sværddragere til at løse problemet,eller du kan begynde at tænke over om du fodrer for kraftig eller om dit filter er effektivt nok.

Avispapirsmetoden er enkel.
Læg avispapir på overfladen og tag det op når det er gennemblødt.Gentag efter behov.

Bruger #680200 — 2. november 2009, 19:07

Hvad fodre du med? Jeg har erfaret at hvis du fodre med for MEGET spirulina, enten i pilleform eller flager, som ikke bliver spist op, så kan du få en sådan overfladehinde i akvariet! 🙁🙁🙁

kvn — 2. november 2009, 19:17

Jeg har før haft med proteinhinde at gøre, men har aldrig oplevet noget så kraftigt, og samtidig grøn.

Lang — 2. november 2009, 19:38

Når hinden er kommet ,så hjælper filteret ikke ret meget, hvis ikke hinden kan blive suget ind i filteret. Så der skal meget bevægelse i overfladen, så forsvinder det rimeligt hurtigt. Virker her hjemme, jeg får dog et lille powerhead til at sende vandet op over overfladen i en slange, så det "plasker" ned i akvariet igen. Så trækker det hinden med ned i vandet og dermed ind i filteret. Det sker oftest her efter overfodring (når yngel skal fodres op).

kvn — 2. november 2009, 19:49

Jeg har ikke ændret i fodring eller mængde af fisk de sidste 2 år, jeg kan ikke komme på hvad der kan have startet det. for ca 2 måneder siden igangsatte jeg brugen af trykflaske co2, der er stort set den eneste ændirng i 2 år, og jeg har ikke haft problemet før.

Villads — 2. november 2009, 20:16

Når hinden så kraftig som her hjælper overfladebevægelse ikke altid og aldrig hos mig,men jeg kommer i tanke om at der er lavet er indvendigt filter med en overfladesuger som klarer problemet, og eheim har lavet noget som kan sættes på indsugnigen som suger hinden væk.
Det er en god løsning hvis du ikke kan finde ud af at forhindre hinden i at komme.

Det har været oppe i flere tråde og en grundig søgning skulle gerne finde de tråde til dig så du kan se produkter jeg taler om.

Villads — 2. november 2009, 20:33

Her er en: http://www.xn--akvarietilbehr-2qb.dk/shop/fluval-overfladeskimmer-210921p.html
Eheims løsning: http://www.cichlidecentret.biz/search.asp?keyword=overfladesuger&btSearch.x=0&btSearch.y=0&btSearch=S%F8g

Lang — 2. november 2009, 21:56

Man skal jo placere "udløbet" på sin slange så de mere eller mindre rammer ned i indsugningen på ens pumpe. Det tager nogle dage til en uge og så er det væk. Det er jo ingen mirakelkur, men det virker. Og mange har et powerhead og et stykke slange, så man ikke skal ud og invistere i noget nyt.

Villads — 2. november 2009, 22:23

Sjovt nok har jeg lige nogen unger der er begyndt at æde filmen.
De er meget hurtigt i gang for de er født 26/10 og 29/10.
Jeg kan se dem gå op og tage en bid og vride den løs.
Det er en dejlig nyhed for mig for så varer det ikke længe inden der igen er klar overflade og det tyder også på at de er særdeles livskraftige.

Ullits — 3. november 2009, 00:06

Noget som jeg har konstateret i forbindelse med hinde dannelser er når f.eks. planterne bliver tætte i overfladen eller man har tilstrækkeligt med flydeplanter der kan stoppe eller reducere cirkulationen i overfladen, så kommer denne hinde næsten med sikkerhed, det elsker roligt vand og hinden er formentlig meget næringsrig for har den været der længe nok bliver den hurtigt grobund for alger og det er formentlig det du oplever... er overfladen forholdsvis fri og der er godt knald på overfladecirkulationen så vil du ikke opleve denne hinde, og man undgår også guppyer på denne måde 😉

Villads — 3. november 2009, 00:50

Johh Ullits. På billedet ser du et 25 l med en cirkulation på 350l/t og ingen planter i overfladen.

Ullits — 3. november 2009, 01:09

Man må sige at det er nogle robuste hinder du holder dig Villads 😀
men så er det selvfølgelig godt at have guppy til at klare det seje...
men mit indtryk er nu stadig at det kan klares ved en forholdsvis ryttelig overflade og noget knald på turbulensen i overfladen,,
altså hvor der virkelig bliver flyttet noget vand, det holder det ikke til og det er meget op og ned hvad filtre flytter i forhold til hvilke antal liter der er stemplet på dem, det er i det mindste ikke hvad filtret flytter belastet og godt indkørt der ryger ydelsen langt under...

Villads — 3. november 2009, 03:17

De er første klasse Ullits og jeg har aldrig set noget lignende før jeg begyndte mit guppyopdræt.
Der bliver også fodret kraftig flere gange om dagen så det er måske ikke så sært,men jeg tror nu ikke at alle de andre i klubben har problemet.Jeg må huske at spørge.

Jeg har heller aldrig før set en ugegammel guppyunge gå op og bide sig fast i det og lave et death roll for hver mundfuld.Jeg både glæder mig til og frygter for at se dem når de er voksne. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.