Tur til Credofisk

Forfatter: Gunnar Lutzen
Oprettet: 23/11-2007 23/11-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Besøg og møder
 Del

Credofisk

Da jeg fik muligheden for at rejse til Danmark, hvor jeg blandt andet skulle deltage på en generalforsamling hos Poecilia Scandinavia, foreningen for dem der interesserer sig for ungefødende tandkarper. På Poecilias dagsordenen, var der også en besøgs tur til Credofisk.

Credofisk er en den største opdrætter af akvariefisk i Danmark og det er blandt andet fra denne, at Akvariubúðin køber sine fisk fra.

Credofisk startede sit foretagende med opdræt af akvariefisk i januar 1990. Dette har så resulteret i, at Credofisk har i dag to bygninger til deres foretagende, en til importfisk og en til opdrætsfisk. Det var bygningen, hvor de opdrætter akvariefisk, som vi skulle ud og besøge.

Bygningen så ud som en gammel bondegård når man kom fra vejen, men når man var kommet indenfor, så var alt forandret. Indenfor var der to til tre hylder med kar og akvarier på. I karrene var der 1400 liter vand og akvarierne var fra 60 til 128 liter. Der var mange forskellige slags fisk. Skalarer, platy’er, sværddrager, molly’er, guppy, tetrafisk, barber og cichlider. I alle de store kar, var der et net i. dette var fordi, at ynglen kunne falde ned i gennem på bunden, således at de voksne fisk ikke havde muligheden for at spise dem. Og så var det også nemmere at fange de store fisk, ved at trække nettet op, således at svømmepladsen blev reduceret. I nogle af akvarierne var der blandt andet et par Skalarer, der legede tit. Her prøvede Credofisk at få nye farvevarianter og jeg kan fortælle, at flere af disse nye skalarunger var særdeles interessante og smukke at se på. I de fleste kar og akvarier svømmede der fisk i forskellige størrelser rundt. Credofisk opdrætter ca. 30.000 – 40.000 fisk om ugen, lidt mindre om vinteren.

Der var separat tilførsel og afløb af vand i alle karrene, så der blev ikke brugt det samme vand i to kar. Dette var bland andet for at forhindre sygdomme i at sprede sig blandt de forskellige kar. I akvarierne blev vandet brugt igen, men kun i det akvarie der stod nedenunder. Her kunne man kun forvente at der kom sygdom i to akvarier, hvis fisken blev syg. Vandet blev opvarmet i et separat rum og varmen i rummet kom fra nogle varmeventilatorer oppe under loftet. Kun akvariefisk der krævede ekstra varme, var der et varmelegeme i akvariet.

Fodringen var også lidt speciel. Credofisk havde ikke mindre end 6 store klæknings beholdere til Artemia kørende på samme tid. Dette var specielt til små eller nyklækkede fiskeyngel. Ellers brugte de ørredfoder i forskellige størrelser som foder til fiskene.

Jeg satte også Credofisk det spørgsmål, hvorfor flere akvariehandlere og akvarister fortalte, at Credos fisk var ofte så dårlige og syge. Jeg havde selv ikke set nogle syge eller dårlige fisk i alle de akvarier, i de to timer jeg havde besøgt dem og jeg plejer ellers at være meget kritisk, når jeg kikker på akvariefisk. Credos ejer grinede og viste mig derefter to akvarier med nogle tetra fisk i.

"Dette er de eneste akvarier vi har problemer med, men dette er også Asien opdrætsfisk. Opdrætsfisk fra Asien har vi ofte problemer med, vi har næsten aldrig problemer med vildfangede fisk fra Asien og Sydamerika".

I disse to akvarier flød der mange døde fisk i overfladen, men jeg kunne ikke se hvad de fejlede. Der var ingen synlige tegn at se på sygdom eller lignende. Fisk fra Asien, fortalte han, det var ofte kvantiteten og ikke kvaliteten der var på højsædet blandt opdrætterne fra blandt andet Singapore og ofte var kvaliteten dårlig. På spørgsmålet om fisk i Danmark og til Færøerne, regnede han med, at det måske var fordi fisken blev for stresset under transporten fra dem til køberen, og at akvariehandleren og også vi akvarister der køber akvariefisk, ikke bruger nok tid til at vænne fisken til deres nye akvarievand. Som han sagde, husk hvordan du havde haft det efter to timer eller mere i en flamingokasse.

På besøget hos Credofisk, fik vi også muligheden for at købe fisk til de små priser, og de 50 neonfisk jeg købte, klarede alle fint turen hjem til Færøerne, selv om de var i plasticpose i 48 timer. Jeg kan fortælle, at jeg aldrig skiftede vand eller ventilerede posen i den periode.

I bygningen ved siden af havde Credofisk pelsdyr og terrarierdyr. Dette var for det meste mus, rotter og andre insekter og krybdyr. Credofisk opdrætter selv mus og rotter som kæledyr, men også som foderdyr til slanger og firben. Alle slangerne, skildpadderne, firbenene var i hvert sit bur, en slags i hvert bur. Også edderkopperne og skorpionerne var i hvert sit bur. Burene var ikke overfyldte med dyr, som jeg havde forventet lige som med akvarierne, men der var det rigtige antal dyr i hvert bur. Også var alle disse bur og terrarier rene og vel passede.

Dette var en sand oplevelse og en ønskedrøm der blev opfyldt for mit vedkommende, at kunne besøge Credofisk. Alle de fordomme og rygter som jeg havde hørt vedrørende Credofisk, kunne jeg efter 3 timers besøg feje bort.


Tekst og billeder Gunnar Lützen ©


Denne artikel er skrevet af:
Gunnar Lutzen, g_lutzen@hotmail.com