for eller imod pelsdyravl??
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
ballok — 21. oktober 2009, 19:43
jeg ville gerne høre jeres meninger og standpunkter i forhold til pelsdyravl..
er i for eller imod eller egentlig ligeglade??
kender i over hovedet til forholdenen på en farm inden der dannes en mening?
jeg mener ikke noget ondt med dette debat oplæg men jeg er selv med til at drive en farm og når man fortæller folk at man på en minkfarm får man nogen gange en lidt blandet modtagelse.. jeg kan kun sige at man som pelsdyr avler og i øvrigt inden for alt andet dyrehold gør sit ypperste for at dyrene trives for dyr der ikke trives kan der ikke tjenes penge på så det såmænd lige meget om det er fygle, svin, køer, mink eller fisk...
giv jeres mening til kende:)
Tobiasmor — 21. oktober 2009, 19:50
Hmm jeg kunne da godt tænke mig en pels. Mennesket har jo siden tidernes morgen brugt dyrenes pels som tøj. Så jeg har ikke noget imod pelsdyrfarme.
Det jeg syntes er det vigtigste er at dyerne er opdrættet under ordentlige forhold og det er vist netop det som den omtalte udsendelse stiller spørgsmål tegn ved.
Jeg ville ti gange hellere købe en pels lavet af opdrættede baby sæler som er aflivet på en human måde, end en pels lavet af baby sæler hvor en eller anden idiot har stået og fået afløb med en kølle uden at kunne slå dyret ihjel i første hug.
Lausemand — 21. oktober 2009, 19:52
Man kan finde brodne kar inden for alt - det være sig minkavl, kreaturhold, grisefarme - ja, sågar folk med akvarier.
Tar tidligere selv haft del i en minkfarm, og jeg har aldrig set noget der lignede de billeder som den "pålidelige" avis Ekstra Bladet har bragt.
ballok — 21. oktober 2009, 19:57
Tobiasmor — 21. oktober 2009, 20:05
Du har ikke forstået hvad jeg mente.
Ang. baby sæler så ville jeg hellere have en opdrættet som bliver aflivet humant. Istedet for det som vi så ofte har set i fjernsynet hvor fjollede mænd jagter rundt på en isflage og ikke kan finde ud af at aflive dyrene humant.
Desuden tilhører jeg også gruppen som syntes jagt er ok, ellers får vi alt for meget vildt og så er der ikke føde nok til alle, hvorfor nogle vil lide en kummerlig sultedød om vinteren. Alt skal bare foregå ordentligt så dyret bliver aflivet på bedst mulige måde.
Anti-Pjerrot — 21. oktober 2009, 20:19
Jeg er for alt brug af dyr. Spisning, jagt. pels, husdyr osv. Dyr er til for at vi kan bruge dem til hvad vi vil.
Problemet er at etikken for mennesker oftest overføreres til dyr. Og det er et problem. Mennesker er først - dyr og natur næst. Ellere rettere - Dyr og natur og mennesker først.
Fordi for at mennesket kan leve godt, skal dyrene have det godt. Men dyr er og bliver ikke mennesker. Lad være med at behandle dem som om de er.
Så kort kan det siges (Altså bare ovenstående linie)
ballok — 21. oktober 2009, 20:29
Lausemand — 21. oktober 2009, 20:41
Akvarie West — 21. oktober 2009, 21:13
I alle brancher er der brodne kar. Det behøver bare at være en eller to som er gal på den i en branche, og så bliver alle hængt ud som dyremishandlere. Minkfarmere gør meget ud af deres dyr. De skal leve af at sælge deres pels. Den mindste smule mistrivsel og dårlig foder, vil kunne ses af pelsen. Og uden en god pris på pelsen kan de ikke få tingene til at hænge sammen.
Det største problem i den branche er helt sikkert en flok uvidende idioter, som går og lukker mink ud i den danske natur. Når det sker, gælder det om at indfange eller skyde alt hvad man kan få fat i. Mink ødelægger den danske natur, hvis den slipper ud, især i så stor antal som det sker fra farme.
Hvis man kan spise kalvekød, frikadeller og kylling, så kan man også gå med en pels af sæl eller mink. Det er dyr der avles udelukkende for at gavne os mennesker på den ene eller den anden måde.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg da, at f.eks. mink i Danmark har en bedre opvækst end akvariefisk i Asien.
Lausemand — 21. oktober 2009, 21:30
ballok — 21. oktober 2009, 21:36
#9 ja det er det de er meldt for og så har dpa udlovet en dusør på en halv million hvis man kan komme med oplysninger der kan føre til pågribelse af de personer der har lukket mink her i sidste uge eller var det forrige uge..
AndersGS — 21. oktober 2009, 21:51
Selvom du skriver du ikke vil ind på "aktivisterne" - så bliver jeg simpelthen nød til at komme med min holdning. De ANER jo ikke hvad de har gang i. Hvis deres intention er at "redde" minkene, hvad så med de titusinder af andre smågnavere og fugle der bliver slået ihjel af sådan en flok mink? I mine øjne er det ekstremt ubegavede mennesker der laver disse aktioner. For det de gør er da sandt dyrplageri.
