Andinoacara sapayensis

Billeder

Aequidens sapayensis

Vis alle billeder

Varianter
Der er ikke nogle farvevarianter af denne fisk.
Generel beskrivelse
Andinoacara sapayensis kan holdes i akvarier fra 250 l. Jeg vil give det råd at sætte dem sammen med et par store maller (15-20 cm) som ikke bare renser akvariet, men også giver hannen noget at jage med.

Akvariet skal indrettes med en flamingoplade som dækker hele bunden, ovenpå denne hældes et meget tykt bundlag (bundlaget skal være så fint som muligt). Alle dekorationer sættes urokkeligt fast, eventuelt med akv. silikone. Dekorationen bør bestå af rødder, eventuelt med planter på såsom javabregner, det bør indeholde sandslidte sten og et par store huler. De sviner meget, så man bør vælge et stort udvendigt filter.

Jeg husker en lille historie da jeg købte disse fisk: Jeg spurgte den handlene om ikke det gjorde ondt når de bed? "Nej", svarede han. "De har jo ingen tænder". Da de første gang skulle til at gå i leg, rensede de mit insugningsrør og da jeg sad om aftenen og iagtog dette, kunne jeg høre deres tænder raspe mod røret. Da de senere gik i leg, skulle jeg rense akvariet, da fik jeg tilraget mig et par fine skrammer, små rifter og et lille ar (så tænder har de).

I naturen kommer de fra klarvandede floder i Venesuela og Trinidad, de har deres aggresive adfærd på grund af de eftertragtede yngleterretorier. Vandet i floderne er let alkalisk og bunden består muligvis af sand.

Denne fisk er rimelig sjælden i handlen, men engang imellem støder man på den.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Denne cichlide bliver legemoden ved en størrelse af 8-10 cm. De vil i denne periode være meget aggressive. De leger fint i ledningsvand, og store vandskift eller hævninger af temperaturen kan som regel sætte gang i legen. Cichliden er kendt for deres gode ynglepleje, hvilket mange cichlideholdere måske vil sætte spørgsmålstegn ved angående denne cichlide, da de oftest æder deres unger i starten. Hvis man holder et ynglepar af denne fisk er det vigtigt at man holder et par store maller sammmen med dem (bitter erfaring) da min han ikke kunne se andre fjender, angreb han hunnen som var den eneste anden fisk i akvariet. Selve legen foregår på normal cichlide manér. Når æggene er lagt, passer hunnen dem de første 4-5 dage (det kan variere lidt fra par til par) hvor hannen kun holder øje med hende. De er overmåde aggressive i denne periode, og hvis jeg satte hånden op til glasset eller stak hænderne ned for at rense angreb de mig prompte (de har tænder, og jeg fik da også tilraget mig et lille ar på pejefingeren). Når æggene er klægget tager hannen også fat på yngelplejen, da graver han en grube i gruset/sandet hvorefter parret i fællesskab flytter larverne dertil (der bliver gravet flere gruber alt efter hvor roligt akvariet står, hvis meget larm flere gruber hvis lidt larm færre gruber) gruben/gruberne graves alt efter kuldets størrelse. Endnu 4-5 dage efter er larverne fritsvømmende, og de bevogtes stadig af forældrene. De flyttes rundt fra grube til grube indtil de når en størrelse af 2 cm. Man kan opfodre dem med artemia eller knust tørfoder (en engangssprøjte gør det nemmere at give dem de afskallede artemia som jeg selv fortrækker) hvis foder emnerne er for store knuser forældrene foderet i mundrette størrelser. Ungerne går hos forældrene, til de vil igang med et nyt kuld, da bør du flytte ungerne. (Et fif). Lad være med at fodre mere end 50 unger op, da du nok ikke kan komme af med flere. Ungerne kan sælges fra en størrelse af 5 cm.

Antal unger
600

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Skralde (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Syd Amerika

Handelsnavn
Andinoacara sapayensis

Videnskablig beskrevet
(Regan, 1903)

Adfærd
Rolig

Udseende
Farver
Denne cichlide minder meget om Blå Acara (Andinoacara pulcher). den har dog ikke så meget blå på sig. Kroppen: De vandrette striber der løber hen over det øverste af ryggen har en skinene gul reflex, de lodrette striber har en svag sort farve (som bliver mere kontrastrig under yngleplejen, den har et sort bånd løbene vandret langs kroppen som usviger sig på midten til en sort prik. Det øverste af ryggen er gulligt og det nederste er mere sølv farvet. Hele kroppen er dækket med store skæl som særligt fremtræder på hovedet. Hovedet: Denne mellemstore cichlide har blå streger på kinderne, og svagt blå læber, øjnene er store og har det samme svage blålige skær. Finnerne: Rygfinnen: Rygfinnen er skinende som en klar stjernehimmel og har yderst en hvid streg og inderst en sort streg, hos hannen er denne spids. Sidefinnerne: Sidefinnerne er gule i legetiden, ellers er de bare gennemsigtige. Gatfinnen: Gatfinnen er som rygfinnen skinende og spids hos hannen. Halefinnen: Halefinnen er fyldt med små skinende prikker, yderst har den en rød/orange søm som i legetiden bliver mere intens. Bugfinnerne: Bugfinnerne har to blå streger løbende gennem sig, ellers er de gennemsigtige og gule i legetiden.

Størrelse han
16

Størrelse hun
12-14

Varianter
Der er ikke nogle farvevarianter af denne fisk.

Optimale Forhold
Min. temperatur
22

Max. temperatur
28

Min. pH
6.5

Max. pH
8.0

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Cichlidesticks
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Levende føde
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Røde)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Tubifix
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Simon

    Udskrift venlig version