Gnathochromis permaxillaris

Billeder

Gnathochromis permaxillaris

Vis alle billeder

Varianter
Findes i hele søen - ingen varianter kendes
Generel beskrivelse
Gnathochromis permaxillaris er en Tanganyika cichlide med et noget aparte udseende og den kan ikke forveksles med nogen anden cichlide fra søen pga. sin store mund og formen på overlæben. Der er ingen ydre kønsforskel, udover at hunnen er en anelse mindre end hannen.

G. permaxillaris lever mellem de mudrede områder der oftes findes mellem klipperne på dybder over 30 meter, men også over den rent mudrede bund hvor klippekytsen ophører og hvor den er fanget helt ned til dybder på over 200 meter. Selvom man skulle tro den enorme mund indikerer en rovfisk, er det modsatte tilfældet. Den ernærer sig af ganske små krebsdyr og invertebrater der opholder sig et par millimeter over den mudrede bund. Når G. permaxillaris skyder munden ud (se billedet) dannes der et undertryk fordelt over et forholdvist stort område og de små fødepartikler bliver lige så stille suget ind i gabet. Alle større og tungere partikler bliver liggende og tyskerne kalder den da også meget rammende for "støvsugercichlide".

Et akvarium til G. permaxillaris indrettes både med masser af fint sand fiskene kan grave i og nogle store stenopbygninger der danner huler fiskene kan bruge som en erstatning for de gravede tunneler. Eventuelt kan man ligge et langt plastik rør der er lukket i den ene ende, om bag stenopbygningen. Selvom G. permaxillaris er ganske fredelig, har den brug for godt med plads og kræver minimum et akvarium på 500 liter - den kan enten holdes parvis eller i en lille gruppe. Skal kun holdes sammen med andre rolige og fredelige fisk.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Legen foregår ved at parret graver en tunnel i mudret eller i sandet mellem klipperne. G. permaxillaris er en bi-parental mundruger, dvs. at både hunnen og hannen deltager i mundrugningen, men i forhold til andre bi-parentale mundrugere ruger begge forældre ungerne fra starten af og æggene og ungerne skifter flere gange dagligt mellem forældrene. Æggene klækker efter 5 dage og ungerne forlader forældernes munde efter 12 dage. Kuldene tæller mellem 30 og 100 unger.

Antal unger
100

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Andet

Videnskablig beskrevet
(David, 1936)

Udseende
Størrelse han
18

Størrelse hun
16

Varianter
Findes i hele søen - ingen varianter kendes

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Myggelarver (Sorte)
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version