ADVARSEL: Inden du læser resten af mit indlæg, skal du vide det indeholder ret stærke "billeder".
Som 13-14-årig arbejdede jeg på en minkfarm i cirka et halvt år. Og de billeder fra eb/jp er slet ikke overdrevet.
Inden jeg fortæller videre, er der lige en lidt vigtigt detalje. Pelsdyrfarmens ejer(lad os kalde ham "Jens"), var psykisk syg, så man kan ikke rigtig give ham skylden for farmens tilstand.
Jens havde farmen med hans kone(lad os kalde hende "Lone"), ved siden af havde han fast job som maskinarbejder. Da det gik galt, havde Lone lige født deres fælles barn. Lone fik desværre en svær fødselsdepression og hang sig selv i laden. Efter Lones død stod Jens alene med farmen og det lille barn, for økonomien kunne hænge sammen skulle arbejdet som maskinarbejder også passes ved siden af. Jens' familie var ikke til megen hjælp, da de bebrejdede ham for Lones selvmord.
Nogle år senere er Jens og sønnen på vej på besøg hos Jens' far. På vejen kører de galt, uheldet er meget voldsomt og Jens bliver ret hårdt kvæstet, sønnen klarer sig dog uden skrammer. Min teori er, at det er herefter filmen knækker for Jens, da familien slet ikke vil have noget med Jens og sønnen at gøre derefter.
Da jeg starter på pelsfarmen, er det vel 10-11 år siden Lones selvmord. Jens og sønnen bor sammen på farmen, og har det som eneste indtægt. Stedet ligner noget der er løgn. Der er slidt en hel bane i køkkengulvet efter Jens har løbet frem og tilbage inde i huset. De har en dobermann, en rottweiler og en schæfer til at passe på farmen(3 hanhunde, så behøver jeg vist ikke fortælle om de var opdragede) da han netop havde haft besøg af disse aktivister, som havde lukket mink ud. Det var et galehus!
Nå, men tilbage til humlen i det hele.
Det var et weekendjob jeg havde der i det vinterhalvår, og det var helt tydeligt at minkene ikke var blevet passet i de mellemliggende hverdage. Der var ikke pakket hø om rederne, der var ikke muget ud og det blev der heller ikke gjort. De blev heller ikke fodret. Det var ret tydeligt at konstatere da foderet lå dybfrossent ovenpå burene. Der lå ofte døde og meget syge mink i burene. Der løb altid mink løs i gården. Da der var allerkoldest frøs vandforsyningen til burene, så dyrene fik kun vand to gange om ugen(lørdag og søndag) når jeg var der. Fx. stod der to 200 liters olietromler overfyldt med kadavre inde i gården. Alt var galt for at sige det kort, jeg kunne fortsætte med historier i lang tid.
Der var tale om meget grov dyremishandling på stedet, det vil enhver kunne se. Så kan du jo så undre dig over, at jeg ikke gjorde noget? Til det kan jeg ikke sige andet end, at det var svært at bedømme i den alder, og man lader sig påvirke meget af personen der lærer en omkring arbejdet, så man får det indtryk, at "sådan skal det da være".. Når jeg tænker tilbage på tiden, bliver jeg virkelig dårlig, og får det rigtig skidt med det hele, både farmen, Jens og sønnen. Den arme knægt kom jo næsten aldrig i skole, men gik hjemme op og ned af sin psykisk syge far. Det hele virker ret surrealistisk.
Set fra en anden vinkel, kan man jo undre sig over myndighederne ikke har trådt til. Da aktivisterne var inde og lukke minkene ud, var politiet efterfølgende på besøg. Der var ingen anmærkninger. Dertil burde embedsdyrlægen komme på besøg min. en gang på 2 år, havde der været et sådant besøg havde farmen været lukket - det er helt sikkert.
Jeg stoppede efter et lille halvårs tid, da Jens begyndte at opfører sig truende overfor mig, samt at jeg skulle bruge meget tid på at få min løn udbetalt fra ham. Det gik "heldigvis" sådan at kort før sommeren blev sønnen tvangsfjernet og anbragt i plejefamilie. Jens blev indlagt på psykiatrisk og er blevet "helt fjern" - jeg kan i hvert fald ikke snakke med ham, de gange jeg efterfølgende har mødt ham. Farmen blev jævnet med jorden, det samme med stuehuset, det var ikke mere værd. Det var også det bedste, at det sted blev fjernet.
Nu står min historie som et skræmme billede. Til trods for det, er min holdning til minkfarme at det er ok. Jeg hader mink, synes det er et forfærdeligt dyr og derfor bryder jeg mig heller ikke om pelsfrakker. Men de andre minkfarme jeg har været på har været topprofessionelle og moderne og der er efter min mening ikke tale om dyremishandling - ikke mere end grise, kyllinger og lign. udsættes for. Så ok herfra! Sålænge, der er de kontroller som veterinærmyndighederne påstår de foretager.
