Fungia

Billeder

Fungia moluccensis

Vis alle billeder

Varianter
Der findes virkelig mange arter af Fungia. Her er en kort beskrivelse af nogle af de mest almindelige. Fungia scruposa (Klunzinger, 1879): Polypperne er ovale, og den er op til 240 mm. Den er forholdvis høj i kroppen. Den er som regel enten blå eller brun. Den kan minde en del om Fungia corona. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia corona (Döderlein 1901): Den er temmelig høj i kroppen. og lamelmønsteret er varierende. Den er lysebrun med lyse tentakler. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia dania (Milne Edwards & Haime, 1851): Den er cirkelformet og kan være op til 300 mm i diameter. Den er som regel brun med lyse tentakler. Det er en af de meget almindelige arter i handlen. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia horrida (Dana, 1846): Kropsformen er rund og kan være op til 200 mm i diameter. Den er som regel brun med mørkere brune cirkelformede striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia klunzingeri (Döderlein, 1901): Kroppen er flad og cirkelformet. Den kan være op til 200 mm i diameter. Den er brun med forskellig-farvet cirkelformede striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Den er mest almindelig i Rødehavet samt det Indiske Ocean. Fungia fungites (Linnaeus, 1758): Den er irregulær cirkelformet og kan blive op til 280 mm i diameter. Den er brun med lyse tentakler og kan være pletvis lilla i kanten. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia concinna (Verrill, 1864): Den er irregulær cirkelformet og kan have en fordybning på kroppen. Den bliver ca. 160 mm i diamete. Den er brun og kan have en lilla kant. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia fralinae (Nemenzo, 1955): Den er cirkelformet med krafige gennemsigtige tentakler. Den er olivengrøn med små lilla prikker. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia repanda (Dana 1846): Den er cirkelformet med en forhøjning i midten. Den kan blive op til 300 mm i diameter. Den er som regel brun med lyse tentakler, men kan også være grøn med lilla striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia scabra (Döderlein, 1901): Den er irregulær cirkelformet og flad. Den er som regel brun, men kan også være grønlig eller rødbrun. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia spinifer (Claereboudt & Hoeksema, 1987): En af de nyere opdagede arter. Den er meget ujævn cirkelformet. Den kan blive op til 125 mm. Den bliver lysebrun og har nogle gange en lilla kant. Den ses meget sjældent i handlen. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia granulosa (Klunzinger, 1879): Den er cirkelformet med en forhøjning i midten. Den kan blive op til 135 mm i diameter. Den er som regel brun. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia puishani (Veron & DeVantier): En temmelig ny art, der er paddehatteformet med variationer på kroppen. Den bliver op til 125 mm i diameter. Den er lysebrun med et lilla skær. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia taiwanensis (Hoeksema & Dai, 1991): Den har en aflang kropsfacon med variationer på kroppen. Munden er er stor. Den kan blive ca. 280 mm lang. Den er for det meste brun. Den lever på stenbund ved koralrevene. Fungia seychellensis (Hoeksema, 1991 ): Den er aflang i kropsformen og har en stor mund. Den bliver op til 150 mm lang. Den er lysebrun. Den lever på revskråninger på flade områder på lavt vand. Fungia scutaria (Lamarck, 1801): Den er oval i kropsformet med en forholdsvis stor mund. Den kan blive op til 170 mm lang. Den er grøn, brun eller blå med lilla plamager. Den lever i den øverste del af koralrevene blandt andre Fungia-typer, men i meget kraftig strøm. Fungia paumotensis (Stutchbury, 1833): Den er oval med en meget stor mund. Den bliver op til 250 mm lang. Den er som regel brun med hvide eller grønne plamager. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia moluccensis (Horst 1919): Den har en ujævn oval kropsform. Denne art ses også med flere munde. Den er brun/cremefarvet. Den lever i turbulent vand på revskråninger.
Generel beskrivelse
Der er indtil nu videnskabeligt beskrevet 33 arter i hovedslægten Fungia, hvoraf kun en lille del af dem ses i handlen.

