Introduktion til cichliderne

Forfatter: Ron Coleman
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 07/11-2007 07/11-2007
Oprettet under: Cichlider og videnskab
 Del

Hvad er en cichlide?

En cichlide er en fisk fra familien Cichlidae. Denne er en kolossal familie af ferskvandsfisk med en næsten utrolig diversitet. Forsigtige skøn af antallet af cichlidearter spænder fra 1300 til mange, mange flere. Mange mennesker har set en cichlide uden overhovedet at vide det: Oscar og scalare, som begge er almindelige akvariefisk, er cichlider.

Hvad er IKKE en cichlide?

Masser af fisk er ikke cichlider. Alle cichlider er ferskvandsfisk (selvom nogle få af og til findes i brakvand og sjældent i kystområder). Der er mange havfisk, der ligner cichlider, men ikke er cichlider. Der er også tonsvis af andre ferskvandsfisk, der ikke er cichlider. Tænk på, at Cichlidae kun er én af 482 fiskefamilier. Der er i alt over 25.000 fiskearter, hvilket for øvrigt er mere end alle fugle, pattedyr, reptiler og padder til sammen.







Evolutionære slægtskaber

Hvordan passer cichliderne ind i de 25.000 arter af nulevende fisk? I en nøddeskal kan de nulevende fisk deles op i fem klasser, af hvilke Actinopterygii, eller strålefinnede fisk, er den største. Andre klasser er slimål (Myxini) og bruskfisk (chondrichthy). Mennesker og alle andre landlevende hvirveldyr er faktisk fisk, der falder ind under klassen kødfinnefisk (Sarcopterygii), selv om vi ikke normalt regner de landlevende hvirveldyr med i opregningen af fisk.

Af de 57 fiske-ordner er de 47 strålefinnede (Actinopterygii). Disse omfatter mange forskellige fisk, inklusive stører, ål, sild, elritser, maller, gedder, smelt, laks, torsk, havtasker, ulke, aborrelignende fisk og fladfisk. Dette er en kolossal gruppe organismer, der tæller over 23.000 arter.

I denne skatkiste af forskellighed er der en orden, der har overgået alle andre i at skabe nye og forskellige former, og det er ordenen Perciformes, eller de aborre-lignende fisk. De perciforme fisk (orden nummer 55 ifølge Nelson, 1994) består af 148 familier i næsten 1500 slægter, og omfatter næsten 10.000 arter.

En af disse familier er Cichlidae. Cichliderne udgør et uforholdsmæssigt antal af de perciforme fisk, kun overgået af kutlingerne (Gobiidae). Andre store familier af perciforme fisk er læbefisk (Labridae), havaborrer (Serranidae), slimfisk (Blenniidae), klovnfisk (Pomacentridae), trommefisk (Sciaenidae) og kardinalfisk (Apogonidae), som alle hver især består af over 200 arter.

Ichtyloger (fiskeeksperter) forstår endnu ikke alle de komplekse relationer indenfor de perciforme fisk, det synes imidlertid nogenlunde sikkert, at Cichlidae hører til i en klynge nært beslægtede fisk, som inkluderer læbefisk (Labridae), klovnfisk (Pomacentridae) og brændingsaborrer (Embiotocidae). Denne klynge kaldes for underordnen Labrodei.









Diversitet



Cichlider findes i en overraskende diversitet hvad angår form, størrelse og farve. De har nogle få, fælles karakteristika, herunder livet i ferskvand og avancerede former for yngelpleje. Disse karakteristika definerer ikke cichliderne, for mange andre fisk deler dem uden at være cichlider, men de forklarer deres kolossale popularitet som akvariefisk.

Geografisk udbredelse

Cichlider findes både i den gamle og den nye verden. De findes i den nye verden fra det sydlige Texas og ned til Argentina i Sydamerika. De findes ud over Afrika og dele af Mellemøsten. Der er cichlider på Madagascar, på Sri Lanka og langs Indiens sydkyst. Der findes ikke indfødte cichlider i Fjernøsten eller Australien, og de findes heller ikke naturligt Nordamerika nord for Texas. Imidlertid er cichlider, specielt slægten Tilapia, blevet indført - enten bevidst eller ved uheld - på mange lokationer rundt om i verden, hvor de ikke fandtes naturligt. Der er eksempelvis mange udsatte cichlider i det sydlige Floridas vandløb og kanaler.





I akvarieverdenen klassificeres cichlider ofte som 'amerikanere' eller 'afrikanere'. Jeg tror dette er en bjørnetjeneste, for forskellene mellem forskellige cichlider i den nye verden er lige så store som forskellene mellem den nye verden og Afrika. På samme måde er mange afrikanske cichlider radikalt forskellige fra andre afrikanske cichlider, og en begynder kan forledes til at tro, at blot fordi en cichlide kommer fra Afrika, siger det noget om, hvordan den lever, hvad den spiser, hvordan man holder den osv. Dette passer ganske enkelt ikke.

