Gådefulde æg

Forfatter: Ron Coleman
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

Gådefulde æg

Af Ron Coleman, 1998

Oversat af Elisabeth Schrøder, 2006

Enhver cichlide starter som et æg, og alligevel ved vi forbløffende lidt om cichlideæg. Ved vi, at de varierer i størrelse, form og farve, og at forældrene hos forskellige arter tager sig af dem på vidt forskellige måder, fra substratlegere til mundrugere. Men hvad betyder denne variation? Er det vigtigt?



(En sammenligning af ægstørrelser hos to, mellemamerikanske cichlidearter. Archocentrus nigrofasciatus til venstre og Tomocichla tuba til højre. Foto af Ron Coleman)

I løbet af de sidste par år er jeg blevet mere og mere interesseret i denne variation. I dette essay vil jeg gennemgå en af mine egne publikationer, lavet sammen med Alison Galvani ved Oxford universitetet. Afhandlingen undersøger sammenhængen mellem æggets størrelse og afkommets størrelse, og er af interessere for videnskabsfolk såvel som akvarister.

Indenfor Cichlidae-familien varierer størrelsen af æg fra sommerfuglecichlidens (Mikrogeophagus ramirezi) næsten mikroskopiske æg til de kæmpestore æg fra visse afrikanske mundrugere, som fx Cyphotilapia frontosa. For cichlideavlere er det klare resultat af disse forskellige tydelige med det samme: hvor en lille sommerfuglecichlide kan producere hundrede æg eller mere, kan selv den største C. frontosa kun producere nogle få dusin. Hvorfor det er tilfældet, har at gøre med måden hvorpå cichlider danner æg.

Når en fisk skal til at yngle, er der en vis mængde energi og materialer (proteiner, fedtstoffer etc.), som det har råd til at undvære i forhold til de ressourcer, som den har brug for, for at overleve og vokse. Disse materialer vil blive lagt i æg. Der er et par måder hvorpå fisk kan komme videre herfra. Mange pattedyr, for eksempel, deler de ressourcer, de har til formering, op i et antal fostrer, som regel et lille tal. Hvis der er mere energi til rådighed, laver moderen en stor baby, men hvis der er mangel på føde, bliver babyen mindre.

Cichlider fungerer ikke på den måde. De laver æg af en bestemt størrelse, uanset hvor meget energi de kan afse til reproduktion. Processen svarer til at bage småkager, som skal passe i en bestemt emballage. Hver småkage skal være af samme størrelse ellers passe den ikke ordenligt. Hvor cichlidehunner ikke varierer størrelsen på æggene, er de derimod i stand til, at variere antallet af æg, de producerer. Så hvis én hun er større end en anden, eller har fået en masse at spise umiddelbart før æglægningen, laver hun ikke større æg, men hun laver flere af dem. Der kan være ganske små forskelle på æggene, men generelt har de alle samme størrelse.

Konstantheden af æggenes størrelse gælder for alle hunner indenfor en art. Den er ikke gældende mellem arter, og denne kontrast har fascineret mig. Det tyder på, at cichlideæg er formet til en bestemt størrelse af hver art. Hvilke faktorer kan være så vigtige, at et zebracichlideæg (Archocentrus nigrofasciatum) uden variation er 1,5 mm i diameter, imens et æg fra en scalare (Pterophyllum scalare) er 1,3 mm i diameter?

Det mest logiske sted at starte for at besvare dette spørgsmål, var at kigge på de nyklækkede fiskelarver. Hvis du ser en C. frontosa-larve og sammenligner den med en sommerfuglecichlide-larve, kan der ikke være nogen tvivl: større æg resulterer i meget større larver. Men hvordan ser det ud på en finere skala? Betyder forskellen på størrelsen af æggene hos Amphilophus longimanus, som er 1,4 mm, og hos zebracichliden, som er 1,5 mm, virkeligt noget? Eller skyldes disse små forskelle blot de ringe og uvæsentlige variationer i mængden af vand, som ægget opsuger på vej ud af hunnen?

