Vores lille saltvandsbalje.


Visninger : 3934



Postet fra Saltvandssiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger lotp (Inaktiv) - 29/07-2009 15:02 29/07-2009 15:02
Så er vores nye 720 liters akvarie ved at være oppe at køre. :)
Vi havde et rsm 130 l, men for 2 uger siden tog vi turen til sjælland og hentede det nye. Vores gamle indgik i bytte, og vores fisk og sten var derfor placeret i en regnvandstønde mens vi var væk.

Vi startede torsdag mogen kl 5 med at tømme det gamle. Vores lille bitte paletkirurg (på størrelse med en 50 øre) var pist og trods ihærdig eftersøgning fandt vi den ikke. Fisk, sten og vores store sarcophyton koral blev placeret i regnvandstønden med en cirkulationspumpe, vi pakkede akvariet i traileren og 6 lange timer senere stod vi på Frederiksberg. Ham vi skulle købe det nye akvarie af, var efter aftale begyndt at tømme akvariet, så det tog kun et par timer at læsse det. Vi var hjemme igen kl 1.30 og først fredag morgen kl 8.30 var akvariet stillet op og påfyldt med vand. Det tog lidt tid at få de 150 kg sten vi havde fået med, på plads.

Lidt udkørte begyndte vi at tømme regnvandstønden. Der var stadig ingen spor af vores lille palet og til vores store sorg fandt vi vores ilddværgkejser død på bunden. :(

Vandet i det nye akvarie var stadig kun et par og tyve grader, men vi besluttede at rykke hurtigt, få vores sten over i, få bundlaget i og derefter regnede vi med temperaturen var ved at være ok så vi lige så stille kunne smide fiskene i.

Stenene blev sat i. Bundlaget kom i. - og vandet var totalt mudret og stadig for koldt. Men panik, panik. Vores pudsefisk svømmede pludselig rundt i det ene hjørne og så bestemt ikke ud til at synes det var særlig sjovt. Den må have gemt sig i en sten. Inden vi fik fundet nettet frem, sprang den selv ud af akvariet og lå et par sekunder og rodede rundt på gulvet inden vi fik fat i den og smidt den ned i tønden til de andre fisk igen.

Vi stod og kiggede lidt på akvariet og pludselig i det mudrede vand, kunne vi ane en lille bitte blå palet *blink* . Vi måtte dog opgive at fange den og bare krydse fingre for at den klarede det. Det gjorde den heldigvis. Ligesom vores pudsefisk lever den i bedste velgående.

Selve akvariet er et 720 liters med weissglas i frontruden og overløb i højre side. Målene er 160 l x 75d x 60h. Der er en 200 liters sump med en stor deltec skummer, som er overraskende lydløs :) Cirkulationspumperne består af en tunze 12000 l/t, en tunze 6000 l/t samt en tunzereturpumpe på 6000 l/t.
Lampen består af to t5 rør, et månelys samt to hqi på 14000 k. Der var desværre ingen skærm med, så Heine har selv flikket en sammen. Desuden trængte møblet til en kærlig hånd, så vi er pt stadig igang med at male. Derfor er der ingen låger på billedet.

Vi får på et senere tidspunkt lagt et ordentligt billede af hele akvariet ind.

For at vende tilbage til vores lille palet, så lever den som sagt stadig i bedste velgående. Den bor i vores store sarcophyton koral sammen med vores to klovne ("nemofisk") Da vi har børn, har alle vores fisk selvfølgelig navne :D og trioen hedder selvfølgelig: Nemo, Marlin og Dorry. Det virker som om Dorry tror hun er i stime med klovnene og det er vældigt underholdende at se på.

Vi har også en gul kirurg som hedder Charlie. Er ikke sikker på den er klar over at den er en kirurg for den er en værre pylrerøv :D Vi har lige fået to nye klovne
(Amphiprion allardi), en ny ilddværgkejser og en Centropyge bispinosa. Charlie holdt sig pænt på afstand da de kom i og den nye hunklovn regerer enevældigt i akvariet. Hun er meget nysgerrig og derfor også med på næsten alle billder jeg har taget.




Generelt synes jeg vores fisk er lidt atypiske... Vi har fx en hugo. Den første fisk vi købte. Vi fik at vide at den var en nem begynderfisk, men jeg har så siden fundet ud af at den nemt dør af sult hvis der ikke er alger nok i akvariet. Vores er helt vildt tyk og æder alt. Vores harlekin filfisk, som også kan ses på et af billederne, blev dødsdømt, men den lever stadig i bedste velgående og æder også alt der bliver serveret for den. Så jeg tror vi har været heldige med mange af vores fisk.

Beklager de lidt dårlige billeder. Vores kamere er ikke verdens bedste.

Mvh Heine og Lotte

Postet fra Saltvandssiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger lotp (Inaktiv) - 11/09-2009 12:18 11/09-2009 12:18
Indlægget er rettet 11/09-2009 13:15 11/09-2009 13:15 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Som lovet et ordentligt billede:

Men nu ramte katastrofen!!!
For en lille måned siden fik vi en stor og flot naso literatus samt en lille hvidbrystet kirurg. Nasoen ville desværre ikke tage føde til sig, og selvom vi tilbød den alt, var den efter 4 dage så afkræftet at den måtte aflives. ØV. Dagen efter var den hvidbrystede død. Den så ellers ud til at stortrives og spiste godt, så det forstår vi ikke rigtigt noget af. En uge efter brød det så løs. PLETTER!!! ØV!!! Vi har mistet vores imperator, vores mandarin og vores allardi hunklovn. -Og resten af vores fisk er hårdt ramt. Vi har fodret dem med masser af noritang og givet dem ro, og ruderne er efterhånden helt groet til i alger. De sidste par dage har vi medicineret med oodinex, så der er ikke rigtigt andet tilbage end at håbe.
Næste punkt bliver overvejelser om et karantæneakvarie, men det synes vi ikke rigtigt vi har plads til...
Mvh Lotte

Postet fra Saltvandssiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Superbruger Stockholm Saltvand (Inaktiv) - 11/09-2009 14:52 11/09-2009 14:52
PISS, er vel et meget passende udtryk :(

En UVC lampe er et bedre alternativ, den skal ikke stå på 24/7 bare om man får problemer med dyrene. Se til at fang döde fisk ASAP ellers kan hele systemet välte.

Sender et stort björnekram, har selv mistet fisk og det er desvärre en del af hobbyen/livsstilen

Annoncører
Annoncører