Genetik hos kampfisk - Del 1

Forfatter: Rose Anna Rasmussen
Oprettet: 10/07-2008 10/07-2008
Sidst redigeret: 22/12-2009 22/12-2009
Oprettet under: Asien
 Del

Af Joep van Esch

Når man vil opdrætte kampfisk, kan det være meget rart at vide lidt om den grundlæggende genetik. En meget vigtig ting, når man har med genetik at gøre, er at kunne forstå, hvad de forskellige termer står for. I denne artikel vil jeg prøve at kaste lys over det mest grundlæggende, som er nødvendigt for at kunne forstå simpel kampfiskegenetik.


Basistermer anvendt i genetik

- DNA: den del, der bestemmer arvematerialet i en organisme.

- Gen: den del af arvemassen, der giver information videre fra forældre til unger.

- Kromosom: en lang tråd-lignende gruppe af gener i midten af alle celler. Et kromosom består af DNA og protein. Alle kromosomer er i par.

- Genotype: dette er den genetiske makeup, dvs. generne.

- Fænotype: dette er den fysiske del, som du ser, når du kigger på fisken. Fænotypen påvirkes af generne og omgivelserne.

- Allele: et andet ord for Gen. Hvert kromosom har en kopi af hver allele, det vil sige et gen-par.

- Homozygot: dette betyder, at en organisme har 2 ens alleler på hvert kromosom. Sådan en fisk vil avle rent på det område, hvor den har 2 alleler (feks sort farve).

- Heterozygot: dette betyder, at en organisme har 2 forskellige alleler på hvert kromosom.

- Dominant gen: på en heterozygot fisk vil det dominante gen kunne ses på fænotypen. I genetiske skemaer er dominante gener altid skrevet med et stort bogstav.

- Recessivt gen: på en heterozygot fisk vil det recessive gen være skjult og kan ikke ses på fænotypen. I genetiske skemaer er recessive gener altid skrevet med et lille bogstav.

- Intermediært gen: på en heterogyzot fisk er et intermediært gen ikke fyldt synligt på fænotypen. Det er muligt at se, at fisken har genet, men det vises ikke fuldt.
Gode eksempler på det er crown- og doubletail.
- Fisk med kun 1 kopi af crowntail (ct) genet vil (med undtagelser) vise nogle forlængelse af finnestrålerne.
- Fisk med kun 1 kopi af doubletail (dt) genet vil (med undtagelser) vise en bredere rygfinne, og mere fyldige finner.


Hvordan deler man forskellige generationer i en linje op?
Når 2 urelaterede forældrefisk (P) krydses, bliver deres unger kaldt F1 generationen (første generation i linjen).
Når F1 indavles kaldes deres unger F2 generationen (anden generation i linjen).
Når F2 indavles kaldes deres unger F3 generationen(tredje generation i linjen).
og så videre........


Nu bruger vi som eksempel allelen for hårfarve hos mennesker:

Brunt hår er et dominant gen. Hvordan kan to forældre med brunt hår så få et barn med blond hår?

Allelen for “Brunt hår” er dominant og skrives med “B”.
Allelen for “blond hår” er recessivt og skrives med “b”.
Svaret ligger her: Husk, at alle alleler kommer i par, og at forældrene skal være heterozygote for allelen for hårfarve. Dette betyder, at begge forældre skal besidde det recessive gen for blond hår (“b”) foruden det dominante gen for brunt hår (“B”), derfor hedder genparret for forældrene “Bb”. Den bedste måde at illustrere dette, er ved hjælp af en Punnet-firkant:



Opsummering
Afkommet fra to forældre, der bærer den heterozygote “Bb” genotype kan få følgende udfald: 25% homozygot for Brunt hår (“BB”), 50% heterozygot for brunt hår (“Bb”) og 25% homozygot for blond hår (“bb”).