Svaret er: Ja, det betyder virkeligt noget. For at komme til denne konklusion, opdrættede Alison Galvani og jeg et stort antal neotropiske cichlider over en perioder på cirka tre år (Coleman & Galvani, 1998). Vi indsamlede data på 26 arter, primært fra ”Cichlasoma”-gruppen. Æggene fra disse arter varierede i størrrelse fra 1,2 til 2,4 mm i diameter. Ved at tage en prøve af disse æg, og en prøve af larverne på førstedagen efter klækningen, og derefter måle begge dele under et dissektionsmikroskop ned til hundrededele af en millimeter, blev et klart billede tydeligt. Små æg resulterede i tydeligt mindre larver end store æg, endda i forhold til ganske bittesmå forskelle i æggestørrelse.

For at undersøge det nærmere, kiggede vi på æg lagt af forskellige hunner tilhørende samme art, og endda indenfor et kuld lagt af den samme hun. Vi brugte zebracichlider til dette. Ved at udvælge de største æg og de mindste æg fra disse grupper og klække dem, viste vi, at selv ubetydelige forskelle mellem dem (nogle få tiendedele af en millimeter) var nok til at producere vigtige forskellige i størrelse på larverne.

Hvad betyder dette? Det betyder, at et ægs størrelse ikke skyldes tilfældigheder. Vi foreslog, at hunnen rent faktisk producerer larver af en meget specifik størrelse. Hvis vi skal forstå hvorfor vi får mange zebracichlider, men kun nogle få frontosaer per leg, bliver vi nødt til at forstå fordelene og ulemperne ved at være en stor eller en lille larve.

Kan større larver for eksempel spise andre fødeobjekter end mindre larver? Eller kan større larver undslippe rovdyr eller svømme hurtigere i vand end mindre larver? Hvor store bliver disse fordele nødt til at være for at opveje tabet i antal æg, som hunner, der lægger store æg, lider under? Hvornår er det godt, at lægge mange, små æg? Det er disse spørgsmål, som jeg for tiden forsker i.

Prøv, som en sidste tanke, at overveje at disse små forskellige måske kan forklare en gammel gåde mht. cichliders opvækst. Folk, som opfodrer kuld i et akvarium, vil snart opdage, ofte i løbet af uger, at ungfiskene ikke vokser op ligeligt. Nogle kommer hurtigt foran og vokser fra de øvrige, et fænomen kendt som ”vækst depensation”. Akvarister har ofte gået ud fra, at dette var resultatet af bedre gener hos de største ungfisk. Men vores resultater foreslår, at disse hurtigvoksende simpelthen fik en smule mere materiale at arbejde med som æg. De klækkede og blive en anelse større larver, og blev en anelse større fiskeyngel end deres brødre og søstre. De fik et forspring mht. føde, og de blev ved med at have en fordel fra deres ekstra størrelse i flere uger eller endda måneder efter. Deri ligger desuden, at et forsøg på et avle hurtigvoksende cichlider ved at vælge de største fra en gruppe af ungfisk, vil have meget ringe effekt.



(Ægget størrelse afgører størrelsen på den nyklækkede larve. Foto af Ron Coleman)

Der er mange flere mysterier om cichliders æg. At løse disse mysterier kræver en database med cichlideægs størrelser. Overraskende nok findes dette ikke i videnskabelig litteratur. For at rode bod på dette, startede jeg ”The Cichlid Egg Project”. Mit mål var at opmuntre cichlideakvarister til at donere små prøver af æg fra de cichlider, de opdrætter. Jeg måler æggene og poster informationen på The Cichlid Reseach Home Page (Eksternt link http://cichlidresearch.com ). Takket være de kombinerede anstrengelser fra adskillige akvarister verden over, har vi nu data af fineste kvalitet på ægstørrelser fra over 200 arter af cichlider! Utroligt nok er der stadig mange andre arter, som jævnligt holdes og opdrættes af akvarister, som jeg stadig mangler prøver fra. Projektet forsætter. Hvis du er interesseret i, at være med, så besøge hjemmesiden. Sammen kan vi begynde at forstå de mange gåder, som omgiver cichlideæg.

Gengives med tilladelse fra Eksternt link www.cichlidae.com og Ron Coleman