Faldgrupper ved indkøb af fisk

Forfatter: Mads Peter Henderson
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 20/11-2007 20/11-2007
Oprettet under: Akvariestart
 Del

Faldgrupper ved indkøb af fisk
Forfatter: Mads Peter Henderson


Akvaristens etiske faldgrupper

Som nystartet akvarist, men så sandelig også som den mere garvede, bliver man ofte overasket over, hvor barsk virkeligheden er, når det kommer til handel med levende dyr.

Denne artikel handler om de sider af akvarie hobbyen, som ingen er stolte af, men som desværre er en del af virkeligheden og derfor er noget, man bør være bevidst om, når man står hos dyrehandleren og skal købe ind til akvariet.
Det er særligt to faldgrupper, der behandles her.
1. Fisk der mishandles, for at give dem en 'sjov' farve eller facon.
2. Fisk der sælges, selvom de ikke hører hjemme i et almindeligt hobby akvarium, og derfor nødvendigvis vil mistrives.

Fælles for begge typer af mishandling er, at den kan være meget svær at få øje på, når man står hos dyrehandleren. Husk derfor ALTID: Indkøb af fisk (eller andre dyr for den sags skyld) er IKKE impuls køb. Man kan let blive fristet, når man står og ser de mange smukke fisk, men man skylder sig selv og ikke mindst dyrene, at man sætter sig grundigt ind i, hvad det er for nogen skabninger, man vælger at tage ansvaret for.

'Sjove' farver

Man tror ikke sine egne ører, når man hører, at der findes mennesker rundt om i verden, der mishandler fisk for at give dem en 'sjov' farve.

Disse mennesker synes ikke, der er farvestålende fisk nok, og beslutter sig for at hjælpe naturen lidt på vej ved at 'dekorere' fiskene med farvestoffer.
Der har været flere teorier fremme om, hvordan farvelægningen foregår. Industrien er selvsagt ikke meget for at udpensle, hvorledes dyrene mishandles, så det er svært at sige noget definitivt. To teorier er dog dominerende:

Metode 1: Man tager en fisk, putter den i et mildt syrebad for at fjerne dens naturlige slimlag. Derefter farvelægges fisken, hvorefter den puttes i et nyt bad, der skal gendanne slimlaget.
Metode 2: Man tager en fisk, og en i forhold til fisken meget stor kanyle. Med kanylen injiceres farvestoffet ind under selve skindet på fisken. Da farvestoffet ikke kan spredes ret langt, gentages 'behandlingen' flere steder på samme fisk.

I 1998 publicerede Dr. Stan MacMahon og Dr. Peter Burgess en undersøgelse af disse såkaldte techno fisk, som i virkeligheden er farvede individer af den indiske glas fisk (Parambassis ranga, tidligere kategoriseret som Chanda ranga).
Undersøgelsen viste, at farven, der befandt sig under fiskens skind, var flydende. Man var faktisk i stand til at presse farven ud igen ved at trykke på fiskene. Dette antyder, at metode 2 har været brugt i dette tilfælde. Undersøgelsen viste samtidig, at fisk, der har været udsat for farvning, har en markant højere sygdomsfrekvens end ikke-farvede. For virus sygdommen lymphocystis vedkommende hele 40% imod 10% hos ikke-manipulerede fisk. Der findes ingen kendt behandling for denne sygdom, der smitter gennem vandet, og syge individer bør derfor aflives, inden de smitter resten af akvariets beboere. Den højere frekvens skyldes sandsynligvis, at samme kanyle benyttes til at behandle flere fisk, hvorved sygdom spredes fra fisk til fisk, samt at fiskene efter indgrebet har et svækket immunforsvar.
Undersøgelsen kan læses i kort form på (engelsk): Eksternt link http://www.practicalfishkeeping.co.uk/pfk/pages/show_article.php ?...

Uanset hvilken metode, der anvendes til at farve fiskene med, er det dog klart, at farvningen kun er midlertidig. Hvis fisken mod forventning overlever mishandlingen - og det er der kun ca. 10%, der gør, vil dens immunforsvar bekæmpe det fremmede stof, indtil farven enten helt forsvinder eller falmer. Selv for den, der ikke regner med at fisk kan føle smerte eller stress (hvilket de med stor sansynlighed kan), er der med andre ord stadig ingen grund til at udsætte fiskene for farvning - det virker simpelthen ikke.

Eksempler på farvede fisk

Som udgangspunkt for farvning af en fisk, kræves det, at der er et godt 'lærred' at bemale. Det betyder, at denne form for mishandling særlig går ud over hvide fisk, albino fisk eller gennemsigtige fisk. Desværre forekommer det også, at fisk, der ellers har farve fra naturen, får gjort denne mere intens med farvestof. Dette er næsten umuligt for akvaristen at opdage med det blotte øje (før farven er falmet bort).
Følgende varianter har været/ er i handlen rundt om i verden. Jeg har heldigvis ikke ved selvsyn konstateret disse herhjemme - og lad os alle arbejde for, at de forbliver sjældne.