Habitatsfordeling

Cichlider findes i næsten alle mulige ferskvandsområder inden for deres geografiske udbredelsesområde, herunder floder og søer, sumpe og selv grøfter og pytter. De findes ikke i højtliggende områder og kræver generelt vandtemperaturer over cirka 20 grader.



Forskellighed i størrelse og form

Der findes store rov-cichlider som Peacock Bass (Cichla ocellaris) fra Sydamerika og der findes små, stilfærdige cichlider (ofte kaldet dværgcichlider), som kribensis-gruppen fra Vestafrika (for eksempel Pelvicachromis pulcher) og slægten Apistogramma fra Sydamerika. Der er herbivore (planteædende), som mbunaerne fra Malawi-søen og der er carnivore (kødædende), som de slanke gedde-cichlider fra Amazonas.



Forskellighed i yngelpleje

Alle cichlider udviser yngelpleje under en eller anden form. Dette er ikke normen for fisk - de fleste fisk udviser ikke yngelpleje, og hos de, der gør, er det som regel hannen, der har yngelplejen (i modsætning til pattedyr, hvor hunnen ofte er den primære yngelplejer). Men hos cichlider kan næsten alting ske, og dette er et af de mest fascinerende aspekter ved deres biologi.

Nogle arter er substratlegere, hvilket betyder, at de lægger deres æg på bunden eller på en overflade, som for eksempel et blad på en plante eller en rod. Yngelplejen består så af at bevogte æggene og vifte for at forsyne dem med iltrigt vand, og derefter at tage sig af de nyfødte (kaldet larver), som efterhånden bliver fritsvømmende unger. Cichlider er ofte hengivne forældre og yngelplejen kan vare i uger, ja sommetider måneder.

De fleste substratlegere er biparentale, hvilket betyder, at begge forældre tager sig af ungerne, selv om deres eksakte roller kan variere (dette er et af de emner, jeg forsker i). Nogle få er uniparentale, hvor kun den ene forælder tager sig af ungerne.

Nogle cichlider har harem (for eksempel nogle Apistogramma-arter), hvor hver hun lægger æg i sin egen hule på en hans territorium, men hvor der kan være flere hunner på dette territorium. Hver hun sørger for sine unger, mens hannen beskytter hele territoriet mod andre hanner og rovdyr.

Der findes en interessant variation af substratleg, som man særligt ser i Tanganyika-søen - nemlig sneglehuslegerne. Sneglehuslegere lægger deres æg i et tomt sneglehus. Dette giver ungerne stor beskyttelse, fordi en forælder kan placere sig i sneglehusets åbning og blokere for rovdyr. Sommetider er sneglehuset så småt, at kun hunnen kan komme derind, og hannen forbliver udenfor på patrulje. I disse tilfælde kan hannen være meget større end hunnen og kan have mange hunner på sit territorium, hver med sit sneglehus.

Mange cichlidearter, specielt i Malawi- og Victoria-søen og nogle i Tanganyika-søen, er mundrugere. Mundrugning er forbløffende. Det begrænser sig ikke cichlider (nogle andre familier har udviklet det uafhængigt), men er ikke desto mindre en fascinerende ting at se. Hos disse arter lægger hunnen sine æg, men i stedet for at klistre dem fast på et substrat, tager hun dem i munden. Hannen befrugter dem i hendes mund og dér forbliver æggene, sommetider til klækningen, somme tider et godt stykke tid derefter.



Mundrugning ses ikke kun hos cichlidehunner. Nogle arter er hunlige mundrugere, andre er biparentale mundrugere, mens nogle på er hanlige mundrugere.

Selv indenfor mundrugerne er der forskellige typer. Hos nogle sydamerikanske arter ses en blanding mellem substratleg og mundrugning. Disse kalder vi for forsinkede mundrugere: De lægger deres æg på substratet, bevogter dem en tid, og tager så ungerne i munden og beholder dem der. For at skelne mellem forsinkede mundrugere og mundrugere, der straks tager æggene i munden, kalder vi sidstnævnte for straks-mundrugere.

Der findes ingen levendefødende cichlider, selvom der findes et antal andre fiskefamilier, der føder levende unger.

At holde cichlider

Cichlidernes popularitet blandt akvarister skyldes tre ting: Mange af dem er lette at holde, der er så mange slags og de gør interessante ting. Med få undtagelser kan alle cichlider holdes og opdrættes i akvarier. Hundreder af arter kan fås i hobbyen og kan holdes med et minimum af udstyr i akvarier fra 40 lier og opefter. Nogle kræver speciel pleje og er ikke for begynderen, men mange andre er nemme at holde og opdrætte. Alle cichlider udviser en eller anden form for yngelpleje, hvilket betyder at én eller begge forældrene passer på æggene og/eller ungerne efter lægningen. Cichlider er hengivne forældre, og at se et cichlidepar gøre deres ting er svært at slå.

© Ron Coleman 2004
Oversættelse: MHasle 2006