Fisk i zoologien: sammenhængen art, slægt, familie

Forfatter: Jørgen Zachariassen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 19/12-2009 19/12-2009
Oprettet under: Cichlider og videnskab
 Del

En mangfoldighed af liv
Af alle arter af levende organismer, der nogensinde har levet, er mere end 99 pct. allerede uddøde igen! Tilbage som nulevende er et sted mellem 10 og 40 millioner arter, måske omkring 20 millioner, især mikroorganismer. De 99 pct. (!) af arterne er mindre end humlebier og 3/4 er insekter.

Af de nulevende arter er ikke engang 2 millioner endnu blevet klassificeret. Hvert år opdages der stadig helt nye dyrearter, især blandt mindre dyr, herunder fisk. Videnskaben om fisk hedder Ichthylogi. Den beskæftiger sig med at studere fiskene. Ikke så meget deres levemåde som deres kendetegn, især de indre organer og funktioner mv. I år 1919 skrev man i det gamle Salmonsens leksikon, at der var ca. 12.000 fiskearter. I dag regner man med, at der er ca. 35.000 nulevende fiskearter. De udgør kun omkring 2 pct. af alle hidtil klassificerede, levende arter.

Der er mange kilder til viden om fisk i almindelighed, f.eks. Eksternt link www.fishbase.org (på eng.). Der kan søges på bl.a. 25.000 fiskearter og 100.000 populærnavne. Akvariefisk er dækket på lige fod med alle andre fisk. En del fisk er lige nu truede dyrearter. På den ene side trues de både af forurening og færre levesteder, men også af overfiskning til forsyning af akvarister. På den anden side vil mange af disse arter kun kunne overleve ved formering i akvarier. Rigtig mange fiskarter er uddøde undervejs i fiskens 500 millioner år gamle udviklingshistorie.


Sandheden kan forandre sig
Beskrivelsen af en fiskeart ændrer sig ofte med tiden. Det kan ikke undgås, selv om det skaber en del forvirring. Små variationer f.eks. i farve kan vise sig at dække over forskelle, der er så store, at der efter nærmere studium må oprettes en ny art. Det kan godt ske 100 år efter, at arten blev "opdaget" og beskrevet første gang. F.eks. har akvariegruppen Killifisk med mange farvevariationer i underarter været vanskelig at beskrive. Gamle navne kan ved nærmere eftersyn vise sig at være ukorrekte eller vildledende, så en art må flyttes til en anden familie, familier flyttes eller opsplittes, osv. Da mængden af fisk er så stor, måske 35.000 kendte arter, vil der altid være diskussion i udkanten af den etablerede viden. Men også somme tider om forlængst etablerede "sandheder", der nu anfægtes, ses i nyt lys, osv. De sidste år har biokemiske kriterier, bl.a. med DNA-analyser og ny viden om gener, været med til at udvide antallet af arter og flytte rundt på eksisterende. Kun en fortsat, åben, videnskabelig diskussion kan bringe os nærmere en beskrivelse, der bliver stadig mere fuldkommen.

Her bidrager både forskere og de bedste offentlige akvarier, men også nogle af de mere avancerede akvarister. Denne proces bliver formentlig aldrig afsluttet. Naturens mangfoldighed er tilsyneladende noget nær uendelig, og der er ingen enkeltperson, som kan holde styr på det hele, endsige alene tage beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert i inddelingerne. Den samme fisk kan i akvarielitteraturen ses omtalt med forskellige vidensskabelige navne på latin. Arten Guppy hedder nu Poecilia reticulata, mens den før bar navnet Lebistes reticulatus. Kun nogle akvariefisk, men langt fra alle, har danske navne eller populærnavne, og de kan også skifte med tiden. F.eks. får man ved et opslag på "Guppy" i Ravnkjærs Konversationsleksikon fra 1950 en henvisning til Millionfisk. Dengang var det almindeligt at kalde Guppy for Millionfisk.


