Er min hongsloi-han syg eller skal han opfører sig sådan?

Postet under : Cichlider - Amerika - Dværgcichlider
Visninger : 3665



Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Kalamazoo (Inaktiv) - 25/11-2010 11:56 25/11-2010 11:56
Hej
Jeg har i en uge haft et a. hongsloi par i vores nystartede akvarium. Jeg har googlet meget, både på tekst, billeder og lyd, for at lære så meget som muligt om mine dejlige fisk.

Mit par har hele tiden holdt sig sammen og ser ud til at have det godt hos os. Hun er til tider nærmest helt lysgrå hvor man dårligt kan få øje på hendes to striber, og 5 sekunder efter er hendes striber knaldsorte. Hendes striber skifter altså meget, og enkelte gange kan jeg ane et gulligt skær i hende. Jeg er sikker på hun er meget ung, da hun for det meste stadig er meget grå i det.

Han er en meget fin herre, flotte farver. Hans striber kan også komme og gå, lidt som det passer. Er det normalt for disse fisk at striberne aftager og tiltager hele tiden? Eller er der bare en mening med det?

Mit næste spørgsmål er mht hans opførsel. Han kan finde på at opsøge hende og vifte med halen lige foran hendes snude. Har googlet mig til at det er hans måde at fange hendes interesse på. Hun kan blive nærmest helt spættet at se på når han gør det, og hun får lodrette striber i stedet for de to vandrette. Han kan også finde på at slå lidt med hovedet, og det ser nærmest ud som om han har kramper, men det virker kontrolleret og meget bevidst. Han har skjult sig meget de sidste to dage, og vi har ikke fået lov at se ham spise, hvis han da ellers har spist overhovedet. Derfor er jeg lidt bekymret, for hun spiser helt normalt. Men er det en helt normalt opførsel, eller kan jeg gøre noget for ham?

Nanna




Annoncører
Annoncører