Cyathopharynx furcifer

Billeder

Varianter
Ruziba, Zambia
Generel beskrivelse
Cyathopharynx furcifer er meget nært beslægtet med C. foai og indtil for få år siden, var der stor forvirring om det drejede sig om en art, C. furcifer, eller flere. Ad Konings satte et større detektiv arbejde i gang og det viste sig, at der var blevet beskrevet en C. furcifer lignende fisk i 1899, og det er den vi i dag kender som C. foai. At der virkelig er tale om to arter, beviste Ad Konings ved at finde begge arter, levende og ynglende side ved side i Moliro Bay i Congo.

Det er næsten umuligt at skelne mellem hunnerne fra de to arter, men hannerne har nogle forskelle: C. foai har en højere krop end C. furcifer, C. furcifer har en gullig plet på hovedet i hvert fald i den sydlige del af søen og generelt er C. foai hanner mørkere farvet, hvilket også lagde navn til arbejdsnavnet C. "furcifer dark", inden det blev erkendt at det drejede sig om en selvstændig art. C. furcifer varierer ikke så meget geografisk som C. foai der findes i et utal af varianter. Med til at gøre forvirringen endnu større er at den nordlige C. furcifer muligvis skal opfattes som en selvstændig art, så vi altså har at gøre med mindst tre Cyathopharynx arter.

C. furcifer er en såkaldt featherfin hvilket hentyder til de ekstremt forlængede bugfinner, som også ses hos f.eks. Opthalmotilapia. C. furcifer lever i søen i overgangszonen mellem klippekysten og sandbunden og lever af, at nappe alger og diatomeer af klipperne og fra sandbunden. Ikke-ynglende fisk ses i grupper, der søger føde sammen.

C. furcifer kræver et stort akvarium og for at tilgodese fiskenes adfærd skal det helst ikke være meget mindre end 2 m. I et sådant akvarium er der plads til, at to voksne hanner kan bygge rede og farve ud samtidigt og en flok hunner på 7-10 stk. Akvariet indrettes med et bundlag af masser af sand og nogle enkelte store flade sten hannerne kan bygge reder opad eller ovenpå.

I akvariet er C. furcifer både aggressiv og så alligevel ikke - hvis den holdes sammen med robuste og livlige arter som Tropheus bliver de kuet og farver ikke ud. I forhold til artsfæller er de store udfarvede hanner til gengæld meget aggressive og der kan godt ryge en fisk eller tre på den konto. Det er muligt at holde sandcichlider sammen med C. furcifer, men de må ikke være for sarte. Jeg kender flere der har holdt C. furcifer sammen Enantiopus og Xenotilapia bathyphila, men der skal være plads til at de kan få noget ro og dækning - ellers får de konstant et hug i nakken af C. furcifer hannerne. En fin fisk at holde sammen med C. furcifer er en art af de forskellige Cyprichromis.

Vildfangede C. furcifer hanner kan tage meget lang tid om at farve ud i akvariet når de først har tabt den under transporten fra søen - det er ikke unormalt at det tager ½ til 1 ½ år. Den stress fiskene udsættes for under transporten fra søen kan gøre dem syge og det kan være svært at få gang i deres maver igen.

I stedet anbefales det at købe en flok F1'ere af god kvalitet og lade dem vokse op sammen. Opdrættede hanner farver langt hurtige ud og begynder allerede at få farve i 7-8 cm længde.

Cyathopharynx furcifer er måske ikke helt så farvestrålende som C. foai, men den tilhører bestemt stadig den absolutte creme inden for Tanganyika cichlider.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hannerne er i yngletiden territoriale og bygger store sandreder - såkaldte bowers - på toppen af klipperne og der er stor konkurrence hannerne imellem om de bedst placerede reder i legekolonierne. Rederne kan være over 50 cm i diameter og optil 40 cm høje. Hannen lokker en hun til leg ved at vifte med finnerne og vende siden til, mens den cirkler omkring reden. Lokkes en hun ind i reden viser hannen hvor hunnen skal lægge æggene ved at trække de lange bugfinner hen over redens bund. Hunnen lægger nogle få æg, som hannen befrugter med det samme og denne cyklus gentages indtil hunnen ikke har flere æg. Mundrugende hunner danner store stimer og slipper ungerne ud på samme tid for at øge overlevelsesprocenten - ungerne søger straks til vandoverfladen for at få beskyttelse.

Antal unger
35

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer

Videnskablig beskrevet
(Boulenger, 1898)

Udseende
Farver
Udfarvede hanner er fantatisk flot farvede i forskellige grønlige og blålige nuancer - ungfisk og hunner er sølvfarvede

Størrelse han
22

Størrelse hun
16

Varianter
Ruziba, Zambia

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
720

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version