Cyprichromis sp. "leptosoma jumbo"

Billeder

Cyprichromis sp. "leptosoma jumbo" Kitumba

Vis alle billeder

Varianter
Se under beskrivelse - den mest holdte variant herhjemme er Kitumba, der kan ses på billederne
Generel beskrivelse
Cyprichromis sp. "leptosoma jumbo" er en endnu ubeskrevet Cyprichromis art, der adskiller sig fra de andre kendte arter ved, at være længere og have en højere ryg, samt dens specielle farvetegninger. Cyprichromis sp. "leptosoma jumbo" findes i den sydlige del af søen mellem Kanoni i vest og Cape Mpimbwe i øst og der findes mindst ti lokale varianter: Kekese, Mpimbwe, Malasa, Isanga, Kapemba, Chaitika, Kipimbi, Moliro, Kapamba og Kitumba. Hannernes farvetegninger er poly-kromatiske, hvilket vil sige at hannerne inden for samme art har forskellige farvemønstre. Hunnerne er viser ikke de samme stærke farver, men er farvet i brunt og sølv.

Som alle andre Cyprichromis arter holder C. sp. "leptosoma jumbo" til i de frie vand. Den ernærer sig af zooplankton, der tages enkeltvist ved at den meget fleksible mund skydes frem, hvorved der dannes et undertryk. De danner enorme stimer på ofte over 10.000 individer og det ses ofte at flere forskellige arter Cyprichromis danner stimer, ligesom Paracyprichromis arter også kan indgå. Der findes forskellige former for stimer: de fødesøgende stimer består af voksne hunner og unge ikke territoriale hanner. Nærmere klipperne, men stadig i det frie vand, optræder stimer med territoriale hanner og legemodne hunner. Den tredje type af stime består af mundrugende hunner.

I akvariet er C. sp. "leptosoma jumbo" langt mere aggressiv end de andre Cyprichromis arter og hannerne kan godt være stride mod både hinanden og andre fisk. Det anbefales ikke at holde den sammen med bundlevende sandcichlider, da den simpelthen er for aggressiv. Jeg ved nogen herinde har haft succes med denne sammensætning, men jeg har hørt om langt flere hvor det er gået galt. Aggressionerne hannerne imellem kan fordeles ved at holde flere hanner sammen.

C. sp. "leptosoma jumbo" er en stor fisk og for at de rigtigt kan udfolde deres adfærd, kræves store akvarier med en minimumslængde på 150 cm.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hannerne opretholder et tredimensionalt territorium i de frie vand, ved hele tiden at holde den samme afstand fra en nabo han, der ikke nødvendigvis behøver at være fra samme art. Hannerne danser for indtrængende hunner, ved at vifte med bugfinnerne der er udstyret med gule ender og fungerer om æg-attraper og hunnen kvitterer ved at snappe efter finnerne. Hunnen afgiver nogle få æg der med det samme tages ind i munden. Hannen vibrerer igen med bugfinnerne og når hunnen snapper efter dem igen, udgyder hannen sin sæd og æggene er befrugtet. Denne seance gentages indtil hunnen er tømt for æg. Hun svømmer derefter ud af stimen med hanner og slutter sig til stimen med mundrugende hunner. Ungerne slippes ud i det fri efter tre uger og svømmer straks op til overfladen for at søge dækning.

Antal unger
20

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Nørgård (Inaktiv)
Bruger nask (Inaktiv)
santos2 (Slettet)
Bruger Tom & Jane 08/04-2012 08/04-2012Beskrivelse
Bruger Daddy Cool
Bruger kimaskov (Inaktiv)
Bruger HBP
Bruger jeanper (Inaktiv)
Bruger kenned 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer

Videnskablig beskrevet
Ikke videnskabeligt beskrevet

Udseende
Farver
Udfarvede hanner er farvet i blåt og gult - ungfisk og hunner er sølvfarvede

Størrelse han
15

Størrelse hun
12

Varianter
Se under beskrivelse - den mest holdte variant herhjemme er Kitumba, der kan ses på billederne

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version