Farlowella vittata

Billeder

Farlowella Vittata

Vis alle billeder

Generel beskrivelse
Der fines flere forskellige Farlowella-arter, som kan være utrolig svære at skelne fra hinanden, de største forskelle er pladerne på maven, længde på snuden og deres mørke aftegninger langs siden.
Det er en meget rolig malle, som ikke slås om maden, så det anbefales at fodre lige inden lyset slukkes og ikke holde den sammen med andre livlige/aktive maller eller bundfisk.

De opholder sig for det meste på skjulesteder som aflange blade, rødder og på akvarieglasset.

Da dette er en forholdsvis lang malle, kræver den et højt akvarium med plads til at bevæge sig

Eksperter i at kamuflere sig, og der kan gå dage mellem, man ser dem i større akvarier
Yngleadfærd
Yngleadfærd
To voksne fisk, som ellers har opholdt sig i hver deres ende af akvariet, begynder at svømme rundt sammen, og på et tidspunkt begynder de at lægge æg. Ofte på akvarieruden, men også på andre glatte overflader som fx blade. Både han og hun renser i fællesskab området, hvor æggene skal afsættes. Hunnen afsætter 1-5 æg ad gangen, som hannen efterfølgende befrugter - dette gentager sig indtil legen er slut. Hannen vogter derefter over æggene, indtil ungerne klækker

Yngelpleje
Opfodres med infusorier og bløde grøntsager. En god idé kan være at placere nogle små flade sten med algebelægning ved klækkestedet

Drægtighed
Lægger 40-100 æg, som klækker efter 9-11 dage, og ungerne er frisvømmende efter yderligere 2-3 dage

Førstegangs opdræt i DK
Ej registreret

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger schlytter (Inaktiv) 09/05-2011 09/05-2011Beskrivelse
Bruger bimmer
Bruger mj42 (Inaktiv)
Bruger steen1969 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Info
Type
Ferskvand, Sugemaller

Handelsnavn
Grenmalle

Verdensdel
Sydamerika

Adfærd
Rolig art, som egner sig godt som selskab til fredelige småfisk. Man skal dog være opmærksom på foderkonkurrenter, da Farlowella ikke vil kæmpe om maden med andre maller eller lign.

Familie
Loricariidae

Biologi
Æglægger med yngelpleje

Udseende
Farver
Brunlige nuancer, lys på maven og ryggen,med mørke aftegninger langs siden

Form
Smal og lang malle, som er en smule bredere omkring hovedet og spidser til ned langs kroppen, som ender i en lyrehale. Har trekantede ryg-og brystfinner og en lang "snude".

Kønsforskel
Hannerne udvikler små børstelignende udvækster på snude og brystfinner, og snuden er bredere end hunnens (dette kan tydeligt ses på et af billederne). Hunnerne er lidt rundere ved maven

Størrelse
19-23 cm

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
6,0

Max. pH
7,0

Cirkulation
Gerne middel - kraftig cirkulation

Belysning
Medium

Niveau
Gemmer sig størstedelen af tiden på aflange blade, rødder og andet fladt

Dekoration
Sand/afrundet grus, sten, aflange trærødder og planter som fx. Vallisneria og E. bleheri (Sværdplante). Iltrigt vand og god vandkvalitet er vigtigt

Biotop
Regnskovsfloder med nedfaldne blade, grene og trærødder, som gør denne malle i stand til at kamuflere sig

Min. akvarie
200 l

Foder
Foder:
Kilder og forfatter
Forfatter
Daniel Schlytter, maj 2011

Udskrift venlig version