Og så så man lige mig...

Postet under : Akvariesiden.dk - Generelt
Visninger : 694



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Kagehviskeren (Inaktiv) - 10/02-2013 12:54 10/02-2013 12:54
- snorkle rundt blandt Danio albolineatus i en regnskovsbæk på øen, Koh Chang i Thailand nær Cambodia :P

Er just hjemkommet fra en næsten 3-ugers ø-hops-rejse, og var selvfølgelig også på regnskovs-trekking (noget skulle der jo ske, udover billig mad og alkohol...).

Efter et par timer kom vi til denne skønne plet, hvor det var tid at køle lidt af - der er utroligt varmt i så´n en fuldstændig vindstille jungle, hvor man kravler op og ned i det bakkede terræn... Heldigvis var jeg så forudseende at tage både snorkel og undervandskamera med, men desværre blev undervandsbillederne ikke noget at skrive vidt og bredt om - mest på grund af, at de andre deltagere hvirvlede en del bundfald op, men også på grund af, at kameraet som blev brugt, ikke er verdens hurtigste - ihvertfald ikke så hurtige som fiskene.



Man kan så med rette spørge mig om, hvorfor jeg ikke bare fangede fiskene op, og fotograferede dem ovenvands? Tjaeh - det skyldes jo at jeg glemte at tage et fiskenet med hjemmefra - nøjagtig lissom sidste år, hvor jeg var i Kao Lak og Kao Sok i den anden ende af Thailand - man går sgu hen og får lidt tomme pletter i huskeren...



En anden Barbe-dims som var ca. 75 mm lang, og ikke så flot i farverne som D. albolineatus.



Opdagede også en lille smerling, men kunne ikke finde ud af hvilket foto som var bedst:



Et udsnit af floden hvor vandet var dybt nok til at "bade" i:



Da det var i tørtiden, var der ikke meget vand i floden som var tæt omsluttet af regnskoven:



En tak til Tan (guiden) som var tålmodig nok til at vente på at jeg blev færdig ved "vandhullet" - billedet viser også hvor lidt vand der var - normalt ville man ikke kunne se bunden/stenene (i regntiden):



Det var en kort fortælling om en rigtig fed tur på en Thailandsk ø i Siambugten, som mest af alt bestod af uberørt regnskov.

Jeg var også på en snorkletur rundt på 5 små koral-øer, men det må blive en anden gang ;)

Annoncører
Annoncører