Labeotropheus fuelleborni

Billeder

Varianter
Der er næsten en variant for hvert stykke klippekyst hele vejen rundt om søen.
Generel beskrivelse
L. fuelleborni er udbredt overalt i søen hvor der er klippeformationer ved overfladen. Den er specialiseret til livet i bølgeslagszonen hvor Den er almindeligst, men Den kan træffes ned til 35 meters dybde på lokationer hvor den nærtstående L. tewavasae ikke findes. Hannerne forsvarer Deres territorier meget energisk, især overfor artsfæller, medens hunner og unger færdes i småflokke mellem klipperne.

En af de specialiceringer der er tydeligst, er den ret høje, sammentrykte kropsform der hjælper til med at stabilisere fisken i turbulent vand. I kontrast hertil ses L. trewavasae som lever i dybere, roligere vand, og som er mere cylindrisk i Sin kropsform.

Et andet kendetegn ved Labeotropheus-arterne er den fremtrædende "næse", og munden der nærmest er en tværstillet spalte på undersiden af hovedet. Det muliggør at fisken kan holde kroppen vandret mod underlaget når Den "græsser", i modsætning til andre Mbuna, der "står på hovedet" i en vinkel på 90 grader. Snuden bruges til at holde imod med når algerne skrabes fri af stenen. Metoden er meget effektiv, hvilket kan ses ved at algerne er helt fjernet, ofte med et synligt skrabemærke i stenen, når det er Labeotropheus der har været igang, hvor De fleste andre Mbuna efterlader rester af algerne tilbage på stenen. Ældre fisk har ofte, som følge af den konstante kontakt med underlaget, "hård hud" på snuden, især i meget turbulente områder, hvor algerne sidder ekstra godt fast. Det er desværre ikke muligt at efterligne dette i akvarier, hvorfor opdrættede eksemplarer aldrig får den samme form.

I akvariet:
Fuelleborni er en af de først importerede Malawi-cichlider, og har været almindelig i handelen i mange år. Desværre er Den ikke så populær som Den har været, sikkert p.g.a. de mange nyimporter der har "nyhedens interesse" i forhold til gamle kendinge, nok også fordi det er en fisk som kræver lidt tålmodighed før Man får de flotte farver at se. Ungerne er ikke specielt farvestrålende (mildt sagt!), og De skal være temmelig store før der viser sig noget kulør på Dem. Samtidig hører Labeotropheus-arterne til de største Mbuna overhovedet, hvilket gør Dem uegnede til akvarier under 325L.

Akvariet skal indrettes som et typisk klippekystakvarium, med mange skjulesteder, men også meget fri svømmeplads. Der kræves en god vandcirkulation for at efterligne den naturlige biotop, 5-10 gange akvariets rumindhold pr, time er passende. L. fuelleborni kan holdes sammen med de fleste Mbuna, men Man får mest glæde af Den hvis Den får lov at dominere i akvariet, da undertrykte Hanner taber meget af farven. En kønsfordeling på 1 til 3 er det bedste, og hvis akvariet er stort nok (2 meter langt) kan Man have mere end en Han.

Generel info om Mbuna akvarier: Internt link http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Maternal mundruger. Ret usædvanligt for Mbuna`er befrugtes æggene sommetider før Hunnen samler dem op. Legen foregår oftest i en hule eller et andet beskyttet sted. Hunnen går med æg/unger i ca. 3 uger, før de spyttes ud første gang. Derefter passer Hun Dem i mindst en uge mere, en oplevelse Man ikke bør snyde Sig selv for.

Antal unger
20-40

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger bjarne mouritsen
Bruger 190 (Inaktiv)
Bruger AE (Inaktiv)
Superbruger malawi-maker (Inaktiv)
Bruger SØK (Inaktiv)
Superbruger kallah (Inaktiv)
Bruger Klaus W
Bruger Nicklas_L (Inaktiv)
Bruger ReneBP (Inaktiv)
Bruger Madsle (Inaktiv)
Bruger McWearq 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Info
Type
Cichlider, Malawi - Mbuna

Handelsnavn
Fuelleborni

Videnskablig beskrevet
Ahl 1926

Udseende
Farver
Hanner: Farven er stærkt varierende, med blå bundfarve som det almindeligste, men gylden og brun ses også tit. Rygfinnen kan være blå, sort, rød eller en kombination af flere farver. Hunner er som regel brunlige, gullige eller grå. Alle varianter findes i OB/MC former.

Størrelse han
16-18

Størrelse hun
12-15

Varianter
Der er næsten en variant for hvert stykke klippekyst hele vejen rundt om søen.

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.5

Max. pH
8.5

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cyclops
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Kim Jakobsen

    Udskrift venlig version