Nyopstartet 112l råd
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Fobol — 27. oktober 2009, 12:08
Jeg har den sidste uges tid fulgt godt med herinde for at få nogle råd til mit nye akvarie. Igår blev det så startet op med planter, vand og pumpe. I den forbindelse ville jeg godt have lidt gode råd mht. indretningen af akvariet. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget de planter jeg har købt vil vokse, så vil lige give dem lidt tid her i starten. Desuden skal jeg have mig en sort baggrund inden fiskene kommer i.
Af fisk har jeg tænkt mig følgende hen af vejen:
2 stk Ancistus sp
10 stk rød neon
4 stk pansermalle
4 stk sort molly
3 stk sejlfinne molly
rejer
Da jeg har læst at det ikke er en god ide at komme alle fisk i på en gang, og jeg aldrig har haft et akvarie før, har jeg tænkt mig at købe dem over et par måneder, så jeg ikke komme til betale for en masse fisk som dør. Har i evt nogle råd til rækkefølgen af anskaffelsen? Eller forslag til sjove/flotte fisk der kunne komme med i eller erstatte nogen?
på forhånd tak
Jacob
Jan Persson — 27. oktober 2009, 12:24
KasperS — 27. oktober 2009, 12:25
Som du nok er blevet rådet til skal der gå 7 - 14 dage før du kommer fisk / rejer i dit akvarium.
Hvis du ikke har gjort det endnu, kan jeg anbefale at du køber noget filterstart/bio cultur for at sætte gang i det hele - det var sådan jeg gjorde, jeg ville nok starte med de 10 neon og 2 stk Ancistus.
Hvad angår indretningen har akvarieplanter.dk en nogle gode guider.
Mvh.
Kasper
nordbakken — 27. oktober 2009, 12:43
Velkommen til denne dejlige hobby 🙂
Med hensyn til din indretning,
så ville jeg starte med at fjerne div. statuer ( smag og behag )
men syntes personligt at sådanne ting ikke skal være i et akvarie ( gælder også div. dykker, vrag og kister )
Jeg ville også ligge en trærod mere derned fx. der hvor din "skildpadde" er. evt også et par store sten.
Prøv at klikke på brugers akvarier øverst på siden, der er måske noget inspiration at hente 🙂
Med hensyn til planter kan jeg ikke hjælpe ret meget, der skal du nok have fat i bla. Ullits her på siden.
Jeg er vild med Anubias ( http://images.google.dk/images?q=Anubias bart. var. nana ),
Vallisneria ( http://images.google.dk/images?q=Vallisneria americana natans )
Hammerslået Cryptocoryne ( http://images.google.dk/images?q=Cryptocoryne aponogetifolia ) tror forøvrigt det er den du har til venstre i dit akvarie?? ( men den bliver meget stor/lang )
Med hensyn til de fisk du har kik på, ville jeg skifte neon ud med guppyer ( men igen smag og behag )
ellers kan jeg ikke se noget forkert i dem du har fundet der 🙂
Som du selv siger er det en god ide at vente med fiskende til akvariet er kørt ind, ( ca en uge )
start fx. med at købe de 2 ansistrus og en af de andre arter, vent derefter ca 14 dage inden du køber den næste slags.
Husk et at skifte vand en gang i ugen/14 dag ( skifter selv 1 gang om ugen i selvskabs akvariet og 1-3 gange om ugen i mine yngle baljer )
Held og lykke med dit akvarie 🙂
Jan Persson — 27. oktober 2009, 14:33
jeg ville nok starte med de 10 neon og 2 stk Ancistus.
Mvh.
Kasper[/citat]
Ikke nogen god idé. Neonfisk er ret følsom over for dårlig vandkvalitet, så de skal først i når balancen er helt i orden og akvariet kørt ind.
Start med molly eller guppy da de er væsentlig mere hårdføre overfor vandværdier.
Christine — 27. oktober 2009, 15:16
Tillykke med dit nye akvarie. Det ser fint ud. Jeg ville nok vælge at komme lidt flere planter i - især her i starten bla. for at undgå alger. Du skal vælge nogle hurtigt voksende planter f.eks. vandpest ( egeria densa ), hornblad ( ceratyphyllum ) eller nogle af Hygrophylia arterne f.eks H. Siamensis.
Hammerslåede cryptocoryner bliver alt for store til et 112 l.
