Pelvicachromis humilis - Mine første unger

Forfatter: Henrik Engberg Dam
Oprettet: 13/07-2010 13/07-2010
Sidst redigeret: 13/07-2010 13/07-2010
Oprettet under: Fisk
 Del

Pelvicachromis humilis - Mine første unger.

Denne artikel beskriver, hvordan jeg fik mine første unger på P. humilis.

Da det er svært at finde artikler eller andet, som omhandler P. humilis, skal dette ikke tages som en garanti for succes.


Opsætning i akvariet
Fiskene går alene med to store Ancistrup sp. unger i et 128 liters akvarium. Der er brugt almindeligt vandhanevand, jeg har forsøgt at sænke pH-værdien, men det ser ikke ud til at påvirke hannens parringslyst.

Akvarium: 128 liter - et større akvarium kan muligvis være en fordel.
Temperatur: +26 grader.
PH: 7,5.
GH: -
Filter: Indvendigt med bioballs, vandet filtreres 4 gange i timen.
Indretning: Cichlidesand, rødder og sten med afrundede kanter. Det er nødvendigt med mange gemmesteder, da hannen kan være meget hård mod hunnen, når hun kurtiserer ham (han afviser hende meget ofte). Størrelsen på indgangen betyder ikke noget, men de foretrækker huler med en vis højde. En stor hule med fladt loft er en fordel.
Lys: Nogle kilder oplyser, at fiskene foretrækker dæmpet belysning. Selv havde jeg ingen kunstig belysning på akvariet, som var placeret sådan, at dagslyset ramte det delvist.
Planter: Kan det ikke skade at have. Men fiskene graver meget, og planterne hives ofte op. De er ikke nødvendige, såfremt der er tilstrækkelig iltning af vandet.
Foder: Primært grønt i form af flagefoder. Suppleret med røde myggelarver, artemia og levende RCS rejer. Især sidstnævnte er populært.
Vandskifte: Ca. en gang om ugen med omkring 20 liter. Vandet er håndvarmt, når det hældes i.

Nedenstående er baseret på “boffa” varianten
Om hunnen: Hunnens parringslyst kan ses på intensiteten af det rød/lilla område på bugen. Det er let at se, om hun bærer æg. Mens hun passer æggene, ændres hendes farver til en sort tværstribe og sorte markeringer på hovedet. Da legen først gik i gang, og yngelplejen slog ind, blev den vandrette stribe, der går fra øjet til haleroden, kraftigt fremtrædende.
Om hannen: Hannen er sværere at vurdere ud fra farverne, det er dog sikkert, at han skal være så farvestrålende som muligt. Dog er tværstriber et godt tegn.

Baggrund
Den 10. april 2010 afhentede jeg en han samt en hun hos en ven. Begge fisk kom fra et cichlideakvarium, hvor de ikke kunne enes med de to øvrige beboere, som havde yngel. Begge fisk var på det tidspunkt grå og stressede, men der gik ikke mange dage, før hunnen lagde voldsomt op til hannen.

En af de ting, som jeg hurtigt måtte lære om denne fisk, var, at hannen afviser hunnens tilnærmelser ved at tæve og jagte hende gennem akvariet! Han stod ofte og vogtede over den hule, hvor hun søgte tilflugt i flere minutter efter jagten.
Der var dage, hvor de kunne svømme side om side og lede efter mad, og andre, hvor hun blev jagtet.
Efter en måned gik det helt galt, jeg troede ikke på, at hunnen ville overleve hans voldsomme behandling. Hun tilbragte det meste af tiden med at sidde bag det indvendige filter på trods af rigelige gemmesteder. Løsningen var endnu flere gemmesteder, bl.a. en høj kunstig trærod, som hurtigt blev deres yndlingshule.

Tålmodighed virker som hemmeligheden bag denne fisk. Det har taget næsten 3 måneder, før hannen lod være med at være aggressiv overfor hunnen. Mange store huler og en temperatur på +25 grader samt grøntfoder er uundværlige. Levende foder er et stort plus.

D. 2. juni var der langt om længe æg. Dog kun tre af ukendte årsager, æggene er store, omkring 2-3 mm, og nærmest gule i farven. De mindede mere om døde æg end levende, men hunnen udviste den typiske opførsel, at hun stort set ikke kom ud af hulen. Hannen var også ekstra på vagt, han forlod stort set ikke hulens indgang, heller ikke selvom hunnen var inde i den. Det siges, at hunnen graver indgangen til om natten, men det oplevede jeg (desværre) ikke. Efter et par dage var der tydeligvis aktivitet i hulen, æggene havde fået små haler.
Der gik næsten en uge, hvor jeg troede at ungerne var gået tabt, da jeg ikke længere kunne se dem. Det viste sig, at de fulgtes med hannen rundt i akvariet, det er fascinerende at observere, at hunnen ikke længere interesserer sig for ungerne. Det virker om om, at når ungerne er fritsvømmende, skifter beskytterrollen fuldstændig!
Jeg har for en sikkerheds skyld forsynet filteret med en nylonstrømpe, så ungerne ikke bliver suget op. Ud over dette bliver der skiftet lidt ekstra vand.

Jeg forsøger at opfodre dem med bla. Artemia og Liquid-Fry, det bliver spændende at se, om bare én unge vokser op.

Tak til Andreas, uden hans fisk var dette forsøg aldrig var blevet til noget.

Juli 2010
Henrik Engberg Dam