Melanochromis johannii

Billeder

Melanocromis Johannii - hun

Vis alle billeder

Generel beskrivelse
Melanochromis johannii er en ret populær Mbuna. Det skyldes muligvis at både hanner og hunner er seværdige, da hunnerne er gule og ikke en traditionel Mbuna-grå. Det er en meget hidsig Mbuna, men stadig kan den holdes i relativt små akvarier, og det er bestemt en god Mbuna at starte ud med.

Normalt tilrådes det at holde dem som en trio i akvariet, men det er bestemt ikke noget must. Man kan godt holde flere hanner sammen, det vigtige vil så være at have flere hunner. Hvis man altid har to hunner for hver han, kan det ikke gå helt galt. Har man eksempelvis fem hanner og ti hunner, vil det komme til at fungere fint, da hannerne så vil danne hiarkier; Det kræver naturligvis et stort akvarie. De går godt i spænd med andre Mbunaer, det eneste vigtige omkring sammensætningen er, at de går sammen i stort antal i akvariet for at efterkomme "kaos-komplekset".

I Malawisøen lever de ved overgangszonen imellem klipper og sandarealer på 5-15 meters dybde. De lever imellem Chuanga og Makanjila Point og er især kendt ved Masinje Rocks. De lever i et ret stort antal. I naturen bliver hannerne ofte ikke større end 10 cm, men i akvarieforhold kan de godt blive 12 cm. I naturen såvel som i akvariet er hannerne ikke territoriale overfor andet end hanner af dens egen art. Det er derfor meget let at holde den med andre arter i akvarieforhold. Den lever fra naturens side af alger fra klipperne, men også plankton. Det er derfor vigtigt med grønt foder i akvariet.

I akvariet bør de udelukkende sættes sammen med andre agressive Mbunaer. De kan godt lide en kraftig cirkulation i vandet og det er en nødvendighed med masser af huler som hannerne kan danne territorier af, og hunnerne kan søge ly ved. Man vil komme til at kende denne Mbuna som en meget nysgerrig en af slagsen, da den altid skal udforske det nye i akvariet og ofte vil følge akvaristen når han er nær akvariet.

De kan meget let forveksles med Melanochromis cyaneorhabdos (Maingano) da hannerne ligner hinanden. Men ved Melanochromis cyaneorhabdos har hunnerne samme farve som hannerne og er derfor ikke gule som ved Melanochromis johannii. Man bør ikke holde de to Mbunaer sammen, da de meget let krydser.

Generel info om Mbuna akvarier: Internt link http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnerne er mundrugere men spytter ynglet ret tidligt i forhold til de fleste andre Mbunaer. Nogle reporterer helt ned til to uger, men man kan forvente at hun går med skuffe i 18-20 dage. Efter at hunnen er spyttet ynglet ud, mister hun med det samme interessen for ynglet. Ynglet er også i stand til at klare sig selv, da de er ret store af normal Mbuna yngel at være. Antallet på et kuld er meget varierende. Hannerne begynder gerne at udfarve når de bliver ca. 5 cm lange. Det er meget let at få dem til at yngle i akvarieforhold. Hannen laver den traditionelle dans for hunnen, gerne udenfor en lille hule som er hannens territorie. I naturen sker parringen dog oftes i sandet eller på en flad klippe.

Antal unger
20-30

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger nc
Bruger jf (Inaktiv)
Bruger Brian Niels (Inaktiv)
Bruger møller (Inaktiv)
Bruger Poul E. (Inaktiv)
Administrator Sponsor ken kætbak
Bruger frederikc (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Malawi - Mbuna

Videnskablig beskrevet
Eccles i 1973

Udseende
Farver
Hannerne har en meget mørk grundfarve med en antydning af mørkeblåt. Derudover har de et flot skakbrætsmønster over hele kroppen med en lysende mørkeblå farve, som er noget lysere end grundfarven. Farverne på hannerne intensiveres hvis de er i ynglehumør. Deres ægpletter er gule Hunnerne har en gul grundfarve. Ynglet er magen til og hannerne begynder først at udfarve ved de ca. 5 cm.

Størrelse han
11

Størrelse hun
8

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version