Indavl, linjeavl og udkrydsning
For at opdrætte kampfisk i en god kvalitet kan man bruge de følgende opdrætsmuligheder. Hvis vi f.eks. arbejder med halfmoons (hm) prøver vi på at opretholde og forbedre de ønskede karaktertræk i vore linjer (f.eks. 180 graders spredning på halefinnen, lige finnestråler og skarpe kanter, høj og bred rygfinne, bred analfinne osv.), og her har indavl, linjeavl og udkrydsning en vigtig rolle.

- Indavl: et systematisk opdrætsprogram af tæt relaterede individer. Dette er for det meste far x datter, mor x søn, og bror x søster parringer.

- Linjeavl: en mindre intens form for indavl. Dette er for det meste relaterede parringer som onkel x niece og halvbror x halvsøster.

- Udkrydsning: refererer til avl af to fremmede (indavlede) linjer.

Hvad gør indavl, set fra genetisk synspunkt?
Indavl øger sandsynligheden for at gøre generne mere homozygote. Husk at hvert dyr har 2 kopier af et gen, en fra hver forælder. Desværre er vi ikke i stand til at vælge de gener, vi ønsker, for generne kommer i en samlet pakke.

Man bliver nødt til at have i baghovedet, at i jagten på at få de rigtige gener ved hjælp af indavl, er der altid en mulighed for, at vi mister nogle af de ønskede gener, mens vi prøver på at rette op på de dårlige.
Et godt eksempel på dette er de indavlede laboratorierotter. Den proces af indavl, der bliver brugt til at skabe denne type linjer, slår for det meste hovedparten af linjerne ihjel mellem den 8. og 12. generation pga. nedsat frugtbarhed og levedygtighed. De linjer, der overlever de kritiske 8. til 12. generation, bliver til de indavlede laboratorielinjer. Disse dyr er homozygote for et mere eller mindre tilfældigt udvalg af gener, der stammer tilbage fra det oprindelige par.

Hvorfor udkrydse?
Som beskrevet i eksemplet med laboratorierotterne ovenfor, kan indavl foregå op til F8 (8. generation). For det meste er succesraten for ungerne meget lav på dette stadie.
Når vi overfører dette til kampfisk (Betta splendens), kan kontinuerlig indavl skabe en mængde uønskede karaktertræk: mindre krop, lavere levedygtighed, mindre aggressivitet, lavere frugtbarhed, ingen skumreder, fisk der ikke kender parringslegen længere osv. Dette er grunden til at lave en udkrydsning (urelateret partner, friskt blod) en gang i mellem for at holde linjerne stærke og levedygtige.
Når man skal vælge den fisk, man vil bruge til udkrydsning, skal man altid vælge en fisk, der besidder de ønskede karaktertræk, som kan forbedre den etablerede, indavlede linje. Selvfølgelig er der også en risiko, når man bruger udkrydsning, fordi opdrætteren kan miste den type kampfisk, som han har bygget op over en lang periode. Opdrættere vælger for det meste at krydse ungerne fra en udkrydsning tilbage til den oprindelige linje. Dette gøres for at beholde nye eller forbedrede træk, som blev bragt ind ved hjælp af udkrydsning, men også for at eliminere eventuelle dårlige træk fra udkrydsningen.

Når man praktiserer indavl, linjeavl eller udkrydsning, er det vigtigt, at man indser, at det alt sammen afhænger af den rette udvælgelse (ud fra viden og erfaring), men selvfølgelig kan held også være en faktor her.
Det er enhver opdrætters ansvar at observere hver generation af afkom meget grundigt for eventuelle abnormaliteter (mindre krop, lavere levedygtighed, mindre aggression, fald i frugtbarhed osv.). Dette bør ikke undervurderes i vore mål for at opdrætte sunde og afbalancerede fisk.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig en bedre indsigt og forståelse for nogle af de grundlæggende aspekter indenfor genetik.

Kilde: Eksternt link www.bettaterritory.nl



Oversat af Rose Anna Rasmussen, rozzzna