Corydoras duplicareus

Forfatter: Kim Mathiasen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Maller
 Del

Corydoras duplicareus

Corydoras duplicareus blev beskrevet af David Sands i 1995, og kommer officielt fra floden Rio Poranga i Brasilien. Der er dog en del tvivl om det er korrekt. Det er i øvrigt den sideflod til Rio Negro, hvor også Corydoras adolfoi kommer fra og da de begge kan variere noget med hensyn til bredde og farveintensitet i den sorte streg langs ryggen, bliver de ind i mellem forvekslet. Det er også herfra Corydoras duplicareus har fået sit navn; den ”dublikerer” en anden fisk. Duplicareus bliver også ind i mellem importeret som adolfoi og omvendt.

Den bedste måde at kende de to fra hinanden på er, at duplicareus har små modhager på de stive forreste finnestråler i brystfinnerne, hvilket adolfoi ikke har. Det kræver dog noget forstørrelse at kunne se dette. Disse arter er i øvrigt ikke de eneste med den iøjnefaldende orange nakkeplet; også Corydoras serratus, nijsenni, imitator, C-121 og burgessi med flere har den. Alle disse fisk stammer i øvrigt fra tilløb til Rio Negro.




Corydoras duplicareus; en iøjnefaldende fisk og en af de mere farverige Corydoras.


Corydoras duplicareus er en af de mere sjældne Corydoras i handelen. Desuden er den ofte i et højere prisleje end mange andre Corydoras som sterbai og panda. Men flot er den, med sine sort/hvide farver og den orange klat i nakken. Desuden bliver den forholdsvis stor, dvs. mellem 5 og 6 cm. og robust af bygning. Fisken kan klare ret høje temperaturer. Mine egne trives godt ved 25-27 grader. Som andre Corydoras holder den af sandbund og gode gemmesteder. Corydoras duplicareus er sky, så godt med trærødder og javabregner/javamos er en fordel.


Med hensyn til opdræt havde jeg selv lidt besvær med at få disse fisk i gang, og det var ikke på grund af størrelsen; det var fuldvoksne VF-fisk over 5 cm. Først gik de i et blandet akvarie med andre Corydoras arter et stykke tid, hvorefter de fisk deres eget akvarie. Det kom der ikke noget ud af, og det var også sjældent man så noget til dem i øvrigt. Måske fordi der var enorme mængder af javamos i akvariet og temperaturen var 22 grader?

Nå, men da jeg i juli 2005 flyttede i hus, fik fiskene deres eget akvarium på øverste hylde på en reol. På denne hylde er der en næsten konstant temperatur på 25-26 grader og det så ud til at passe fiskene fint. De var i hvert fald mere aktive end før, og man kunne da være heldig at se dem når de fik mad. Hver 5. dag fik de et 50% vandskift med koldt vand, så temperaturen faldt ca. 5 grader. Vandet der blev brugt, var regnvand. Efter 1½ måned var der 8 æg sidst på eftermiddagen et par dage fter vandskift. Æggene blev lagt i en netbreeder, men efter 4 dage skimlede de. Der var unger inden i æggene, men de var selvfølgelig døde. Historien gentog sig en gang til et par dage efter næste vandskift, men også disse æg skimlede. Min flok lægger i øvrigt altid æggene om eftermiddagen eller først på aftenen.





Corydoras duplicareus parrer sig, ligesom næsten alle andre Corydoras, i den såkaldte T-stilling hvor hunnen sætter snuden mod hannens bug ved gatåbningen.


Tredje gang fiskene lagde æg, kom der 25 i alt. Det var en del mere end sidste gang. Lampen fra akvariet skulle jeg bruge et andet sted, så denne gang henlå akvariet med fiskene og æggene i net-breederen i mørke. Efter 5 dage fes der 25 små blommesække med haler rundt i nettet. Det var altså tilsyneladende lyset der havde været problemet.

Efter to dage mere blev ungerne flyttet over i et lille akvarie med et skumpatronfislter og 5-8 cm. vandstand og fodret med mikro-orm. Efter 2 uger var der 15 unger tilbage og de blev flyttet over i et 50 liters opvækstakvarie for at gøre plads til næste hold unger i det lille akvarie.




En 14 dage gammel unge af Corydoras duplicareus.