Biotodoma wavrini

Billeder

Biotodoma wavrini

Generel beskrivelse
En køn, lille jordspiser, som fortjener større udbredelse i hobbyen, idet den egner sig til mindre akvarier end de fleste jordspisere.
Findes i naturen i Orinoco-området, samt områder grænsende til Amazon-systemet; Rio Inirida, Rio Negro, Rio Urubaxi, Rio Preta.

Kønnene er vanskelige at skelne fra hinanden, men hannerne er generelt en smule større og har mere udprægede finneforlængelser. Hos denne art kan hannerne oftest også kendes på, at de iriserende mønster under øjet har form som striber, hvorimod striberne er brudt op i pletter hos hunnerne. Hos voksne hanner kan man desuden ofte se en lys, iriserende stribe langs basen af gatfinnen.

Denne art betragtes ikke som særligt hårdfør i akvariet, og hårdheden bør ikke være meget over 5 dGH.
Den er meget følsom overfor ophobning af affaldsstoffer, så det er vigtigt med god filtrering og hyppige vandskift.
Dunkel belysning får fiskene til at føle sig mere trygge, og fremhæver desuden deres sarte farver. Derudover bør man søger for rigeligt med gemmesteder i form af sten, robuste planter og trærødder.

En gruppe ungfisk kan holdes og fedes op i et min. 200 L akvarium, hvor de kan have selskabs af små, fredelige selskabsfisk og maller. Stimefisk vil ofte få cichliderne til at føle sig mere trygge.

Adfærdsmæssigt er den trods sin ringe størrelse relativt aggressiv overfor artsfæller, og forstår at sætte sig i respekt selv overfor meget større cichlider. Oftest skader fiskene dog ikke hinanden, og de fleste konfrontationer er mest i form af true- og imponeringsadfærd.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Det er vanskeligt at finde nogle ordenlige kilder, men opdræt af arten i fangenskab har formentlig været meget begrænset indtil videre. Thomas Weidner beskriver et par under kurmageri, hvor fiskene efter pardannelsen bliver ekstremt aggressive, og bevogter et område på 50 x 50 cm. Pudsigt nok var hunnen i det tilfælde især optaget af at forsvaret området omkring boblerne fra en luftpumpe. - Måske skal det tages som et tegn på, at arten kræver meget iltrigt vand for at komme i ynglestemning. Formentlig skal den derudover have blødt, let surt vand, og med så lave koncentrationer af nitrat som muligt. Se beskrivelsen af B. cupido

Antal unger
100

Info
Type
Cichlider, Syd Amerika - Jordspisere

Videnskablig beskrevet
Gosse, 1963

Udseende
Farver
En køn lille fisk, som minder en del om sin fætter B. cupido, men er mere aflang i kroppen og har mere spids snude. Den sidestillede plet er placeret tydeligt over længdelinien, og er ofte flankeret af to lyse, komma-formede markeringer. Kroppen er iøvrigt sølvgrøn uden andre markeringer. Ligesom B. cupido har den et smalt, lodret bånd ned igennem øjet, og iriserende bånd/pletter ved munden og under øjet. På fuldvoksne individer er finnestrålerne på de uparrede finner blålige, og finnenmembranen rødlig.

Størrelse han
12

Størrelse hun
10

Optimale Forhold
Min. temperatur
25

Max. temperatur
31

Min. pH
5

Max. pH
7

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Hummeræg
  • Levende føde
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Røde)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Elisabeth Schrøder

    Udskrift venlig version