Pseudotropheus williamsi

Billeder

P. williamsi han

Generel beskrivelse
Pseudotropheus williamsi findes ved Likoma Island, Mbenji Island, Maleri Island og Chizumulu Island. Her finder den sin føde på åbent vand. Det består langt hen ad vejen af plankton, men også invertebrater og insekter som kommer flydende igennem vandet. Man har få gange også set den gnuppe af sedimentet på stenene. Den lever på lavt vand inde ved klippekysterne.

Det er én af de største Pseudotropheus-typer. Hannerne kan nå helt op til 17 cm. Mange kalder dem for Blue Lips da både hanner og hunner har blå læber.

I akvariet behøver de en god stenopsætning med masser af huler. Hvis man vil efterligne naturen lidt, bør de have en kraftig cirkulation, men dette er ikke en nødvendighed. Hannerne er meget territoriale overfor hanner af samme art, men andre arter er de ret fredelige overfor. Man bør have 2-3 hunner til hver han. Har man mere end én han, skal man være sikker på at have mange huler. De har et rygte for at være meget bange af sig, og de gemmer sig derfor ofte.

Generel info om Mbuna akvarier: http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hannerne holder ret store territorier hvor de prøver at lokke hunnerne til sig. Territoriet bliver kun forsvaret overfor hanner af samme art, andre cichlider får for det meste lov at befinde sig i territoriet. De er ikke specielt besværlige at få til at yngle under akvarieforhold. Efter 20-24 dage frigiver hunnen sit yngel, som elsker artemia.

Antal unger
40

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger LUOP (Inaktiv)
Bruger McWearq
Info
Type
Cichlider, Malawi - Mbuna

Handelsnavn
Blue Lips

Videnskablig beskrevet
Günther i 1894

Udseende
Farver
Hannerne varierer en del i farverne alt efter hvilken lokalitet de kommer fra. Vi kender dem mest som værende dunkle, men med en flot blå eller gul farve som dækker det meste af kroppen, og med rødlige finner. De har altid gule ægpletter. Alle varianter har blå læber. Men som sagt variere hannernes udeseende efter deres lokalitet. Bla. ligner hannerne fra Chizumulu meget Pseudotropheus socolodi med den samme blå grundfarve og sorte farver på kanten af finnerne. Hunnerne er faktisk også ret flotte. De har en lys grundfarve, men med en del gule kontraster på sig. Derudover har de sorte prikker hen ad kroppen og blå læber. Alt i alt har P. williamsi desværre et ry for meget let at smide de flotte farver, da den er ret krævende for ikke at blive bange i akvariet.

Størrelse han
17

Størrelse hun
14

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version