Individ og population
En zoologisk inddeling af fisk, herunder akvariefisk, følger inddelingen af alle andre dyr. Den mindste enhed er det enkelte individ, den konkrete fisk, som lever sammen med andre individer i en gruppe, en såkaldt population. Derefter følger i stigende omfang følgende enheder: (under)race, (under)art, (under)slægt, (under)stamme, (under/over)familie, (under/over)orden, klasse, række, rige. Stamme, eng. tribe, ses sjældent i oversigtsværker, men er medtaget efter en diskussion her på akvariesiden.dk om Tanganyikasøens cichlider! Jo længere frem i denne inddeling, jo mere generelt er det, der dækkes.

Dyreriget omfatter flere rækker, bl.a. fiskene. De inddeles overordnet i klasser, der inddeles i ordener, osv. Selv om arterne i bunden af figuren er forskellige, har nogle af dem fælles slægt, nogle slægter fælles familie, osv. Den vej op i hierarkiet er systemet delvis et udtryk for den fælles afstamning tilbage i tiden, ned mod stadig mere "fælles" og primitive organismer. Det er op gennem evolutionens lange forløb, at organismerne i en orden har delt sig, først i familier, så i slægter, så i arter. Her følger lidt om de zoologiske enheder, og hvordan fiskenene fordeler sig i systemet.


Race (variant og underart)
En bestemt konkret fisk kan tilhøre en bestemt race inden for samme art. Racerne er populationer, der adskiller sig synligt fra hinanden, men med bevarelse af evnen til krydsning mellem racerne. Der er enten tale om kulturelle varianter, eller om egentlige, naturlige underarter. Begge dele kan gå på forskelle i farver og haleformer mv. En meget udbredt raceforskel i akvarier er varianter eller typer, der fremavles på grundlag af oprindelig tilfældige, genetiske variationer inden for samme art. Især små fiskearter bliver hurtigt kønsmodne og lever ikke så længe. Deres hurtige livs- og reproduktionscyklus gør det lettere bevidst at fremelske varianter i et akvarium, hvor man kan styre, hvilke genetiske forskelle, der skal formeres og opdyrkes til egentlige raceforskelle. F.eks. findes akvariefisken Platy (Xiphophorus maculatus) i mange fremavlede krydsninger og varianter.

Varianten er altså kulturel. En bestemt fisk kan også tilhøre en population, der er i naturen er en underart. Det er en geografisk variation inden for samme art. I naturen gør hurtig reproduktion det lettere at få videreført de altid forekommende genetiske forskelle mellem de enkelte individer, men her i takt med at miljøet ændres og bestemmer, hvilke variationer, der er bedst egnet til overlevelse og videreførelse af sine gener. I dag sker det også, fordi mennesket somme tider ændrer naturen. Et særtilfælde er, når varianter udsættes eller undslipper tilbage til naturen. Det er f.eks. sket med flere Solaborrer, der oprindelig kommer fra USA, men som efter import til Europa omkring 1900 er blevet udsat og nu findes bl.a. i store europæiske floder som Donau og Elben.

Race- og variantnavne skrives lige som artsnavne med lille begyndelsesbogstav, enten med latinsk eller dansk variantnavn. F.eks. regner man med, at Blå Gurami er en underart (Trichogaster trichopterus sumatranus) inden for arten Trichogaster trichopterus (den Toplettede Gurami, som er mere ubestemmelig i farven end den Blå Gurami).


Art (species)
Hvad enten der findes varianter eller underarter, eller der ikke gør det, tilhører alle fisk en bestemt art (species). Arten er den bærende enhed i bunden af fiskenes systematik. Det er den gruppe af individer, der med hensyn til de væsentligste bygningstræk ligner hinanden, og som indbyrdes kan få et afkom. Mange arter er fremkommet ved, at underarter med tiden er blevet geografisk helt isoleret fra hinanden og derefter har udviklet sig i så forskellig retning, at de senere ikke kan få afkom med hinanden. Der skal normalt gå meget lang tid, før det sker, men igen er både hurtig reproduktionstid for små dyr, og hurtige miljøskift, med til at forkorte tidsrummet. Nogle arter er "monotypiske", dvs. eneste art i deres (helt egen) slægt eller familie.