Nogle mener at Fungia-slægten skal opdeles. Der er dog ingen, der har taget en endelig beslutning om dette endnu. Men hvis de bliver det, bliver det således:

Fungia: cirkelformet f.eks. Fungites

Danafungia: cirkelformet f.eks danai, corona, scruposa, horrida, valida, klunzingeri

Verillofungia: cirkelformet f.eks. repanda, concinna, scabra, granulosa

Pleuractis: aflange f.eks. scutaria, paumontensis, moluccensis

Ctenactis: aflange echinata, crassa

Fungia er en af de lettere stenkoraller at have i akvariet, så når man har stiftet lidt bekendtskab med saltvandsverdenen og får lyst til at holde stenkoraller, kan denne varmt anbefales.

Corals Of The World - Jen Veron
Coral - A Quick Reference Guide - Julian Sprung
The Modern Coral Reef Aquarium - Svein A. Fosså & Alf Jacob Nielsen
Corals - Selection, Husbandry, and Natural History - Eric H. Borneman
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Man kan opleve at se hannen sende sæd ud i vandet. Det er ret normalt blandt Fungia-koraller.

Førstegangs opdræt i DK
Ukendt

Info
Type
Saltvand, Koraller - SPS Stenkoraller

Handelsnavn
Pladekoral, Svampekoral, Kinamands hattekoral

Verdensdel
Rødehavet, Østafrika, Stillehavet.

Opdager
Lamarck 1801

Adfærd
Den er meget lidt aggressiv.

Familie
Fungiidea

Biologi
Ungerne kommer på langt de fleste Fungia-arter ud under bunden af moderkorallen. Her bevæger de sig så ud til siden. Men nogle unger vokser også ud fra sten. Og de er enten tallerkenformet eller vokser op som et rør og er runde i toppen. Hvis en Fungia bliver beskadiget, vil man ved flere af arterne se, at der så vil danne sig en ny Fungia-koral ved det evt. afbrækkede stykke.

Reefsafe
Ja

Udseende
Farver
Farverne kan variere fra art til art. Fra brune til lilla, grønne, orange, blå og røde.

Form
Fungia er som regel flad og cirkelformet. Den kan dog også godt være mere aflang i kropsformen, og nogle af de runde arter kan være paddehatteformet. Den har små lameller over hele kroppen. Munden er altid placeret i midten. Den har små tentakler i modsætning til Heliofungia, der har lange tentakler.

Kønsforskel
Det kan være meget svært at kønsbestemme Fungia koraller

Størrelse
Op til ca. 300 mm.