Fiskevalget er sådan set fint nok. Jeg ville vælge at kommer ancistrusserne i først. De vil evt. også tage de alger, der måtte komme. Men de skal jo have nogle gemmesteder, så du kunne komme en mallehule derned eller lidt flere rødder.
Jeg vil ønske dig held og lykke med projektet 😀
Fobol — 27. oktober 2009, 15:23
Ja jeg regner med at komme fisk i i løbet af næste uge, så der er gået 7+ dage, men kan nok desværre ikke vente længere end til mandag. Så bliver det vel molly eller måske guppy med et par sugemaller. Lige et spørgsmål til neon; lyser de stadig når man slukker lyset?
Et andet spørgsmål mht vandskift, tager i koldt vand og varmer det op, eller skruer i bare op for varmen på vandhanen? For hvis man bare skruer op for varmen på vandhanen, får man jo noget af det tungmetalrige varme vand.
Mht dekorationen er jeg også meget i tvivl om statuerne skal blive dernede, skildpadden får dog nok lov blive, da de rent faktisk er en forstenet skildpadde fundet på bunden af en flod i Kina. Måske skal den bare kamufleres lidt med flere sten.
lom — 27. oktober 2009, 15:42
Jeg er enig - flere planter:P
Tommy O — 27. oktober 2009, 15:58
Jeg havde besøg af en af sidens brugere for et par dage siden, der hentede en masse RCS rejer, der skulle hjem i molly akvariet.
En time efter de var kommet i, ringede han og fortalte at mollyerne havde spist alle de ikke fuldt udvoksede rejer. Så tænk lige over din sammensætning igen.
Vil du have rejer påstulerer jeg at man skal have rødder/træ i baljen. Det gør jeg udfra at mine RCS er rigtig røde og det fordi de har træ at spise af.
En god ven ikke så langt herfra, har nylig skrottet alle sine RCS fordi de var for fimsede i farven og hentet en ny ladning hos mig. Han har spagnum og rødder i akvariet hvilket medfører at de nu holder farven
Tommy O — 27. oktober 2009, 16:15
Brug koldt vand og kun det. Hvis du syntes det skal være lidt varmere, så tap nogle spandfulde dagen inden du skal skifte, så omgår du problemet på den måde.
Når jeg skifter på 350'eren. Tømmer jeg 120-150 l af og så fylder jeg imellemtiden 15 10 l spande fra den kolde hane. Resultatet er en temperatursænkning på ganske få grader. Husk at bunden har meget stor varme-akumuleringsevne og glasset har også en del.
Der er sikkert fisk der ikke tåler den bratte temperatursænkning, men det gælder hverken for pansermaller, neonfisk, Amandatetraer, glødelystetraer, grenmaller, sugemaller, citrontetraer, rasboraer og flere andre. Det kan jeg jo se her i huset.
Mine sterbai og green stripe får til gengæld regnvand direkte fra tønden. Det medfører et temp.fald på 5-6 grader. Det eneste der sker ved det, er at de begynder at sætte æg inden for et døgn
Dyrmose — 27. oktober 2009, 16:16
mvh. Brian
Fobol — 27. oktober 2009, 16:19
Mht. rejerne, ville det så evt. være en fordel hvis de kom ned i akvariet sammen med nogle mindre fisk(f.eks guppy) først, så de kunne finde gemmestederne inden mollyerne kom i?
tak mvh og det hele
Jacob
Tommy O — 27. oktober 2009, 16:27
De større fisk vil æde alle de rejer de kan komme afsted med, uanset hvor længe rejerne er i, før der kommer andre fisk i.
Jeg har faktisk lige aftalt med Hugo i går at han skal købe et par små guramier med til mig fra Skive. Dem skal jeg have sammen med sterbaierne netop for at de kan æde alle de "forbandede" RCS rejer. Når de så er væk, skal guramierne til Hugo og mine røde krystalrejer skal over i sterbaiakvariet. Det glæder jeg mig til.
Ingen tvivl om at kirsebærrejerne er flotte, men kan man ikke få nogle der er sterilliserede. De yngler sq værre end rotter!!!
nordbakken — 27. oktober 2009, 16:37
Men hvis du er fra Sjælland så er der i denne weekend aquadag i køge
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=995868
Hvis du er fra Jylland, så er der DM i guppy i Århus i denne weekend 31/10-1/11
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=993979&SearchString=DM guppy
Weekenden d. 7-8/11 er der akvariemesse i Skive.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=994476
De omtalte steder er der i hverfald mulighed for at erhverve sig div. fisk, rødder, huler osv. 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.