Haplochromis sp. "thick skin"

Billeder

Han

Generel beskrivelse
Haplochromis sp. "thick skin" er formentlig den Mbipi som er mest velkendt i handlen herhjemme. Dog er den formentlig under mange omstændigheder blevet kaldt et andet fejlagtigt navn, som eksempelvis Haplochromis obliquidens og Haplochromis brownae. Haplochromis sp. "thick skin" har tidligere fejlagtigt heddet Haplochromis obliquidens, men det er en helt anden cichlide der går under dette navn. Haplochromis brownae minder en del om Haplochromis sp. "thick skin", og de kan derfor let forveksles.

Den er som sagt ret ofte i handlen herhjemme, og det er også en af de cichlide man eksporterede mest fra Victoriasøen.

Arten er endnu ikke videnskabeligt beskrevet, men dens farvetegninger minder en smulle om Nyererei-komplekset. Dog hører den rent morfologisk ikke hjemme der. Det specielle ved dens krop er dens meget sammenbidte spidse mund. Den har også et lidt specielt tandsæt, med to-spidsede lange fortænder, mens de indre tænder er en del mindre. Den ligner mest af alt en Astatotilapia.

Den har et karakteristisk træk i dens adfærd, som den deler med mange fra Ptyochromis-slægten. Hvis den bliver bange, kan den finde på at gemme sig nede i sandet! Dette skal man dog være heldig for at opleve under akvariehold.

Den findes forskellige steder i Victoriasøen ved de nordlige og vestlige kyster. Der findes varianter, men det er ikke meget farven variere. De lever oftest på lavt vand inde mod kysterne. Deres føde består hovedsagligt af insektlarver, men i akvariet er det godt at kombinere med grøntfoder også, såsom spirulina. De tager små portioner alger i naturen.

Dominerende hanner er utrolig aggressive og territoriale. De kan sagtens tage magten fra selv store akvarier. Holder man et artsakvarie, kan de dog godt holdes ned til 250L. Man bør have en god håndfuld hunner som hannens temperament kan blive fordelt ud på. Har man flere hanner, vil nogle af dem tabe deres farve, og ligne hunnerne til forveksling. Dette kan dog være ret spændende at følge, da der så vil blive dannet en hirakisk orden. Det er ret hårdføre cichlider, og de er fine at starte ud med som ny på området.

I akvariet skal man sørge for masser af gemmesteder til hunnerne ved hjælp af stenbygningerne. Især hvis de går med skuffe, kan hannerne godt blive meget hårde ved hunnerne - nogle mener hannerne bliver direkte jalous over at hunnerne ikke er i stand til at parre. Man bør udelukkende holde dem med andre aggressive arter. Holder man dem med fredelige arter, vil de fredelige arter bliver jagtet hårdt, ligegyldig deres størrelse!

Det er en utrolig flot Mbipi, og hannerne kan virkelig give et helt unikt farveorgie!

Tidligere navne: Haplochromis sp. "44".

Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Arten er en mundruger. Hannen graver et mindre hul i sandet, hvortil han tiltrækker hunnen for at gyde. Hunnen går med æg og larver i ca. 20 dage, og denne periode tager hun ikke føde til sig. Når ungerne er blevet spyttet ud, kan de opfodres med afskallede artemiaæg, knust flagefoder, artemia og cyclops.

Antal unger
15-35

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Friberg (Inaktiv) 01/06-2008 01/06-2008Beskrivelse
Bruger Ryan
Bruger harley-99 (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Victoria

Adfærd
Arten er særdeles agressiv

Udseende
Farver
Hannerne kan variere en lille smule efter hvilket lokalitet de kommer fra. Hannerne er et rent farveorgie, så deres farver er ret svære at forklare. De har en gul krop med få lodrette sorte striber på. De har en sort tværstribe ved hovedet og har en blålig farve ved ansigtet, rygfinnen og analfinnen. Men især denne blålige farve kan variere efter dens lokalitet. Spidserne på ryg, anal- og halefinnen har røde farver. Hunnerne er ret seværdige af Victoria-hunner at være. De har en ret mat grundfarve, men tilgengæld røde farver på ryg, anal- og halefinnen.

Størrelse han
11

Størrelse hun
9

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flok, og minimum flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Cichlidesticks
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Myggelarver
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged/ Opdateret af Kim Pedersen

    Udskrift venlig version