Slægten Krobia

Forfatter: Alf Stalsberg
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Disse fisk ligner Aequidens og har tidligere været placeret dér. Men da Kullander foretog sin revision i 1983, placerede han dem i 'Aequidens' guianensis-gruppen.

Ved første blik vil man gætte på, at dette er en Aequidens, og i de fleste bøger finder man fiskene under Aequidens. Kun nye bøger har, hvis de er opdaterede, det korrekte navn. Hvis man spørger nogen om Krobia, ser de sikkert overraskede ud, for de ved ikke, hvad man taler om. Indtil nu finder man heller ikke mange af disse fisk i butikkerne; den, der har været almindelig på markedet, er den, vi har kaldt Aequidens guianensis. Vi har også kaldt den for Aequidens itanyi, men det er ikke korrekt.

Det lærte jeg, da jeg besøgte Dr. Kullander på Det Naturhistoriske Museum i Stockholm. Han viste mig mange forskellige glas med konserverede fisk, og han sagde 'Her er en Aequidens guianensis, her er flere og her er Aequidens itanyi. 'Stop et øjeblik,' sagde jeg, 'jeg troede ikke navnet itanyi var gyldigt længere?' Han sagde 'Dette er den rigtige Aequidens itanyi,' og da vi diskuterede det, sagde han, at vi nok aldrig har haft den rigtige Aequidens itanyi i vores akvarier.

Ved første øjekast kunne jeg ikke se nogen forskel, når jeg sammenlignede de to glas, ét med Aequidens guianensis og ét med hvad Dr. Kullander sagde var en Aequidens itanyi, men da han fortalte mig forskellen, kunne jeg let se det. Der var selvfølgelig også andre forskelle, men denne forskel kunne jeg, en amatør, let se.

Så, nu er du nysgerrig efter at få at vide hvad denne forskel er?? Altså, når man ved det, er det ret let. Striben eller båndet, som fisken har langs siden går fra lige bag øjet og til enden af rygfinnen (se billedet). På Krobia itanyi starter båndet bag øjet, men går ikke længere end til 'skulderpletten', det når ikke hele vejen til enden af rygfinnen.


Krobia guianensis er ikke svær at holde, de yngler villigt, hvis betingelserne er de rette. I mine akvarier har de lagt æg som substratlegere. Jeg har hørt, at de skulle lægge æg på planteblade som Bujurquinaerne gør, men dette har jeg ikke fået bekræftet. Når jeg får fisken igen, vil jeg prøve at få det bekræftet. Jeg har planlagt en tur til Surinam i september/oktober i år, 1998, og jeg håber at få lejlighed til at studere fisken i dens naturlige omgivelser. I akvariet opfører de sig helt ligesom Aequidens: De graver ikke ret meget, de æder næsten alt og holder meget af regnorm, de æder så meget, at de næsten ikke kan bevæge sig, de ligger på bunden. Men hvis man giver dem en orm mere, prøver de også at tage den. Fiskene er blevet solgt under mange navne, men jeg foretrækker at bruge det videnskabelige navn, hvis jeg kender det. Handelsnavnene er oftest meget forvirrende.

Det var så en smule oplysninger om Krobia-slægten. Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger - og korrekte oplysninger - vil jeg foreslå dig at anskaffe Dr. Kullander og Dr. Nijssens bog: The Cichlids of Surinam by Dr. Sven O. Kullander & Dr. Han Nijssen, Leiden, Holland. ISBN 90 04 09077.

Tekst og foto: Alf Stalsberg
Oversættelse: MHasle