At starte et brugt Akvarie op - hvordan?!

Postet under : Akvariesiden.dk - Mit Akvarium
Visninger : 2117



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Dottie (Inaktiv) - 29/12-2012 09:25 29/12-2012 09:25
Jeg har købt et brugt Akvarie gennem den blå avis og der følger både grus, 3D baggrund, pumpe og varmelegeme med.
Det trænger til en grundig rengøring men nu er mit spørgsmål så hvordan jeg helst skal rengøre al tilbehøret?
Skal gruset koges eller bare skylles?
Hvad med filteret i pumpen?
Baggrunden er jo ret stor men hvordan rengøres jeg den?
Hvad med de store træ rødder jeg i forvejen har som har været brugt i vores gamle Akvarie?

Jeg ved at akvariet har stået nogle måneder i et skur så det har altså stået i ude temperatur..

Håber nogen kan hjælpe så jeg kan få det op og kører og forhåbentlig om nogle uger kan starte langsomt op med fisk :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Lizette (Inaktiv) - 29/12-2012 09:52 29/12-2012 09:52
3D baggrunden renser du med en grov svamp, bundgrus skyldes godt igennem med bruseren. Skummen i rensepumpen smider du ud og sætter en ny i. Stort set som var det hele nyt. Men det er min erfaring at vandværdierne ryger helt i vejret, når man starter et brugt akvarie op. Jeg har selv lige "nulstillet" to ældre akvarier. Og nu kan jeg bare ikke få vandværdierne på plads. Der går minimum en måned før du kan proppe fisk i - Og det er vel der den største udfordring ligger "altså vente på at akvariet bliver klar til at sætte fisk..

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Lyngs - 29/12-2012 11:25 29/12-2012 11:25
Inden du indretter akvariet så test om det er tæt. Fyld det op med vand uden andet i og lad det stå et par døgn, tøm det helt og fyld det op igen og lad det stå yderligere et par døgn. Så er du HELT sikker på det er tæt.

Der er ikke noget mere ærgerligt end at bruge mange timer på at sætte et akvarie op og så opdage at det er utæt. ;)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger AnneH (Inaktiv) - 29/12-2012 12:11 29/12-2012 12:11
I forlængelse af #3: Hvis man sætter akvariet på noget avispapir, er det let at se, om det lækker, når man tester tæthed

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger Lyngklipper (Inaktiv) - 29/12-2012 18:30 29/12-2012 18:30
Hvis du er til planter så start med at komme et lag bundgødning i før gruset og husk lerkugler til de større planters rødder, gød regelmæssigt og skift vand regelmæssigt og tilsæt CO2, så skal du bare se hvor flot dit akvarie bliver på meget kort tid og hvor godt dine fisk trives når planterne står og bobler. Søg "Tropica" på youtube ;) der er mange gode videos

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger Dottie (Inaktiv) - 30/12-2012 00:17 30/12-2012 00:17
Tak for svar allesammen :)
Jeg har her til aften fået vasket akvariet med en klud så det ser ud som nyt. Der er nu fyldt vand i og lagt et håndklæde plus aviser under, så vi kan se om det er utæt, men det tror jeg nu ikke :)
Hvis det holder tæt til imorgen aften vil jeg skylle grus og baggrund grundigt og ligge i :)

Men hvad med trærødder og store dekorationssten - skal de også bare skylles grundigt?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger argememnon - 30/12-2012 00:32 30/12-2012 00:32
Indlægget er rettet 30/12-2012 00:50 30/12-2012 00:50 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Det kan være en god idé lige at skolde deko.sten og trærødder (better safe than sorry), men umiddelbart kan du også nøjedes med at skrubbe dem godt med en skuresvamp.

Mht. opstarten, så husk at køb en flamingoplade at lægge i bunden (kan købes for 9,95 kr. i Bauhaus). Dette er en god ide, da store sten under uheldige omstændigheder kan flække bundglasset, og det bliver du, og en eventuel underbo rigtigt kede af. Når flamingo pladen er lagt i bunden, placer deko.sten og trærødder på pladen, når det er arrangeret som du ønsker det, så kan det skyllede grus tilsættes. Herefter sættes varmelegeme (må ikke tændes før der er vand i), pumpe osv. på plads. Vand tilsættes.

Og så kommer det store punkt som alle akvarister glæder sig til, men samtidig skaber stor debat, og næsten har religiøse dimensioner: Fiskene skal sættes i. Nogen siger 14 dage andre siger 30 dage og andre har sikkert en 3. holdning. Jeg vil umiddelbart sige minimum 14 dage, hvis du har tænkt dig at holde gubby, sværddragere, molly og lignende "nemme fisk". Hvis du er ude i Discus eller andre eksotiske Cichlider, så ville jeg investere i testsæt og tjekke vandværdier dagligt, og først sætte fisk i, når vandværdierne er tilfredsstillende, for de fisk du vil sætte i.

Sidst men ikke mindst skal du, i brugte akvarier, være opmærksom på Rørerne i lysarmaturet. En tommelfingerregel siger at disse skal skiftes ca. 1 gang årligt. Hvis du har dårlig lys, vil du få dårlig plantevækst og dårlig plantevækst er lig dårlig nedbrydning af næringsstoffer og lavt iltindhold.

Annoncører
Annoncører