Varianter
Der findes virkelig mange arter af Fungia. Her er en kort beskrivelse af nogle af de mest almindelige. Fungia scruposa (Klunzinger, 1879): Polypperne er ovale, og den er op til 240 mm. Den er forholdvis høj i kroppen. Den er som regel enten blå eller brun. Den kan minde en del om Fungia corona. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia corona (Döderlein 1901): Den er temmelig høj i kroppen. og lamelmønsteret er varierende. Den er lysebrun med lyse tentakler. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia dania (Milne Edwards & Haime, 1851): Den er cirkelformet og kan være op til 300 mm i diameter. Den er som regel brun med lyse tentakler. Det er en af de meget almindelige arter i handlen. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia horrida (Dana, 1846): Kropsformen er rund og kan være op til 200 mm i diameter. Den er som regel brun med mørkere brune cirkelformede striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia klunzingeri (Döderlein, 1901): Kroppen er flad og cirkelformet. Den kan være op til 200 mm i diameter. Den er brun med forskellig-farvet cirkelformede striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Den er mest almindelig i Rødehavet samt det Indiske Ocean. Fungia fungites (Linnaeus, 1758): Den er irregulær cirkelformet og kan blive op til 280 mm i diameter. Den er brun med lyse tentakler og kan være pletvis lilla i kanten. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia concinna (Verrill, 1864): Den er irregulær cirkelformet og kan have en fordybning på kroppen. Den bliver ca. 160 mm i diamete. Den er brun og kan have en lilla kant. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia fralinae (Nemenzo, 1955): Den er cirkelformet med krafige gennemsigtige tentakler. Den er olivengrøn med små lilla prikker. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia repanda (Dana 1846): Den er cirkelformet med en forhøjning i midten. Den kan blive op til 300 mm i diameter. Den er som regel brun med lyse tentakler, men kan også være grøn med lilla striber. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia scabra (Döderlein, 1901): Den er irregulær cirkelformet og flad. Den er som regel brun, men kan også være grønlig eller rødbrun. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia spinifer (Claereboudt & Hoeksema, 1987): En af de nyere opdagede arter. Den er meget ujævn cirkelformet. Den kan blive op til 125 mm. Den bliver lysebrun og har nogle gange en lilla kant. Den ses meget sjældent i handlen. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia granulosa (Klunzinger, 1879): Den er cirkelformet med en forhøjning i midten. Den kan blive op til 135 mm i diameter. Den er som regel brun. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia puishani (Veron & DeVantier): En temmelig ny art, der er paddehatteformet med variationer på kroppen. Den bliver op til 125 mm i diameter. Den er lysebrun med et lilla skær. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia taiwanensis (Hoeksema & Dai, 1991): Den har en aflang kropsfacon med variationer på kroppen. Munden er er stor. Den kan blive ca. 280 mm lang. Den er for det meste brun. Den lever på stenbund ved koralrevene. Fungia seychellensis (Hoeksema, 1991 ): Den er aflang i kropsformen og har en stor mund. Den bliver op til 150 mm lang. Den er lysebrun. Den lever på revskråninger på flade områder på lavt vand. Fungia scutaria (Lamarck, 1801): Den er oval i kropsformet med en forholdsvis stor mund. Den kan blive op til 170 mm lang. Den er grøn, brun eller blå med lilla plamager. Den lever i den øverste del af koralrevene blandt andre Fungia-typer, men i meget kraftig strøm. Fungia paumotensis (Stutchbury, 1833): Den er oval med en meget stor mund. Den bliver op til 250 mm lang. Den er som regel brun med hvide eller grønne plamager. Den lever på revskråninger og i laguner. Fungia moluccensis (Horst 1919): Den har en ujævn oval kropsform. Denne art ses også med flere munde. Den er brun/cremefarvet. Den lever i turbulent vand på revskråninger.

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
30

Min. pH
8,0

Max. pH
8,5

Cirkulation
De fleste arter vil gerne have svag bevægelse omkring sig. Det er for det meste kun de aflange/ovale arter som gerne vil have meget strøm.

Belysning
Mellem til kraftig belysning.

Niveau
De fleste arter trives bedst i den nederste del af akvariet på klippe eller grov sandbund. Nogle arter vil dog gerne stå i meget kraftigt lys. Dette er dog for det meste de mest farvestrålende.

Dekoration
Alt efter hvilken art man har, skal de enten sidde fast på en sten eller være på sandbunden.

Biotop
De flestee arter lever på revskråninger eller blandt koralrevene. Bundlaget er enten hårdt eller ujævnt.

Min. akvarie
Ikke vigtigt

Foder
Foder:
  • Man kan med fordel fodre med MarineSnow og zooplankton i akvariet. Eller slukke for pumpen og give dem lidt frostfoder med en pincet. De optager også føden via deres Zooxantheller. De spiser kun meget lidt at om dagen
  • så hvis de skal fodres
  • er det bedst
  • når man kun har det blå lys tændt sidst på dagen.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Esben Sebastian Karlsson

    Udskrift venlig version