Geophagus brasiliensis

Billeder

Generel beskrivelse
Disse fisk tager lang tid om at blive voksne, men når de er udvoksede kan man være heldig at få et kuld unger af denne fisk. Den kommer i øvrigt fra Brasilien.

Denne cichlide kaldes nogle gange for perlecichlide, hvilket er forståeligt nok når man ser på den. Det er en stor robust fisk, som har en gylden grundfarve. Den har en meget tydelig sort prik på hver side af kroppen, og dens skæl er grønne og glinser nærmest i lyset når den bevæger sig gennem vandet. Dens skæl glinser også i andre farver, som fx hvid, rød og blå, men disse er ofte ikke så dominerende.

Denne fisk er en af de såkaldte jordspisere. De bruger meget tid nær bundzonen hvor de tager sand i munden, og sier alt spiseligt fra sandet. Denne adfærd er karakteristisk for jordspiserne, og man bør have dette i baghovedet når man indretter akvariet. Man bør have fint sand i akvariet. Ikke så fint, at det minder om mel, men så fint at fisken kan si det ud gennem gællerne. Jeg bruger sand med en størrelse på 0,0-0,2mm til disse fisk. Det fungerer godt, og planterne ser ud til at trives indtil videre.

Det er en meget flot og majestætisk fisk. Den fræser ikke rundt i akvariet og laver spilopper hele tiden, men er alligevel meget interessant at se på. De søger konstant efter føde, eller forsøger at forsvare deres territorie. Selvom de konstant roder i bundlaget sviner de ikke specielt meget, så længe man har et godt spandfilet til at køre akvariet. Det er også positivt at de roder så meget i bundlaget som de gør, da de demed er med til at "kultivere" bundlaget og forhindre ophobning af evt. gasser som muligvis kan dannes i så fint sand som disse fisk kræver.

Man bør ikke holde disse fisk i akvarier under 400L og helst større. De kræver en del plads, og ikke midst et relativt stort bundareal. Man bør også have en del høje planter i akvariet som fiskene kan skjule sig imellem, som fx Vallisneria. Desuden vil nogle trærødder også være en rigtig god ide at putte i, da fiskene føler sig mere trygge nå de har steder og huler at gemme sig i. Husk at lave nogle store huler så alle fiskene har steder at være, også når de vokser. Man kan med fordel holde andre "Lokkefisk" sammen med diverse geophagus arter. Dog skal man lige huske at de er og bliver rovfisk. Små neonfisk vil blive ædt hvis Geophagus arterne i akvariet kan gabe over dem. Ligeledes med andre små fisk. Dog kan det lade sig gøre at holde en del forskellige tetra med disse fisk. Dette vil gøre dem mindre sky, da tetraerne hele tiden svømmer rundt i akvariet, også nær forruden, og dette vil Geophagus arterne se som et sikkert tegn på at ingen fare er i nærheden.

Hannen vil som udvokset ofte være mere robust og have længere finneforlængelser end hunnen, men da det tager meget lang tid før de er voksne er det ofte umuligt at bestemme kønnene før de yngler. Fiskene begynder som regel først at få udprægede finneforlængelser efter 2 år. Desuden er hannernes farver mere klare end hunnernes på udvoksede eksemplarer.

Man kan holde alle fisk af samme temperament som disse fisk. Andre Geophagus arter, nogle silverdollar eller nogle store tetra arter. De andre fisk må ikke være for sky, som fx discus, da discussene derfor vil blive trynet. Hvis de andre fisk er for agressive er det Geophagus arterne som ikke vil kunne klare sig. Dog skal man huske, at det er en territorial fisk, som er aggressiv hvis dette trues.

Artsbeskrivelsen er skrevet af Mona ( Mystic_me )
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hvis man ønsker at opdrætte denne art er det bedst at starte ud med mange fisk. I hvert fald hvis man ikke lige kan få et allerede etableret par. Dette skyldes kønnenes lighed. Det er umuligt at kende forskel på hanner og hunner når de ikke yngler.

Antal unger
200

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger bimmer
Bruger dennis80 (Inaktiv) 18/03-2012 18/03-2012Beskrivelse
Bruger Trolle04 (Inaktiv)
Bruger Skralde (Inaktiv)
Bruger frankie66 (Inaktiv)
Bruger jungeljim
Info
Type
Cichlider, Syd Amerika - Jordspisere

Handelsnavn
Perlecichlide

Udseende
Farver
Geophagus brasiliensis kan have enten en rødlig eller en grønlig farve med små prikker, som ligner perler der skinner.

Størrelse han
28

Størrelse hun
28

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
26

Min. pH
6.5

Max. pH
7.5

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Crisp
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Hummeræg
  • Krill
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Esben

    Udskrift venlig version