Aulonocara stuartgranti

Billeder

Blue Neon Lundo

Vis alle billeder

Varianter
Charo, Wikihi, Thumbi West, Ntumba, Ntekete, Ngara, Mundola, Metangula, Mbowe Island, Usisya, Puulu, Mbamba Bay, Chiwindi, Sanga, Maulana 500 bi-color, Hongi Island, Hai Reef, Gome, Cobue, Chirwa Island, Chilumba, Wundu Point, Chiloelo og endnu flere.
Generel beskrivelse
Aulonocara stuartgranti er enormt populær, da den er utrolig flot. Der findes rigtig mange varianter af dem. -Hunnerne minder dog meget om hinanden. De forskellige varianter skal man ikke holde sammen, for de krydser meget let. Det er en rimelig fredelig cichlide, som er ret let at have med at gøre.

Denne cichlide er opkaldt til ære for Stuart M. Grant.

Der findes som sagt rigtig mange forskellige varianter, og nogle af dem vil muligvis senere få deres egen art. Dette er allerede set med eksempelvis Aulonocara hansbaenschi, som engang var nævnt til at være en variant af Aulonocara stuartgranti. Derfor vil der formentlig blive skabt stor forvirring i fremtiden omkring navnene fra denne gruppe. Noget som er lidt spøjst omkring de forskellige varianter er, at de godt kan have et par centimeters forskel på deres maksimale længde.

I Malawisøen ses de som oftest ved overgangszonen, men enkelte gange trænger de ud på sandarealerne. De dominerende hanner danner territorie imellem stenene ved sandbund, og prøver at lokke hunnerne ned til dans. Hunnerne lever i store flokke. Det skal siges, at selvom der findes mange farvevarianter, gælder det som oftest kun hannerne. Hunnerne er meget ens. Man ser gerne denne art på mellem 15-40 meters dybde.

Aulonocara stuartgranti har meget specialiserede sansehuler, ligesom alle andre Aulonocara, som gør den i stand til at lytte ved bundlaget. Det den opfanger af lyde, fortæller den, om der er føde i nærheden. Nogle mener også, den kan høre hvis der er en rovcichlide på vej, men det er langt mere usikkert. Dens naturlige føde består af invertebrater, som lever i sandlaget.

De findes stort set overalt i søen, altså både i Malawi, Tanzania og Mocambique. Det er en cichlide, man regner med, er en af de ældre fra søen, da den har tilpasset sig godt, er meget udbredt og findes i forskellige varianter.

Akvariet skal indeholde en god sandbund og enkelte stenhuler. Man kan sagtens holde dem parvis, men for at få det optimale ud af dem, bør man sætte et par hanner sammen, dermed får de mere knald på deres farver. Derudover, vil et par hunner til hver han være at foretrække. Man bør ikke holde dem sammen med agressive arter -og slet ikke Mbunaer. Man kan godt have planter i akvariet, da dette ikke er et interessant fødeemner for Aulonocara stuartgranti.

Det er en god cichlide at starte ud med, hvis man vil prøve kræfter med Aulonocara-typerne. De er lette at få fat på, men ligger som regel lidt i den dyre ende af skalaen, men de er bestemt det værd.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnen er mundruger. Hannerne vil i naturen udgrave et lille hul i sandet imellem nogle sten, nogle gange endda under en sten, og herfra danse for hunnerne, som lever i store flokke. Antallet på kuldene varierer rigtig meget. Generelt er de ret villige til at parre sig, og ungerne er rimelig robuste.

Antal unger
15-50

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Morten_ 25/12-2011 25/12-2011Beskrivelse
Bruger theill (Inaktiv) 17/04-2012 17/04-2012Beskrivelse
Bruger Skralde (Inaktiv)
Bruger M.M. (Inaktiv) 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger Faceoff (Inaktiv)
Bruger Henrik276 (Inaktiv)
Bruger Daddy Cool 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger McWearq
Info
Type
Cichlider, Malawi - Aulonocara

Videnskablig beskrevet
Meyer og Riehl i 1985

Udseende
Farver
Det er meget svært at beskrive deres farver, da de har rigtig mange forskellige farvedragter (Se bla. billederne eller variantlisten). Hannerne er oftest blå med rødlige farver, mens hunnerne næsten altid er grå med brune striber.

Størrelse han
12

Størrelse hun
10

Varianter
Charo, Wikihi, Thumbi West, Ntumba, Ntekete, Ngara, Mundola, Metangula, Mbowe Island, Usisya, Puulu, Mbamba Bay, Chiwindi, Sanga, Maulana 500 bi-color, Hongi Island, Hai Reef, Gome, Cobue, Chirwa Island, Chilumba, Wundu Point, Chiloelo og endnu flere.

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Røde)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged Korrektur, Laura 2013

    Udskrift venlig version