Kvælstof-kredsløbet I - ammoniak, nitrit og nitrat

Forfatter: Jørgen Zachariassen
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 20/11-2007 20/11-2007
Oprettet under: Akvariets kemi og biologi
 Del

Der foregår mange kemiske og biologiske processer i et akvarium. En er fotosyntesen, hvor fisk og planter og lys hænger sammen i et kredsløb.
En anden er kvælstof- eller nitrogen-kredsløbet. I det indgår der tre kemiske stoffer: Ammoniak (NH3), nitrit (NO2) og nitrat (NO3). Mængden af stofferne og forholdet mellem dem er afgørende for, om fiskene lever eller dør, og for deres tvivsel så længe de lever.

Affaldsstofferne forstyrrer det økologiske kredsløb

Det kredsløb, der er mellem disse tre stoffer, foregår også i naturen, men i akvariet bliver kredsløbet desværre alt for ofte meget tydeligt - nemlig, når det kører af sporet, og fiskene dør af det. Problemet opstår, når de affaldsstoffer, der udskilles fra fisk, snegle og bakterier, ikke kan nå at blive nedbrudt i det meget lille økologiske system, akvariet udgør.

Ammoniak - spises af nitrosomonas-bakterier

Fodringen af fiskene tilfører meget protein til vandet, og kun ca. 1/10 optages af fiskene, resten ender som ekskrementer eller bare rester af foder. I dette protein er der meget kvælstof (N, nitrogen), og det udskilles som ammoniak. Ammoniak (NH3) er farlig, en gift, og den kan ikke undgås, for den indgår som nævnt i affaldsstofferne. For meget ammoniak kan fjernes kemisk. Man kan godt købe en væske hos akvariehandleren, som fjerner ammoniak. Men det er svært at se, hvornår processen stopper, og derfor kan man komme til at overdosere.
Heldigvis er ammoniak ikke en gift for alle organismer. Fiskene bliver reddet af, at der udvikler sig bakterier, nitrosomonas, som lever af ammoniak! Kan man fremme væksten af disse bakterier, er det den biologisk gode løsning på for meget ammoniak i vandet, selv om nitrosomonas-bakterierne desværre også bruger ilt til deres stofskifte (såkaldt aerobe bakterier).

Nitrit - et biprodukt fra nedbrydningen af ammoniak

Når ammoniak nedbrydes af nitrosomonas-bakterierne, udvikles nitrit (N02) - som et biprodukt, når bakterierne spiser ammoniakken. Desværre er også nitrit i sig selv giftigt, men heldigvis ikke så meget som ammoniak. Vi kender nitrit som E250, se deklarationen på spegepølsen. Nitrit er en i små mængder mild gift, der tilsættes bl.a. pølse for at hæmme botulisme-bakterien, der kan give den meget alvorlige pølseforgiftning (en let forgiftning er bedre end en alvorlig, selv om man også har diskuteret, om risikoen for at få kræft af den tilsatte nitrit er større end risikoen for pølseforgiftningen).

Nitrat - produceres af nitrobacter-bakterier

Samtidig med at nitrit er giftigt, er stoffet i små mængder nødvendig at have i akvariet. Kolonier af en ny slags bakterier, nitrobacter, lever nemlig af at omdanne nitrit til nitrat, og dette nitrat er et nødvendigt næringsstof for planterne (!) - som igen er nødvendige for fiskene... Nitrobacter-bakterierne er anaerobe, dvs. trives bedst uden ilt og de kræver heller ikke ilt - dårligt, hhv. godt for fiskene!

Det gode kredsløb

Når dette kredsløb går godt, overlever fiskene den ammoniak, de selv eller for megen fodring er skyld i. Ammoniak nedbrydes altså af nitrosomonas-bakterier til nitrit, der selv dernæst nedbrydes af nitrobacter-bakterier til nitrat - som er nødvendigt for planterne i passende mængder.
I større mængder er også nitrat dog livsfarligt. I ferskvandsakvarier skal vi blot være opmærksomme på stoffet. Det slår ikke nær så let fiskene ihjel som nitrit gør, fiskene trives bare ikke ved for høj forekomst af nitrat. I saltvandsakvarier er niveauerne også i disse henseender meget mere afgørende.

Kredsløbet kan styres - for det meste

Mængden i vandet af den slemme gift nitrit kan måles med et test-kit fra akvariehandleren, men normalt er det IKKE nødvendigt!
Man kan sagtens holde nitrit-niveauet nede ved:
1) Ikke at have for mange fisk, så er der mindre fodring og færre ekskrementer.
2) Ikke at fodre for meget, så bliver der mindre protein og deraf følgende ammoniak og nitrit.
3) At skifte vand regelmæssigt. Det fortynder mængden af nitrit, ISÆR i nyanlagte akvarier. Det er desuden kun ved vandskift, man i længden kan holder niveauet af den mindre farlige gift nitrat nede.

Erfaringen

Ammoniak, nitrit og nitrat indgår i en delikat balance, som er en vigtig del af det lille økologiske system i akvariet. Kun erfaringen kan lære akvaristen at styre denne balance, og somme tider vil det alligevel gå galt...

Også på dette tekniske område er der god hjælp at hente i J.-E.Kjeldsen og J.Springborg: Akvarieteknik, Clausen bøger Aschehoug, København 1983.

Jeg vil senere komme med små artikler om andre ting, kvælstof-kredsløbet hænger sammen med: Fotosyntesen og Vandets kemiske egenskaber.
Se også artiklen Kvælstof-kredsløbet II - særlig farligt i det nye akvarium her på Akvariesiden.dk
Denne artikel er skrevet af:
Jørgen Zachariassen, zac@akvariesiden.dk