* Som tidligere nævnt bliver farvede individer af den indiske glas fisk (Parambassis ranga) solgt under betegnelsen techno fisk. Disse fisk forekommer i Danmark.
* Albinoer af "sort tetra" (Gymnocorymbus ternetzi) bliver injicerede med farvestof og fodret med farveholdigt foder som larver for at producere blå tetra, rød tetra, lilla tetra, blåbær (og andre bær og frugt) tetra, papegøje tetra, Halloween tetra.
* "Musebotia" (Botia morleti tidligere Botia horae) bliver injecerede med farvestof og malede for at producere lilla, rød, og blå smerlinger.
* En anden botia, Botia lecontei, sælges også som blå smerling eller blå botia, og er ikke farvet - selvom man nu kan købe en farvet blå smerling. Tilsyneladende var originalen ikke god nok.
* Røde og grønne malede tiger barber (Barbus tetrazona) bliver også produceret, selvom der med selektiv avl er frembragt selvsamme varianter - der altså bare ikke er malede.
* Den før omtalte papegøje cichlide findes i følgende malede former (også i Danmark) violet papegøje, blå papegøje, lilla papegøje, grøn papegøje, guld papegøje, og gul papegøje.
* Albinoer af oscar cichliden bliver farvet for at producere blå oscars, rød oscars (selvom den også findes i en ufarvet udgave - som det for god ordens skyld næsten altid er tilfældet herhjemme), gul oscar, blåbær oscar, og lilla oscar.
* Albino pansermaller (Corydoras paleatus og C. aeneus) bliver injecerede med farve for at producere farvede pletter foran halefinnen. Disse fås i blå, grønne, rødde, orange og lilla udgaver.

Som tommelfingerregel: Vær på vagt overfor gennemsigtige fisk med lysende farver, samt albino fisk med farvede pletter.

'Sjove' eller interessante faconer

Til kategorien af mishandling for udseendets skyld har jeg valgt at nævne bevidst avl på medfødte deformiteter.
Dette område er lidt mere speget, for hvornår er en deformitet så invaliderende for fisken, at det kan betragtes som mishandling? Det eneste råd jeg kan give er, at man bruger sin sunde fornuft og kigger godt på fisken, før man køber den. Vær eksempelvis opmærksom på, om fisken overhovedet er i stand til at svømme ubesværet.
Af ofte forekommende deformiteter kan nævnes:
* Unaturligt store hoveder eller øjne. Særlig hos slørhalerne har denne særprægede form for avl haft stor udbredelse, med Bobleøjet slørhale, himmelslørhale, løvehoved slørhale, og slørhaler med teleskop øjne, som nogle af de (efter min mening) mest besynderlige.
* Manglende finner. Her kan slørhalerne igen være med, hvor enkelte arter simpelthen mangler rygfinnen, men også Discus uden hale (de får sådan en 'sjov' hjerteform af det) forekommer.

Sidst, men ikke mindst, skal nævnes den meget omtalte papegøje cichlide, som kan få mange akvaristers blod i kog. Denne fisk bliver nemlig udsat for stort set alle de overgreb, der kan tænkes. Den avles efter at skabe så lidt hale som muligt og søges udstyret med pukkelryg. Herudover findes den (naturligvis) også i farvelagte udgaver. At fisken så samtidig er en krydsning mellem to forskellige cichlider er en helt anden problemstilling, der rækker ud over denne artikels formål.

Fisk der ikke hører hjemme i stuen

Den anden faldgrube for akvaristen er fisk, der sælges, selvom de ikke høre hjemme i et almindeligt hobby akvarium.
Der findes desværre i handlen i dag en række fisk, som aldrig vil kunne trives i et almindeligt stue akvarium, alene af den grund, at de bliver meget store og plads krævende.
De fleste af de her nævnte kan beskues i offentlige akvarier, hvor man kan tilbyde dem rimelige vilkår. At holde fiskene er der efter min mening ikke noget galt med, bare man måler sine akvarier i adskillige kubikmeter og ikke nogle få hundrede liter.

Paroon hajen (Pangasius sanitwongsei) er den fisk i denne kategori, man oftest møder hos dyrehandleren. Til de, der synes, at det der med hajer hjemme i stuen er sejt, kan jeg skuffe med, at det rent faktisk er en malle, omend appetiten er en haj værdig. Denne fisk bliver op til 2,5 meter lang, når den er udvokset.
Andre fisk, der bør nævnes i denne sammenhæng, er de forskellige arowana arter (Scleropages sp.), der bliver fra 80 cm. og op til over en meter, samt knivfiskene (Notopterus sp.), der ligeledes kan blive op til en meter. Hvis du forhører dig om disse fisk hos dyrehandleren, kan han finde på at fortælle dig, at selvom fiskene i naturen opnår disse kæmpe størrelser, så vil det aldrig ske hjemme i dit akvarium. Dette er for så vidt en korrekt oplysning, fiskene vil nemlig efter alt sandsynlighed dø eller mistrives i en sådan grad, at de bliver offer for misvækst - det mener jeg bare ikke et godt argument.

Kilder på nettet:
Eksternt link http://www.planetcatfish.com
Eksternt link http://www.sydneycichlid.com/dyeing.html
Eksternt link http://www.petitiononline.com/fishtank/petition.html
Eksternt link http://honors.montana.edu/~weif/firsttank/painted.phtml
Eksternt link http://www.practicalfishkeeping.co.uk/pfk/pages/show_article.php ?...
Eksternt link http://www.sydneycichlid.com/highground.html
Eksternt link http://fish.orbust.net/forums/index.php?showtopic=7123

Bøger:
Francesco Bianchini: Simon & Schuster's Guide to freshwater and marine aquarium fishes, forlaget Simon & Schuster.
Dick Mills: Akvarie fisk i farver, Politikens forlag.
Jens Meulengracht-Madsen: Politikens Akvariebog, Politikens forlag.
Denne artikel er skrevet af:
Mads Peter Henderson, mads.henderson@mail.tele.dk