Ungefødende - Michael Winther - Selv fanget akvariefisk i Tyrkiet

Forfatter: Thue Grum-Schwensen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Rundt om hobbyen - interview med akvariefolk
 Del

Michael har selv fanget akvariefisk i Tyrkiet
Interview med Michael Winther af Thue Grum-Schwensen






Michael Winther
født 30. november 1966
Pædagog i daginstitution
Bor i Aalborg i Nordjyllands Amt

Michael Winther har specialiseret sig i Gambusia og Characodon - to meget forskellige former for ungefødende. Før han kom i gang med det, havde han prøvet at holde flere forskellige ungefødende - hovedsalig vildformer. Han fortæller:

- Da jeg havde været medlem af Poecilia Scandinavia i et par år, hvor jeg blandt andet har holdt Poecilia reticulata, Caraca; Limia melanogaster; Ameca splendens og Xenophorus captivus, startede Mogens Vestergaard bevaringsprojektet for Characodon lateralis, Los Berros. Jeg havde før besøgt Mogens og studeret hans Characodon-stammer. Samtidig havde jeg læst en del beskrivelser af disse specielle goodeider og fundet dem meget fascinerende. Derfor sprang jeg på projektet og fik en lille flok lateralis (Los Berros) af netop Mogens Vestergaard.
Det var i april 2001. Jeg har siden ført dagbog med mine iagttagelser af fiskene. Jeg har haft gode resultater med dem, men absolut også kriser.
Efter at have opnået en vis erfaring med lateralis fik jeg lyst til at prøve kræfter med Characodon audax, El Toboso. Jeg har siden jeg så arten
første gang betragtet den som en utilnærmelig skønhed, så det var med en vis ærefrygt at jeg, i juli 2002, hentede en gruppe audax (El Toboso) igen hos Mogens Vestergaard. Siden har det i det store hele været positive oplevelser, jeg har haft med dem. Det er nogle hidsige små krabater, helt anderledes end Ch. lateralis, men smukke som bare fanden...

Min interesse for Gambusia-arterne begyndte, da jeg, i 2002, var på ferie I Tyrkiet og selv fangede 19 styk Gambusia holbrooki, som oprindeligt er udsatte. Det vil sige: jeg havde egentlig året før, uden held, søgt efter udsatte Gambusiaer på den græske ø Zakynthos. Nettet var pakket på begge rejser. Jeg transporterede de 19 ungfisk hjem i to 1,5 liters vandflasker. Fra 30 graders celsius i Tyrkiet til -1 grad i Billund Lufthavn. Alle fisk klarede rejsen fint og lever den dag idag. Jeg synes, det er smukke fisk, som har en vanskelig problemstilling med sig: At de er udsat i store dele af verden (blandt andet Sydeuropa og Afrika) til bekæmpelse af malariamyg. De er uhyre invasive og fortrænger de oprindelige arter. Hvilke skridt kan mennesket tage for at bekæmpe den sygdom I verden, der har flest døde på samvittigheden? Det er meget spændende...

Nu er jeg begyndt at se mig om efter andre Gambusia-arter og modtog syv Gambusia sexradiata fra Thue i juni 2004.

Du nævner bevaringsprojektet for Characodon lateralis, Los Berros - hvad er det? Kan du beskrive, hvad det går ud på?

- Bevaringsprojektet for Characodon lateralis, Los Berros (LL B) blev, i 1999, iværksat af Mogens Vestergaard som en konsekvens af mange diskussioner i Poecilia Scandinavia (En forening for mennesker, der holder ungefødende tandkarper – specielt vildformer – Eksternt link www.poecilia.org ). Der måtte handling til. Populationen fra Los Berros I Mexico var udryddet i naturen, men holdtes i akvarier. Arten som sådan var (og er stadig) stærkt truet med udryddelse i de naturlige levesteder.
Målet med projektet blev formuleret således: »At der til stadighed holdes mindst 1000 sunde individer af Characodon lateralis fra Los Berros i Poecilia Scandinavia.« Derudover forpligtede deltagerne sig til at indsende iagttagelser og erfaringer til projektkoordinatoren. Som delmål var også at forbedre kvaliteten af de skandinaviske avlsfisk.

