Grus kontra sand - sterbai/planter

Postet under : Akvariesiden.dk - Nybegynder
Visninger : 922



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Plasticfisk (Inaktiv) - 30/07-2014 14:59 30/07-2014 14:59
Jeg har fået et 54 liters amatørakvarie op at køre, der går et par små ancistrus sp, en håndfuld babyplaty og et rengøringshold af amanorejer - OG fire corydoras sterbai, som jeg er meget glad for.
Sterbai'erne er mine første fisk og jeg har tænkt mig at flytte dem over i et 80 liters akvarie som jeg netop har fået forærende af en bekendt.

Jeg har læst en del om sterbai på nettet, og mit generelle indtryk er at de banditter foretrækker fint bundlag, både fordi de godt kan li' at stikke snuden i alting, og af hensyn til deres føletråde.
Men.. Så har jeg også læst nogle debatter (eller skænderier vil jeg nærmere kalde det) her på siden, og jeg bemærker at folk er dybt uenige om bundlag (og mange andre ting)

Mit spørgsmål kan koges ned til følgende; Hvad er det bedste bundlag hvis jeg skal tilgodese sterbai'erne primært, men samtidig også gerne vil have et bundlag der ikke kommer op at slås med planterne (det bliver i første omgang domineret af vandpest, cabomba og noget moshalløj)


Og har du sterbai, eller andre af den type fisk, vil jeg da også gerne se billeder af hvordan du har indrettet dit akvarie.

På forhånd tak og hej.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger CK2000 (Inaktiv) - 30/07-2014 15:26 30/07-2014 15:26
Jeg har gode erfaringer med den grus/sandblanding der hedder Råda. Den har en forholdsvis lav kornstørrelse og skader ikke pansermallernes føletråde. Mine planter gror også fint i det, man skal bare være obs på at stængelplanter skal sættes forholdsvis dybt (3-4cm) for ikke at ryge op.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Sølz - 30/07-2014 15:29 30/07-2014 15:29
Indlægget er rettet 30/07-2014 15:31 30/07-2014 15:31 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Alle pansermaller har brug for et bundlag, som ikke har skarpe kanter; det er af nogen udlagt som, at så duer kun sand.
Jeg har/har haft mange forskellige pansermaller gennem flere år, og min personlige erfaring er, at sand ikke foretrækkes frem for andet grundlag. I mine nuværende akvarier har jeg et bundlag, som er en blanding af forskellige typer bundlag; noget fint + 1 - 2 slags grovere. Alt sammen med afrundede kanter. For mig ser det ud til, at pansermallerne trives bedre ved et sådant (formentlig også) mere naturligt varieret bundlag end ved et ensartet - uanset om det er sand eller fint grus.

Jeg er altså ikke enig med de akvarister, som hævder, at pansermaller kun trives i et bundlag af sand. ;)

Der er heller ingen af mine, som får slidt deres sarte føletråde.

Hvis du anskuer bundlag med ovenstående perspektiv, så vil dine planter også trives langt bedre end blot sand, som kan have det med "at pakke" til og ind i mellem rådne.

Når alt dette er sagt, så skal du huske på, at dine C. sterbai trives bedst ved så stor en flok som muligt - og som du har plads/råd til at købe. Generelt anbefaler man som min. 6 stk., men som sagt.....helst langt flere ;)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger Plasticfisk (Inaktiv) - 30/07-2014 15:47 30/07-2014 15:47
CK2000/Sølz

Hej med jer - fedt med så kvik en respons og oven i købet brugbar info.
Så skaffer jeg en blanding, det må være essensen.
Jeg er godt klar over at sterbai er flokdyr, mine er også vældig glade for hinanden, jeg synes bare det ville være nederen at proppe ret meget mere fisk i det 54 liters, men det 80'er som jeg nu skal til at starte op, kan vel snildt huse nogle flere sterbai.
Så indtil det er kørt ind, får de ikke nye venner.
Men jow, de er nogle selskabelige typer, mine er ret aktive indtil jeg kommer for tæt på vinduet, så smutter de i skoven.

MHT. stængelplanter, jeg har en forkærlighed for høje planter i grupper, så jeg må jo bare grave dem dybt nok ned - i øvrigt ser det ud til at de sterbai godt kan li' at pløje gennem sådan en stængelskov når de leger tek (eller hvad de ellers har gang i)



Annoncører
Annoncører