Taeniochromis holotaenia

Billeder

Generel beskrivelse
Udbredelse:
Taeniochromis holotaenia er endemisk i Malawisøen. Det vil sige at den findes kun i denne ene sø, verden over. Taeniochromis holotaenia kan findes rundt i hele Malawisøen.

Levested:
Taeniochromis lever næsten udelukkende på de åbne sand områder. Men er dog også set ved klippeområder.

Føde:
Taeniochromis holotaenia er en rovfisk, som lever af cichlide unger og småfisk.

Jagtadfærd:
Taeniochromis holotaenia har én bestemt måde at jage på. Som regel foregår det oppe i vandoverfladen. Taeniochromis holotaenia får øje på et bytte i overfladen og med en enorm hastighed og kraft, svømmer den nedefra og lodret op imod byttet med et enormt plask i vandoverfladen. Men som oftest er T. holotaenia´s jagtmetode blot en forfølgelse af byttet indtil det er fanget. Enkelt, men effektivt!

Akvarieforhold:
Under akvarieforhold bør T. holotaenia ikke holdes i mindre end 720 liter, eller ihvertfald 200 cm. i længden. Grunden til dette er, at T. holotaenia hører til under de typer, som meget let kan sætte selv et meget stort akvarie, på den anden ende(Forårsage stress) Man bør af samme grund have minimum 2 hunner til T. holotaenia og under ingen omstændigheder holde mere end én han i samme akvarie. Hanner i yngledragt, kan være ekstremt hårde ved deres hunner og hunner er ofte set dø af simpel stress af at blive jaget rundt i akvariet.

Overvejelser:
Hvis man tænker på at anskaffe sig T. holotaenia, skal man være indforstået med at det bliver en relativ stor fisk. 25 cm. for en fuldvoksen han, er ikkeunormalt. Derfor bør man holde den sammen med andre arter, der er af samme størrelse og temperament som den selv.

Det kunne blandt andet være, Aristochromis christyi, Champsochromis caeruleus, Buccochromis rhoadesi, Dimidiochromis Kiwinge, Tyrannochromis Nigriventer og Nimbochromis Fuscotaeniatus, blot for at nævne nogle få muligheder. T. holotaenia er en meget stærk fisk, som ikke viger for ret mange. Så man skal forvente et par slåskampe/læbekampe i ny og næ, hvis man vil holde T. holotaenia. Sørg derfor for at holde T. holotaenia med arter som kan holde, til den til tider hårde behandling.

Dekoration:
Af dekoration er T. holotaenia ikke så krævende. 2-3 store sten på bunden og ellers fri sandbund, er lige noget T. holotaenia kan lide. Sørg for at der er godt med frie sandarealer hvor T. holotaenia´s leg kan finde sted.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Når T. holotaenia skal til at yngle, indtager hannen et sted på bunden som territorie, Her svømmer han rundt i sin fulde farve og forsøger at lokke hunnen hen til dette sted. Når hunnen er lokket hen til ynglepladsen, finder legen sted. Parret danser rundt om hinanden i store cirkler, mens de skiftevis holder gatfinnen mod sandbunden. Hunnen smider 4 -6 æg ad gangen og vender sig øjeblikkeligt rundt og tager dem i munden. Herefter bider hun stille i hannens gatfinne for at frigive hans sæd. Æggene befrugtes inde i hunnens mund. Når legen er færdig, har hannen ikke længere noget med yngelplejen at gøre. Hunnen alene tager sig af ungerne de næste 3-7 uger. Herefter må de klare sig selv.

Antal unger
50-100

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Malawi - Rovcichlide

Handelsnavn
Haplochromis holotaenia, Taeniochromis holotaenia.

Videnskablig beskrevet
Regan 1922

Udseende
Farver
Hannen: Blå/grøn med orange rød gatfinne. Hunnen: Blank sølvfarvet med en tyk sort stribe vandret igennem midten af kroppen.

Størrelse han
25

Størrelse hun
20

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.3

Max. pH
8.5

Min. akvarie
720

Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Crisp
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Hummeræg
  • Krill
  • Levende føde
  • Muslinger
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Dennis Skovdal

    Udskrift venlig version