Guianacara geayi

Billeder


Generel beskrivelse
Generelt om slægten Guianacara, som G. geayi er det hyppigst sete medlem af:
Udbredt i store dele af det nordøstlige Sydamerika, fra Guiana-landende i nord, sydpå til Rio Trombetas i Amapá, Brasilien. I naturen færdes de ofte i flokke på lavt vand, og danner større kolonier. De betragtes generelt som strengt monogame hulelegere, men i nogle tilfælde er der måske ikke tale om en decideret hule, men nærmere et skyggefuldt, afsides sted, hvor legen finder sted, og iøvrigt foregår på fritleger-manér på en vandret overflade.
Medlemmerne af denne slægt kan kendes på deres "saddel-plet", som varierer lidt i form og størrelse alt efter art. Derudover har samtlige arter en lodret streg ned igennnem øjet. Hovedet profil er meget stejl, hvilket giver fiskene et meget karakteristisk udseende.
Generelt er der tale om meget nemme akvariefisk, hvor selv vildtfangede individer stiller sig tilfredse med ret høj hårdhed og pH, og de æder stort set alt hvad de får tilbudt.

Om G. geayi specifikt:
Er opkaldt efter F. Geay, som leverede typematerialet.
Lever i naturen i Rio Camopi, Rio Oyapock, Rio Approuague (Frank Guiana) og Rio Caciporé (Brasilien), hvor den holder til i udkanten af områder med livlig vandbevægelse. Her lever den over bund bestående af fint sand, dynd eller grus, på lavt vand, og ofte i ly af grene, trærødder eller klippeformationer. De steder, hvor vandet har gnavet hulninger i flodbredden og klipperne, er et yndet sted for denne fisk at opholde sig og yngle.

Et par kan holdes i et 100 L akvarium, men ønsker man flere par eller andre fisk sammen med dem, bør det være mindst 250 L. Akvariet bør rumme mange gemmesteder i form af fx trærødder, og lyset bør ikke være for kraftigt. En form for hule bør være til stede. Bundlaget bør naturligvis bestå af fint sand, så fiskene har mulighed for at grave. Ved almindelig hold trives arten fint i postevand. Fisken æder stort set alt, og i store mængder, så et godt, effektivt filter bør være til stede.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Kønsforskelle: Ingen tydelige forskelle. Hannerne er generelt noget større, og har i nogle tilfælde mere tilspidsede finneforlængelser. Derudover har hannerne et større antal lyse pletter på de uparrede finner. Hvis akvariet er sat op korrekt, vil fiskene ofte begynde at lægge an til leg ganske hurtigt, men det er muligt, at hårdhed og pH skal skænkes for at få succes med opdrættet. Hos denne art er der det hunnen, der vælger partner, og hannen viser sig frem overfor hende til flere runder af sidestillet "imponeringsadfærd". Hunnen er ofte den dominante i parret, men det er ikke altid at hannen finder sig i det, og det kan resultere i mindre ægteskabelige uoverensstemmelser. Ofte hilser parret også på hinanden med lignende imponeringsadfærd, når de møder hinanden. Hvis parret ikke er tilfredse med den tilstedeværende hule, vil de ofte flytte rundt på en hel del sand, indtil de er tilfredse. Legen finder derefter sted, og æggene afsættes på siden af hulen, eller - meget sjældent - på hulens loft. Efter 4 dage klækker æggene, og forældrene skal ofte hjælpe larverne ud af æggeskallerne. I løbet af de næste 7 dage passes ungerne næsten udelukkende af hunnen. Efter 11 dage er ungerne fritsvømmende, og bliver eskorteret rundt i akvariet, nu også af hannen. Opdræt er ikke særligt svært, og ungerne tager nyklækket artemia så snart de er fritsvømmende. Desværre gror de temmeligt langsomt.

Antal unger
400

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Syd Amerika - Jordspisere

Videnskablig beskrevet
Pellegrin, 1902

Udseende
Farver
Grundfarven er beige over i gylden med et fint, blank skær hen af siden. Særlige kendetegn for denne art er, at de voksne fisk - i modsætning til de yngre - ikke har mørke finnestråler i rygfinnen. De mørke pletter på rygfinnen er ikke begrænsede til de bløde dele af finnen, men ses også på selve finnestrålerne.

Størrelse han
20

Størrelse hun
18

Optimale Forhold
Min. temperatur
26

Max. temperatur
29

Min. pH
6.0

Max. pH
8.0

Min. akvarie
300 l.

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Hummeræg
  • Krill
  • Levende føde
  • Muslinger
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Røde)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Tubifix
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Elisabeth Schrøder

    Udskrift venlig version