I naturen tilhører en population af fisk en bestemt art, hvis den ikke kan udveksle gener med andre populationer. Hertil lægger man så, at populationens afkom selv skal være forplantningsdygtigt, før der strengt taget er tale om en art. At to individer kan få afkom sammen, er altså ikke nok til, at de tilhører samme art. Hesten og æslet kan krydses, men afkommet, mulddyret, er goldt, dvs. kan ikke selv få afkom (bortset fra enkelte undtagelser). Hesten og æslet tilhører derfor ikke samme art, og heller ikke mulddyret er en selvstændig art.

Undtagelsesvist er enkelte akvariefisk selvstændige arter, selv om deres fælles afkom, bastarderne, godt kan reproducere sig. Det gælder i hvert fald de ungefødende arter Platy og Sværdrager, men også de æglæggende Zebrafisk og Leopardzebra. Dette særlige fænomen skyldes formentlig, at akvariemiljøet har så begrænset en størrelse, at det indskrænker fiskenes valg af partner. Derfor bliver nogle arter krydset, selv når det næppe sker i naturen. Og iøvrigt er der heller ikke her regler uden undtagelser.

Arten tilhører eller indgår i en slægt, og artens videnskabelige, latinske navn består af to dele, slægtsdelen og artsdelen. F.eks. for Guppy det latinske navn Poecilia reticulata, hvor sidste del er artsdelen, som skrives med lille. Nogle få arter har danske navne, populærnavne, f.eks. Guppy og Zebrafisk. Også større grupper af fisk har populærnavne, f.eks. Tetraer, Guramier, Ungefødende tandkarper - selv om sådanne gruppenavne ikke altid følger de zoologiske inddelinger.


Slægt (genus, flertal genera)
Forskellige arter, de mest nærtstående, samles i en slægt (genus). På trods af forskellene mellem arterne, har de alligevel nogle vigtige ligheder med hinanden i bygning og adfærdsmønster mv. At arterne har disse fælles træk, "homologe strukturer", skyldes som nævnt deres fælles ophav tilbage i evolutionens kæde. Den første del af artsnavnet Poecilia reticulata viser, at Guppy hører til slægten Poecilia, der er en af slægterne blandt de Levendefødende tandkarper. Slægtsnavnet skrives med stort begyndelsesbogstav.

I nyere videnskabelige artikler om fiskenes biologi regner man nu også med "stammer", især på grundlag af DNA-analyser. Således skulle Tanganyikasøens cichlider kunne inddeles i 12 stammer, dvs. enheder over slægtsniveau, men under familien Cichlidae.


Familie (og under- og overfamilier)
Slægter indgår i en underfamilie eller direkte i en familie, f.eks. arten Guppy af slægten Poecilia i familien Poeciliidae. Familiens latinske navn ender altid på "-idae". For Underfamilier erstattes endelsen -idae med -inea. Flere slægter med fælles, karakteristiske træk, bliver samlet i en familie. Men der er også familier med kun én slægt. Arter inden for samme slægt har flere fælles træk med hinanden, end de har med andre arter inden for andre slægter i samme familie.

En familie af fisk er et mellemniveau i klassifikationen. Her er de enkelte fiskearter i familien ofte så forskellige, at man ikke umiddelbart kan se, at de tilhører samme familie, bl.a. fordi inddelingen oftest er baseret på fiskenes indre kendetegn. Men familien afspejler alligevel fiskenes plads i evolutionen - et eller andet sted tilbage i tiden har familiens slægter og disses arter fælles stamtræ. For den almindelige akvarist er det art, slægt og familie, som har interesse.


