Parotocinclus

Forfatter: J.T.Morris
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Parotocinclus


Skrevet af J.T.Morris, oversat af Karl-Henrik Arendt


Det største problem når man forsøger at opdrætte en ny art, er at få nok fisk til en opdrætsgruppe. Sædvanligvis kommer de som enkelte individer i en sending ved et tilfælde. Jeg var dog så heldig at være på det rette sted og rette tid, at jeg kunne få en gruppe på 12 fisk af en Parotocinclus type. Nærmeste identifikation synes at være Parotocinclus britskii, (Boeseman 1974). Jeg puttede dem i et godt tilplantet akvarium der var kørt ind. Jeg fodrede med salatblade og mallepiller af mærket Tetra. Akvariet havde en størrelse på 90 x 45 x 38 og filteret bestod af et bundfilter samt en mindre indvendig pumpe. Akvariet var beplantet med mange Aponogeton sp. og Cryptocoryne sp. og desuden dekoreret med trærødder og mindre stenhuler. Temperaturen var på 25,5 grad og pH’en var neutral. Hårdheden i vandet ukendt, men vores lokale vandværksvand er rimelig blødt. Hannerne etablerede hurtigt deres territorier mens hunnerne kunne svømme frit omkring.




Parotocinclus britskii – © Johnny Jensen, akvariefoto.dk

Farve, størrelse og form er den letteste måde at kende forskel på dem. Hannerne er lysere og med mere farve, hunnerne er en anelse tykkere. Reden blev placeret ved en klump Aponogeton blade som var i den direkte strøm fra filteret. Hannen rengjorde undersiden af de udvalgte blade.

Farven på bladene var kritisk, de skulle være lyse lime-grønne. Når planten faldt hen, så stoppede legen selv om en masse andre blade var ledige. Kun når planten groede frem igen, så forsatte legen.
Når der var tilfredshed med at planten var gjort ren, så kom hunnen hen til hannen på bladet. En klump af 12 stk. 2mm store æg blev lagt på undersiden af planten. Han lagde sig over dem når de var lagt for at befrugte dem. Der kom ikke mere end 2 klumper æg pr. hun. Æggene havde præcis den samme grønne farve som bladene.

Ca. 5 dage senere (tiden varierede fra klump til klump, men aldrig over 6 dage) var der bitte små lysegrønne unger der passede godt ind i deres skjul (Se billede 1). 2 små blommesække blev fortæret over de næste 36 til 48 timer. Efter at blommesækken var forsvundet, så ændre formen sig til mere langstrakt, og den grønlige farve forsvandt. Nu var de gennemsigtige i kødet med sorte linier eller prikker (Billede 2A, B og C). På dette stadie sugede jeg ynglen over i et akvarium på 60 x 40 x 20 cm med hævert metoden. Den eneste anden fisk i akvariet var en gruppe bestående af 10 Corydoras pygmaeus (Knaaek 1966) som ynglede villigt i akvariet. Disse var den faktor der evt. kunne sætte gang i de andre maller når der udskilles seksuelle væsker i form af sæd mv.









Billede 1 Billede 2A









Billede 2B Billede 2C




Det første foder der blev taget var salatblade med mikroorm. 2 uger senere blev kroppens linier tykkere, og finnerne var formet fint, især fedtfinnen (Billede 3). Knuste mallepiller og hakkede hvide myg blev spist med god appetit. Farven var stadig klar med sorte markeringer.





Billede 3





Billede 4


Efter 5 uger er finnerne færdigudviklet og de mørke markeringer begynder at tage form (Billede 4). Efter 6 uger begynder farverne at være som hos ungfisk (Billede 5).






Billede 5

Til sidst bliver de perfekte miniaturer udgaver af de voksne Parotocinclus (Billede 6). Når de ca. er 25 til 30 mm, så er grundfarven på hannerne gul med grøn plettet sort marmorering og røde kanter på finnerne. Hunnerne er næsten identisk, dog ikke så lys markeret.







Billede 6

Det første opdræt fra det første par resulterede i 20 unge Parotocinclus som voksede op til ungfisk stadiet. Fire forskellige par blev udvalgt ud af de oprindeligt 12 fisk. De 4 tilbageblevne maller var ikke-kønsmodne hanner. Parrene ynglede en gang hver 14. dag i en 6 ugers cyklus, og herefter holdte de pause i 8 til 10 uger hvor hunnerne dannede rogn igen. Ungerne fra det første kuld er nu kønsmodne og klar til at danne par 2 år og 3 måneder efter fødslen.


Ting man skal gøre for at opdrætte og holde Parotocinclus

1. Akvariet bør være godt beplantet med høje slanke bredbladet Aponogeton sp. og Cryptocoryne sp. Trærødder danner skjul.



2. Regelmæssige vandskift skal sikre rent vand. Vandskift foretages minimum hver uge, og op til en tredjedel af vandet skiftes.



3. Kraftig cirkulation hvor udstrømmeren blæser ud over toppen af bladene.


4. Godt varieret foder bestående af levende foder samt tørfoder, der sikrer god og sund vækst.


5. En stime fredelige fisk kan hjælpe med at sætte fiskene i leg. Hos mig var Corydoras pygmaeus ideel til formålet.

6. Sørg for at have mange hvide myg og mikroorm klar.

Ting man ikke skal gøre, eller “7 lektioner i hvordan man nemt slår Parotocinclus yngel ihjel!”

1. Fang ikke ungerne med net. Fjern dem med hævertmetoden til yngeltanken. De tager meget nemt skade i nettet.

2. I akvariet med yngel må vandstanden ikke være dybere end 15 cm. Hvis den er dybere kan ynglen ikke nå overfladen, og så dør de.

3. Mad som fx salatblade med mikroorm skal være til stede constant fra første stadie. Ungerne sulter meget nemt.

4. Skift op til 50% vand dagligt i yngelakvariet. Pga maden kan vandværdierne blive forkerte og hurtigt dræbe ynglen.

5. Brug kun luftsten i barbunds-akvarier. Ungerne kommer nemt til at side fast i et filter, også i bundfiltre.

6. Brug ekstern varme til at holde akvariet varmt med. Dette kan gøre ved at placerer akvariet/beholderen med yngel oven på et større og opvarmet akvarium. Varmelegemer, og især de grønne typer tiltrækker ungerne, og det med fatale konsekvenser.

7. Ynglen er meget følsom over for kemikalier. Brug så få som muligt! At slå Hydra (Ferskvands polyp) ihjel med et batteri havde ikke nogen effekt på Corydoras, men det dræbte 50 unge Parotocinclus.


Siden jeg opdrættede den oprindelige art, så har jeg fået en anden art af Parotocinclus som minder om Parotocinclus jimi (Garavello 1977). Ynglen af dem har vist sig at have de nu typiske linier og det transparente første stadie. Begge Parotocinclus arter lagde deres æg på blade. De to Otocinclus arter jeg opdrættede for nylig foretrak at lægge æg på sideruderne i akvariet. De gennemsigtige æg og yngel var ca. halv størrelse af æggene fra Parotocinclus. Ynglen havde en slående lighed med hinanden i de første stadier. Efterfølgende studier håber jeg vil vise om der er en sammenhæng mellem de to grupper, Parotocinclus og Otocinclus, eller om det blot er en tilfældighed.


Denne artikel var oprindelig publiceret i The Catfish Association of Great Britain's magazine Nr. 42.

Tegninger af N.Q.Morris

Denne artikel bringes med tilladelse af Allan James, Eksternt link www.scotcat.com