Projektet blev en succes ved, at mange medlemmer af Poecilia Scandinavia var med på ideen og afsatte et akvarium eller to til arten. Ret hurtigt nåede projektdeltagerne op på de magiske 1000 individer. Desværre gik det knapt så godt med indrapporteringen: Alt for få indsendte rapport og for få erfaringer blev delt. Derfor blev der stille om projektet. Nu er der kun tilbage at håbe, at de fleste projektdeltagere stadig arbejder seriøst med deres lateralis Los Berros!

Du har både traditionelle ungefødende tandkarper (som Gambusia f.eks.) og goodeider (som Characodon). Mange akvarister, som ikke holder ungefødende, kender ikke forskellen. Hvad er forskellen?

- Meget forenklet er forskellen på en poeciliide som for eksempel Gambusia og en goodeide som for eksempel Characodon, at Gambusiaen (sammen med bla. guppy, platy, sværddrager med flere) er ovovivipar og Characodon er vivipar. Ved den ovovivipare forplantningsstrategi føder hunnen unger, som klækkes lige
inden eller i selve fødselsøjeblikket. Disse unger ernæres i moderen af æggets blommesæk. Hos de vivipare tandkarper (Goodeider) ernæres ungerne i moderen af en moderkagelignende anordning kaldet trophotaenia. Disse unger fødes med en navlestrengslignende streng hængende ud fra gattet. Denne beskrivelse er MEGET forenklet, der findes utallige mellemformer med mere.

Du holder også Characodon audax - også kendt som »Den sorte prins« - en fisk, der fascinerer mange - ogå udenfor poecilia-kredse. Du kalder dem selv »en utilnærmelig skønhed«. Hvad mener du med det, og hvorfor tror du lige den art virker så tiltrækkende?

- Characodon audax ER meget smuk når hannerne udfarver. Sølvskinnende krop og knaldsorte finner. Den er temmelig svær at få fat i, samtidig med at den har ry for at være meget sart overfor fremmede bakterier. Den findes I naturen kun i nogle få isolerede kildevæld. Isolationen har gjort, at den ikke er nær så resistent overfor bakterier med mere som ikke-isolerede fisk. Jeg oplever, at den er krævende, men ikke uoverkommelig. Den kræver drikkevandskvalitet i akvariet, ikke noget med at sløse med vandskiftene. Men byder man den rent vand, er den ikke svær at have med at gøre.

Du holder også en del ungefødende ude i haven. Hvilke arter - og hvorfor gør du det?

- Jeg har for øjeblikket følgende arter i baljer i haven: Characodon lateralis, Los Berros; Gambusia holbrooki, Manavgat selale, Tyrkiet 2002; Poecilia reticulata, Fransk Guyana og Phalloceros caudimaculatus reticulatus. Jeg flytter hvert år fisk ud i haven, fordi jeg synes det tilføjer en ny dimension til akvaristikken. Dels skaber det sundere individer, dels er det spændende at opbygge små vandbiotoper udendørs også. Udendørs udsættes fiskene for svingende temperaturer og de får fødeemner til rådighed, som det er umuligt at tilbyde dem indendøre.

Hvad er dine fremtidsønsker for hobbyen? Er det andet end ungefødende du måske på et tidspunkt kunne finde på at kaste dig over?

- Mine fremtidsønsker for hobbyen...tjah, jeg håber da at vores forening, Poecilia Scandinavia, overlever endnu en krise. Jeg tror ikke på stor medlemsaktivitet med udstillinger, mange møder og så videre. Det er egentlig heller ikke mit behov. Jeg tror på, at internettet er vejen frem; Får Poecilia Scandinavia sat en indbydende interaktiv hjemmeside op, kan der ske meget. Akvariehobbyen er en "ensom" hobby, men med internettets udbredelse er der mange kontakter og ideer at få -lige hjem i stuen! Personligt er min interesse vakt for de europæiske killier, især Aphanius-slægten synes jeg kunne være meget spændende at stifte bekendtskab
med. Vi må se, jeg har ikke plads lige for tiden!

Hvordan tager din familie din hobby og dit engagement i akvarier og ungefødende fisk?

- Min familie har lært at leve med, at det bobler rundt om i huset. Min søn på 10 år synes mest, det er spændende, når jeg har nogle rigtigt sjældne fisk. Min datter på 8 år har prøvet at give nogle fisk navne, men de forsvinder altid i mængden...min kone tænker mest på elregningen såh...