Huha, det blev et langt indlæg!
Jan Persson — 21. oktober 2009, 22:06
Hvis nogen finder dette acceptabelt fordi menneskene er alle andre skabninger overlegne - så er der altså noget galt med jeres empati og evne til at føle for andre levende væsener her på Planeten.
Pels er en luksusting, hvor alternativer findes i stor stil, så ja - jeg mener det burde forbydes at holde/dræbe dyr udelukkende for at tjene penge på deres pels. Jeg kan acceptere, at man holder slagtedyr under forhold, som tager hensyn til dyrenes naturlige instinkter og behov og at man naturligvis bruger pels/huder fra disse dyr, hvor kødet bruges til konsum - men at tro, at dyr er sat på Jorden for at nogle enkelte grådige kynikere kan gøre med dem, hvad der passer dem, er efter min mening en fuldstændig forkvaklet holdning som ikke hører hjemme i det 21. århundrede, hvor vi - trods alt - ikke længere arrangerer bjørne og hundekampe, har levende katte i tønderne til fastelavn og hvad man ellers har haft af gode, gamle skikke gennem historien 🙁
jannebabe — 21. oktober 2009, 22:08
ja jeg er dyre elsker som så mange andre, men ikke grænseløs, jeg spiser også kød, har vildtfangede fisk i akvariet og hunden i snor når vi går. men diskutioner som denne kan jo blive ved, der er mange meninger og holdninger og vi skifter dem løbende.
ang anmeldelsen af tv2 er det sku da på tide, da de for nogle år siden viste om dyre transport, bla nogle heste der døde under vejs af tørst, skrev jeg til dem for at høre hvorfor de ikke forhindrede charføren i at køre vidre og meldte ham, svaret lød at det var ulovligt at yde selvtægt og de var jo nød til at filme for at få beviser til tv. hvad er det for en holdning at have.
nå dyrk du dine mink efter hvad du og loven siger, så skal jeg ikke blande mig der, derfor kan jeg jo godt syntes det er lidt synd og meningsløs som så meget andet.
elisabethen — 22. oktober 2009, 11:34
Jeg er ikke sådan anti-læder/skind, men for mig handler det meget om hvilket dyr, der er tale om. Rovdyr som mink, ulve og ræve har et enormt behov for mental stimulering, og det tvivler jeg sgu på at de får på pelsfarme.. Selvom basale behov som varme, plads, foder osv. måske bliver dækket. Derfor ville jeg aldrig gå med pels fra sådan nogle dyr. .. Når man tænker på hvor meget vores egne kæledyrs ildere og hunde skal aktiveres for ikke at blive skøre. .. Og så synes jeg måske også, at det er lidt noget fråds at opdrætte dyr for så kun at bruge pelsen. Svarer lidt til at fange hajer og så kun bruge finnerne.
Læder og skind fra køer, får, kaniner osv. har jeg til gengæld ikke så meget imod... De dyr bliver jo alligevel opdrættet til at spise, og har på mange måder nok nemmere ved at finde sig til rette i stald/bur end fx ræve.
Det, der virkeligt kan få mit pis i kog, er latterlige teenagere, der i fuldstændig misforstået godhed får afløb for deres anti-pels-frustrationer ved at bryde ind på farme og lukke mink ud i den danske natur. 90% af minkene dør sikkert af sult på den mest pinefulde måde, og dem som klarer sig, bliver et stort problem i den danske natur.
Hvis man er imod pels, må man bekæmpe det politisk ved at gøre det uetisk og umoderne at gå med pels.
KasperK/Lolland — 22. oktober 2009, 22:52
som ikke hører hjemme i det 21. århundrede, hvor vi - trods alt - ikke længere arrangerer bjørne og hundekampe,🙁[/citat]
Jamen det sker da hver dag! Kører du ned i Europa og så drejer til venstre mod Tyrkiet, så vil du derfra og så indtil du kommer til Australien støde på hunde- og bjørnekampe!
Drejer du til gengæld til højre, og tager en lille svømmetur, vil du komme til US of A, som er ved at svømme over af hunde- og hanekampe!
Så jo, der bliver arrangeret. Over hele kloden!
http://www.youtube.com/watch?v=hXGTn0J77wo
http://www.youtube.com/watch?v=lucfzwKxFLo
Jan Persson — 23. oktober 2009, 07:53
Er skam udemærket klar over at det foregår, såmænd også i Gellerup Parken. Perverse individer, som finder morskab i andre skabningers lidelser findes alle steder, nogle mere åbenlyse end andre ;(
jansen — 23. oktober 2009, 21:58
Men der hvor jeg virkelig har et problem er de tosser der i misforstået "godhed" lukker en dræber ud i den danske natur.
Minken er en fantastisk overlever og der er kun et fåtal af de mink der kommer ud som dør af sult. Ikke nok med at de tømmer den danske natur for bytte dyr men de er truer vores egne små rovdyr som ilder, brude med flere så alene af den grund burde mink være forbudt.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.