Nyt akvarium - hvad skal i?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #971132 — 28. oktober 2009, 20:20

Jeg står og overvejer at købe et nye akvarium til værelset; 25-45 liter. Et lille et, som skal være nemt at holde, men samtidig være pænt. Det kan sagtens tænkes at blive lavet på specialmål.
Jeg har 3 kampfisk i min 128'er, som er kandidater til pladsen i baljen. Og så er der mine Galaxy'er, som også er kandidater. Til sidst kunne jeg godt tænke mig nogle sneglehuscichlider.

Jeg aner bare ikke, hvilke jeg skal vælge. Kan I give mig nogle fordele og ulemper ved dem? Jeg tænker at holde det så enkelt som muligt, med ganske få planter, måske flydeplanter. Og så ved jeg godt, at flydeplanterne appellerer til mine kampfisk, men ved sgu ikke.
Måske har I nogle andre forslag?

På forhånd tak,
Tobias.

Midtjylland — 28. oktober 2009, 20:38

Når man har så få liter vand er det jo tit underholdningsværdien der afgør valget, og her kommer sneglehuslegerne jo nok ind på en klar førsteplads, men så skal du nok også op på de 45 liter for at en lille flok kan trives. :-)

Midtjylland — 28. oktober 2009, 20:41

http://www.youtube.com/watch?v=090eyvCWR9A

Bruger #971132 — 28. oktober 2009, 21:23

#2
Jeg tror bare let jeg vil blive træt af dem. Men kan der ikke gå et par ocellatus'er i en 25'er for eksempel?

Ellers kunne det være sjovt med nogle lidt sjældnere arter, af eks. labyrintfisk? Jeg synes det er pænt med bund af sphagnum, ketapangblade og flydeplanter. Evt. noget der er anbefaleligt?

Sølz — 28. oktober 2009, 21:27

Hej Tobias,
Glem kampfiske og Galaxy´erne, hvis du fastholder ønsket om ganske få planter eller måske kun flydeplanter.😉
Jeg går ud fra, at de 3 kampfisk, du nævner, er 1 han + 2 hunner. Og der er altså en "himmel" til forskel for den trio, om de svømmer rundt i 128 liter vand eller om de svømmer rundt i 25-45. Der bliverbla. ændret på deres interne magtstruktur, når de skal holdes så meget tættere til hinanden end i 128 liter vand. Hvis du ønsker kampfisketrioen i det mindre akvarium, skal du få det størst muligt og fyltd rigtig godt op med planter således, at de hver især har godt med gemmesteder.

Det samme gælder for dine Galaxy´er, der har det bedst i et større akvarium - større end de 20-40 liter, der er anført i artsbeskrivelsen. Og de har især brhov for rigtig mange planter og andre gemmesteder for at føle sig trygge. Jeg har selv oplevet at holde en flok Galaxy i 45.liter vand, hvor de var ret sky og så bagefter se dem udfolde sig i 112 liter vand - det er så tydeligt, at de trives ved god svømmeplads og mange gemmesteder

Derudover så kan Galaxy´erne godt lide lidt køligere vand end kampfiskene, så hvis du har overvejet at blande disse to arter sammen, så bliver det ikke optimalt for nogle af dem.😉

Bruger #971132 — 28. oktober 2009, 21:55

Jeg har ikke tænkt mig at holde nogle af de ovennævnte arter sammen, men begge er med i mine overvejelser. Jeg har både kampfisk og galaxy'er i min 128er, hvor de har godt med plads.

Men det jeg så bare mangler nu, er en flot fisk med spændende adfærd, som kan udfoldes på forholdsvis lidt plads. Jeg tror det kunne være pænt med et sortvandsakvarium med bund af sphagnum, en red moor rød og nogle flydeplanter. Det har jeg ønsket i et lille stykke tid nu.
Men så er det vil bare at kigge på nogle af labyrintfiskene og se, hvad der kan gå? 🙂

Stinchen — 29. oktober 2009, 00:40

Ja lige præcis. Synes det lyder som en rigtig god ide med et lille artsakvarie til en Betta-art. F.eks. Betta channoides, som jeg selv har. Ellers er der også mange andre flotte arter.

Mvh Stinchen

solhenrik — 29. oktober 2009, 01:35

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Heterandria_formosa

Midtjylland — 29. oktober 2009, 10:03

[citat] Jeg tror det kunne være pænt med et sortvandsakvarium med bund af sphagnum, en red moor rød og nogle flydeplanter. Det har jeg ønsket i et lille stykke tid nu.[/citat]

Så kunne æglæggende tandkarper måske være en mulighed?

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=161

Jan Persson — 29. oktober 2009, 10:06

www.pragtgurami.dk

Det ville jeg helt klart vælge - din biotop er jo helt perfekt.

Bruger #971132 — 29. oktober 2009, 19:24

Spændende fisk, de pragtguramier. Jeg er ret hooked på tanken om at kunne køre akvariet uden pumpe, så tror det bliver en pragtgurami af en slags.
Så må jeg ud og købe et lille 12L akvarium og fylde med sphagnum og masser af planter, rødder og huler. Så skal de nok blive glade for det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.