Apistogramma komplekserne

Forfatter: Mona Beck
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Apistogramma komplekserne

Der findes fem forskellige komplekser, disse er:

A. cacatuoides
A. agassizi
A. macmasteri
A. regani
A. pertensis


Hvilke Apistogrammaer som hører til hvilke gruppe og hvordan man skelner dem fra hinanden, vil jeg forsøge at forklare nærmere.

Apistogramma cacatuoides komplekset.

Denne gruppe er nok den, som er mest kendt. Denne gruppe er nem at kende fra andre grupper, og der er seks kendte arter i denne, som er delt op i to delgrupper. Cacatuoides underarterne er A. cacatuoides, A. luelingi og A. juruensis. Den anden delgruppe kaldes A. nijsseni underarterne, dette er A. nijsseni, A. norberti og A. pyaminonis. Denne gruppe er som sagt en af de mest kendte. Det er de nok blevet på grund af deres udseende. De er nemme at kende fra andre arter, i hvert fald hannerne, og de har desuden nogle karakteristika; hannerne har store læber. Arterne fra A. cacatuoides underarterne har finneforlængelser i halefinnen. Det har A. nijsseni underarterne ikke, deres er afrundede. Hunnerne kan være meget svære at kende fra hinanden, da alle seks ligner hinanden meget. Alle hunnerne i denne gruppe, i yngleperioden, har ingen længdestribe, for i denne periode afløses denne af en sideplet.

Apistogramma agassizi komplekset.

Denne gruppe er nok den næst mest populære af Apistogrammaerne. De er også relativt nemme at kende fra de andre komplekser, da de har en længere smallere krop, end de andre. Desuden er deres længdestribe meget bredere, og i mange tilfælde fortsætter denne hele vejen ud i fiskens halefinne, som fx hos A. agassizi. Hunnerne i denne gruppe kan også være meget svære at skelne fra hinanden, og også disse mister længdestriben i yngleperioderne, som afløses af en sideplet. Nogle arter får to sidepletter i stedet (A. elizabethae fx). Også dette kompleks er delt op i to delgrupper. Nemlig A. agassizi og A. elizabethae. Dem som tilhørere A. elizabethae er; A. elizabethae, A. mendezi og A. paucisquamis. Dem som tilhører A. agassizi gruppen er; A. agassizi, A. bitaeniata og A.pulchra. Disse fisk kan nemt genkendes fra andre arter, da deres haler er spidse, altså spydformede. Der er en del diskussioner om hvorvidr A. gephyra tilhører dette kompleks eller om den tilhører A. pertensis komplekset.

Apistogramma macmasteri komplekset.

Også denne gruppe er meget populær. Denne gruppe har en mere fyldig og dyb kropsform. En af de nemmeste måder at skelne specielt hunnerne fra dette kompleks fra hunner i andre komplekser er, at disse bliver skrigende gul i yngleperioderne, samt de udvikler et skakbrætmønster på deres sider. Nogle hunner fra A. regani gruppen bliver også meget gule i deres yngleperioder, men disse mister ikke deres halerodsplet. Dog gør dette det meget svært at skelne hunnerne i dette kompleks fra hinanden. Nogle af de arter som indgår I dette kompleks er; A. macmasteri, A. viejita, A. guttata, A. hoignei, og A. hongsloi. Desuden er den ubeskrevne A. sp. Rotpunkt også med i dette kompleks, når den engang bliver beskrevet. Desuden er der tale om, at A. macmasteri, A. viejita, A. hoignei og A. hongsloi minder så meget om hinanden, at de faktisk burde være en og samme art, men bare farvevarianter. Hunnerne ligner hinanden så meget, at de lige så godt kunne være den samme art.

Apistogramma regani komplekset.

Dette kompleks er det største af de fem. Selvom der findes så mange af dem, er de ikke så almindelige at finde, og ikke så populære. Man kender forskel på disse bla. ved hjælp af deres størrelse, de er nemlig ret små, dog ikke A. sp. Gelbwangen/yellow cheeks, længdestriben ender i en halerodsplet, hanner og hunner ser næsten ens ud når de er i ynglehumør, samt at adfærden på kønnene minder meget om hinanden. Igen adskiller A. sp. Gelbwangen/Yellow cheeks sig fra dette.

Der er fem delgrupper i dette kompleks, hvor der i alt er 16 arter. Der er A. regani gruppen, som omfatter A. regani, A. ortmanni, A. geisleri og A gossei. Så er der A. resticulosa gruppen, som omfatter A. resticulosa, A. taeniata, A. pleurotaenia og A. urteagai. Dernæst er der A. commbrae gruppen indeholder A. commbrae, A. inconspicua og A. linkei. Den næstsidste gruppe er A. caetei, som kun indeholder A. caetei og A. piauensis. Den sidtse delgruppe i reganigruppen er A. eunotus, som indeholder A. eunotus, A. moae og A. cruzi.



Apistogramma pertensis komplekset.

Også denne gruppe er nem at skelne fra de andre. De har aflange tynde kroppe, en mørk længdestribe som ender i en halerodsplet, som både kan være rund og firkantet. Afrundede halefinner er et karakteristika for disse. Også I denne gruppe bliver hunnerne gule, og får en sideplet I stedet for længdestriben I yngleperioderne. Dog bliver de ikke lige så farvefulde. I dette kompleks er arterne A. pertensis, A. meinkeni og A. iniridae. A. iniridae er nem at kende fra de to andre arter. De andre to kan det godt være svære at skelne fra hinanden.

Der er fisk, som ikke er placeret I nogle af disse grupper, dette kan der være mange grunde til, det kan være, at de endnu ikke beskrevet, det kan være at de simpelthen er brobyggere mellem de forskellige komplekser, altså at de passer ind flere steder, og man derfor har undladt at sætte dem i nogle af dem.

Der vil uden tvivl komme flere grupper til efterhånden som tiden går, og flere arter bliver beskrevet og opdaget.