Orden og Klasse (og under- og over-)
Familier af fisk indgår i ordener, der igen indgår i klasser. Alle ordener af fisk indgår i en af de klasser af fisk, som tilsammen omfatter overklassen Fisk, i dyreriget (se senere). Inddelingen er dog også på dette niveau forskellig efter, hvor man ser fremstillingen. Man kan således se forskellige inddelinger f.eks. i underorden, orden, overorden, underklasse, klasse, infraklasse, klasse, overklasse.

Overordnet er der to klasser af fisk, to overklasser:

Fisk uden kæber (Agnatha)
De Kæbeløse fisk er de mest "primitive", uden tænder og uden skelet. På dansk hedder de også Rundmunde. Det er fisk, der kan føres meget langt tilbage i udviklingen. Familier: Lampretter og Slimål.

Fisk med kæber (Gnathostomata).
Fisk med kæber deles i flere underklasser, bl.a.:

Tværmunde (Elasmobranchii): Hajer og Rokker, som har skelet af brusk, dvs. ikke er egentlige Benfisk (som kommer om lidt).
Kødfinnefisk (Sarcopterygii), bl.a. den kvastfinnede Blå Fisk (Latimeria), som man indtil 1938 troede var uddød for millioner af år siden.
Strålefinnede fisk (Actinopterygii), hvortil hører næsten alt det, vi almindeligvis forstår ved fisk. Her nærmer vi os for alvor både spisefiskene og akvariefiskene! De strålefinnede fisk deles i et antal infraklasser, bl.a.: Størfisk, med bl.a. ordenen Stører - Holoster, med bl.a. ordenen Pansergedder - Benfisk (Teleostei), hvortil hører 95 pct. af alle nulevende fiskearter.


Benfiskene, herunder akvariefiskene
Infraklassen Benfisk har skelet af ben, og er udbredt over hele jorden. De har udviklet sig til alle mulige størrelser, former og farver, og udgør en trediedel af de over 100.000 arter af Hvirveldyr (se senere). Det hårde skelet af ben består overvejende af kalk og giver fisken stor manøvredygtighed og hastighed. Denne gruppe af fisk har desuden en svømmeblære til kontrol af stilling og opdrift i vandet, og mange af fiskene har hårde tænder mest af kalk. Benfiskene omfatter mere end 10.000 forskellige arter af ferskvandsfisk.

Kun ca. 1000 kommer nogensinde i akvariehandelen, men tallet er formentlig stigende. Resten stiller ofte vanskelige krav til foderet, eller er for store til stueakvarier. Men måske er der 4-5.000 forskellige arter, som ville kunne holdes i akvarier. Langt størstedelen af handelen sker dog inden for kun 20-60 arter.

I lidt mere omfattende akvariebøger kan man se 100-400 arter omtalt. Det mest omfattende værk, R. Riehl m.fl.: "Aquarium Atlas 1-3" med nyere billigbogsudgave i 5 bind, dækker godt 2000 arter af akvariefisk, heraf 600 af de "almindelige" i bind 1. Næsten lige så omfattende er H.R. Axelrod m.fl.: "Dr. Axelrod's Atlas of Freshwater Aquarium Fishes". Blandt Benfiskene er der en del ordener og underordener med familier, slægter og arter, som er akvariefisk.


Riger
De forskellige klasser af fisk, herunder Benfiskene, forenes endelig i overklassen Fisk (Pisces). Den forenes med klasserne Fugle, Krybdyr og Padder samt Pattedyr først i rækken eller understammen Hvirveldyr (Vertebrata), som man kender mere end 100.000 af. Hvirveldyrene indgår dernæst sammen med de primitive Søpunge (Urochordata) i stammen Chordater (Cordata), der sammen med en række laverestående dyr indgår i Dyreriget (Animalia).

Dyrene udgør så sammen med Planteriget (Plantae) og bakterier mv. (Bactera) alle levende organismer - ved siden af Mineralriget. Dermed har vi sluttet den overordnede gennemgang af den zoologi, som også omfatter akvariefiskene.